Ph.d.-kursus på Arktisk station Udgivet 05.05.2012
Der er travlt i lokalerne på Arktis Station i Qeqertarsuaq her i slutningen af april. Ph.d.-studerende fra hele Norden er fløjet til for at lære om den store forårsopblomstring af havets mini-planter, algerne, som foregår i bugten netop nu.
Laboratoriet på Arktisk station er fyldt med kolber, pipetter, vandprøver og forskerstuderende fra hele Norden netop nu.
”Her er deltagere fra universiteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og sågar en enkelt fra New Zealand,” fortæller kursusleder Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua i Danmark, som har taget initiativ til at holde et ph.d.-kursus om forårsopblomstringen.
Blandt underviserne på kurset er Kristine Arendt og Thomas Juul-Pedersen, Grønlands Klimaforskningscenter i Nuuk, som kender Diskobugtens økosystem godt, blandt andet fra egne studier.
”Det er en god chance for at snakke med de andre forskere og følge med i, hvad der foregår indenfor vores felt andre steder. Det er også sjovt at undervise de studerende,” siger Kristine Arendt, som sammen med Thomas Juul-Pedersen underviser i forårsopblomstringens skæbne, det vil sige, hvor stor en del af algerne, der fx bliver spist af vandlopper i vandet, og hvor stor en del, der ender på havets bund til glæde for fx rejer og muslinger.
Ud over Kristine og Thomas er også forskere fra Spanien, Svalbard, Island og Danmark på stationen for at undervise.
Prøver selv
De forskerstuderende på kurset får undervisning både i klasselokalet og i laboratoriet, men er også selv på havet med Arktisk Stations skib Porsild for at tage prøver og studere havets mindste indbyggere, som alger og vandlopper, på nærmeste hold.
”Forårsopblomstringen af alger starter, når isen bryder op, så sollyset kan nå ned i vandet og tidspunktet skifter fra år til år. Så vi er rigtig heldige, at være her på det helt rigtige tidspunkt, hvor antallet af alger i vandet er på det højeste, så der er masser at se på og undersøge for de forskerstuderende,” fortæller professoren, som selv har været jævnligt på feltarbejde ved Arktisk Station siden starten af halvfemserne.
De studerende arbejder sammen om fire forskellige forskningsprojekter i løbet af de ti dage, som kurset varer. Desuden hjælpes de ad med fx at lave mad og købe ind. Begge dele giver gode muligheder for at samarbejde og danne netværk med andre forskerstuderende, som senere kan blive kolleger rundt omkring i verden.
”Det er meget spændende at få lov til at arbejde med den arktiske natur, som er meget anderledes end det, de fleste af os arbejder med normalt. Og så er det en fin mulighed for at snakke med de andre forskere og studerende, som arbejder inden for samme felt,” vurderer ph.d.-studerende Mie Hylstofte-Sichlau, som til daglig skriver ph.d. ved DTU Aqua i Danmark.
Ph.d.-kurset på Arktisk station er støttet økonomisk af Nordforsk (Nordisk Råd).
Hvad er en ph.d.?
En ph.d.-studium er en treårigt forskeruddannelse. Man skal undervejs tage en række kurser, som fx det på Arktisk station, men hoveddelen af ph.d.-studiet er et selvstændigt forskningsprojekt med en afsluttende afhandling. De ph.d.-studerende på kurset på Arktisk Station arbejder alle på forskellige måder med vandlopper, de små dyreplankton som lever af alger, og som selv bliver spist af blandt andet fiskeyngel, og som dermed er vigtige for at der kan være mange rejser, fisk og hvaler i et område.
Yderligere oplysninger:
Professor og kursusarrangør Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua (Torkel Gissel Nielsen vil være på Arktisk station i Qeqertarsuaq frem til den 7. maj. Han kan nås på mail og mobil) Mobil +45 25 58 06 57. Mail: tgin@aqua.dtu.dk
Artiklen er skrevet af Line Reeh, journalist, DTU Aqua, lre@aqua.dtu.dk
Vandloppen Calanus hyperboreus er en af de små dyr, som lever af forårsopblomstringen af alger, som foregår i vandet i Diskobugten netop nu. Foto: Russ Hopcroft
Arktisk station i Qeqertarsuaq er i slutningen af april ramme for et ph.d.-kursus for forskerstuderende fra hele norden. Foto: Line Reeh
