En ny rapport fra Grønlands Naturinstitut, ”De grønlandske fuglebeskyttelsesområder Udgivet 17.12.2013
En ny rapport fra Grønlands Naturinstitut, ”De grønlandske fuglebeskyttelsesområder – en statusrapport”, påpeger nødvendigheden af fuglebeskyttelsesområder i Grønland. Rapporten dokumenterer, at det generelt står dårligt til med fuglebestandene i de grønlandske fuglebeskyttelsesområder, men påpeger samtidig at områdernes status bør revurderes
Blandt fuglebeskyttelsesområderne findes fire lomviekolonier i Upernavik/Uummannaq-området. Kolonierne er i dag uddøde og er enten tomme for fugle eller huser et meget lavt antal.
Andre områder i Disko Bugt har tidligere været vigtige ynglesteder for lunden, som er i risiko for at uddø helt i Grønland og derfor er rødlistet. I dag er lundebestanden på to af Disko Bugts øgrupper, Assissut og Nunatsiaq, reduceret til bare 10-25 % af, hvad niveauet var i 1970’erne og 1980’erne.
”I flere af områderne har tilbagegangen i bestandene været så stor, at områderne praktisk taget er uden fugle, og sandsynligheden for, at områderne igen kan blive vigtige yngleområder, er yderst minimal”, siger en af rapportens forfattere, ph.d. Carsten Egevang og fortsætter: ”I stedet for at vi år efter år opretholder et adgangsforbud omkring lokaliteter, hvor der ikke er nævneværdige forekomster af fugle, ville det være meget fornuftigt at nedlægge disse områder og udpege nye områder, der huser vigtige fuglebestande.”
Der er udpeget 13 fredningsområder i Grønland, hvor fuglelivet skulle kunne trives uforstyrret. I den tid fuglebeskyttelsesområderne har eksisteret, har der imidlertid været markante tilbagegange i fuglebestanden. For flere af områdernes vedkommende synes det således formålsløst at opretholde dem som fredede områder, påpeger rapporten.
Konkret anbefaler rapporten, at fire områder i Upernavik/Uummannaq nedlægges, og at et tilsvarende antal nye fuglebeskyttelsesområder oprettes i samme område.
Ingen entydig årsag til tilbagegangene
”Det er ikke muligt at pege på en enkelt faktor, der har forårsaget tilbagegange i fuglebestandene”, siger Carsten Egevang og fortsætter: ”For flere af bestandenes vedkommende har tilbagegangen fundet sted for årtier siden, mens andre er af nyere dato. Der er dog ingen tvivl om, at forstyrrelser på ynglepladsen samt ulovlig fangst og ægsamling har haft en medvirkende årsag til, at det i dag står skidt til i fuglebeskyttelsesområderne. Fuglene har brug for fred i yngletiden for at kunne videreføre næste generation, og forstyrrelser har en negativ indvirkning. Man kan dog ikke udelukke, at ændringer i fuglenes fødemuligheder som følge af ændringer i klimaet eller en stigning af antallet af rovdyr kan have en effekt, men det synes ikke at være tilfældet”.
Feltarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten dokumenterede ikke kun tilbagegang. Edderfuglen har oplevet en voldsom fremgang i Upernavik/Uummannaq-området gennem det seneste årti – en fremgang der også afspejler sig i optællinger udført under feltarbejdet.
Feltarbejdet resulterede også i opdagelse af en række hidtil ukendte ynglelokaliteter for de sjældne arter thorshane og sabinemåge.
De grønlandske fuglebeskyttelsesområder er udpeget i perioden 1971 til 1988 og er omfattet af forbud mod ilandsstigning samt sejlads inden for en zone på 500 meter fra området. Områderne er især udpeget på baggrund af forekomsten af havfuglearter som polarlomvie, lunde, havterne, edderfugl og ride.
