How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Forskningsformidlingspris til ph.d. under Naturinstituttet Udgivet 08.11.2013

Billede: Biolog Nynne H. Nielsen tager en mælkeprøve. Foto: Fernando Ugarte

Skrevet af:  MiKv

Biolog Nynne Hjort Nielsen har modtaget førsteprisen i Academicus Articus for sin populærvidenskabelige formidling med ny viden omkring marsvin.  Hun modtog forleden prisen på Arktisk Institut i København.

Vinderartiklen beskriver ny viden om marsvinets bevægelsesmønstre i havet omkring Grønland. Udfordringen var, at formulere forskningen på en måde, som alle kunne forstå.

”Det er en vigtig opgave at formidle sin forskning på et niveau, hvor alle kan være med.  Ellers bliver det kun ens forskerkollegaer, der får glæde af den. Og endnu har jeg ikke været forsker så mange år, at jeg synes, det er svært at formulere mig til almindelige mennesker,” siger Nynne Hjort Nielsen.

Nynne Hjort Nielsen er ph.d. studerende under Naturinstituttet og hendes tætteste vejleder og samarbejdspartner er seniorforsker Mads Peter Heide-Jørgensen. Sammen har de som de første i verden – i samarbejde med lokale fiskere og Århus Universitet – monteret satellitsendere på marsvin ud for Manitsoq. Det giver overraskende ny viden om marsvinet, en af verdens mindste hvaler.

Marsvinet tager ture langt ud i Nordatlanten
De første to marsvin fik satellitsender på i sommeren 2012. Den ene holdt sig i kystområdet, mens den anden tog ture langt ud i Nordatlanten, op i Diskobugten og ned i Davis Strædet på jagt efter gode fødesteder. Tidligere har man troet, at marsvin holdt sig tæt ved kysterne og på lavt vand.

”Det var meget overraskende, at de også kunne befinde sig på meget dybt vand og tage dyk 300 meter ned. Men generelt ved vi endnu utroligt lidt om marsvin,” siger biolog Nynne Hjort Nielsen.

Kun den ene sender er stadig i funktion, men også dets batteri er ved at løbe ud. Derfor monterede Nynne Hjort Nielsen sammen med fangerne Svend og Knud Heilmann i år sendere på 16 marsvin. De forventes at give informationer det næste års tid.

”Uden fangernes hjælp var denne proces aldrig lykkedes,” understreger Nynne Hjort Nielsen.

16 nye marsvin er blevet satellitmærket i år
Flere faktorer er afgørende, når marsvin skal fanges og have sendere monteret på ryggen:

Den lille hval bliver let stresset, derfor skal hele processen foregå hurtigt og professionelt. Samtidig kan det kun lade sig gøre i godt, klart og vindstille vejr uden bølger.

Og der er gået meget tid med at vente på godt vejr. Derfor er det meningen, at de erfarne fangere fremover selv skal stå for mærkningen, fordi de bor i nærheden og kan sætte ud, når vejret er til det.

Formålet med mærkning af det store antal marsvin er at følge dets vandringer og dykkeadfærd – nu forskerne ved, at det er muligt at fange og mærke levende marsvin uden at skade dem; samt finde ud af hvad der kendetegner de havområder, hvor de søger føde, og endelig få viden om marsvinets rolle i fødekredsløbet i det vestgrønlandske havområde.

Academicus Articus uddeles af Det Arktiske Selskab, der består af Det Grønlandske Selskab, Sermitsiaq og Royal Arctic Line. Førsteprisen er på 10.000 kroner og vinderartiklen ”Marsvin i Vestgrønland – den ukendte hval” vil blive trykt både i Sermitsiaq og Tidsskriftet Grønland. I år er anden gang prisen uddeles.

Verified by ExactMetrics