Sommeraktivitet – fra vand til land Udgivet 12.06.2013
Skrevet af: Kristine Arendt / Peter Schmidt Mikkelsen
På Grønlands Naturinstitut er det ikke kun den brændende sol og de snefri fjelde der indikerer at sommeren er kommet. Her er sommeren ensbetydende med stor aktivitet, pakning til feltarbejde, forskningsgrej på alle gange, laboratorier og kontorer, små som store både i vandet og forskere der har klædt om fra kontorsko til gummistøvler.
Sommerens første togt med instituttets forskningsskib R/V Sanna foregik i midten af maj. Her tog vi prøver fra den inderste del af Godthåbsfjorden ud forbi Qerqertat (Paralleløerne) til Nuuk og videre ud over den lavvandede Fyllas Banke på vestkysten. De fleste af togterne over feltsæsonen er tilbagevendende togter, som forløber hvert år på præcis samme sted og tidspunkt. På den måde overvåges / moniteres en lang række parametre indenfor klimaforskning og kommercielt udnyttede arter fra år til år. Togtet i Godthåbsfjorden var netop en ad disse fast tilbagevendende togter. Hvert år i maj foretages et studie af Godthåbsfjorden og Fyllas Banke på kysten ud for Nuuk. Studiet er en del af klimaovervågningsprogrammet Marin Basis Nuuk som indsamler data i hele Grønland under programmet GEM (Greenland Ecosystem Monitoring). Således, indberettes hvert år data angående vandets temperatur, saltindhold ect. (målt med CTD, se billede 3) fra stationer placeret fra den inderste del af Godthåbsfjorden tæt på Indlandsisens kælvende gletsjere og ud i det åbne hav.
Det allermindste afkom af fisk, rejer og krabber er også med på listen over parametre som skal indberettes til GEM hvert eneste år. De små larver fanges med net, en såkaldt BONGO (se billede 1), med finmasket net af en størrelse af 0,5 mm. Prøven konserveres straks i formalin og bringes hjem til Naturinstituttets ivrige teknikere.
Forskningsskibet Sanna har en særdeles veludnyttet arbejdsplads og rummer kahytter til i alt 10 forskere. Derfor er det oplagt at benytte skibet til udvidet samarbejde og i år er togtet i Godthåbsfjorden suppleret med forskere fra Aarhus Universitet der inden for ASP (Arctic Science Partnership) arbejder sammen med forskere fra Naturinstituttet for at bestemme produktiviteten af økosystemet for alger, bakterier og ammassat (lodder).
Hjemme på Naturinstituttet sker håndteringen af prøver og data hurtigt og effektivt. Allerede en måned efter hjemvendt togt, er de konserverede Bongo prøver af fisk, rejer og krabber-larver oparbejdet af fiskeafdelingens effektive teknikere. Data er downloadet fra CTD og pCO2 måler og forskerne arbejder ivrigt for at tolke de første resultater inden næste feltkampagne (temperatur i Godthåbsfjorden data fra CTD, billede 4).
Af: Kristine Arendt