Torsken på rette spor – nu er der plan for den Udgivet 21.11.2013
Billede: Torskeforvaltningsplanen har til formål, at øge biomassen af torsk i grønlandsk farvand, således der i fremtiden er et instrument til at skrue op og ned på torskekvoten. Foto: Bula Larsen
Skrevet af: MiKv
Grønlands Naturinstitut har sammen med industrien og forvaltningen udarbejdet en torskeforvaltningsplan. Denne er vedtaget af Naalakkersuisut og løber fra 2014 til og med 2016, og omfatter de udenskærs torsk både i vest og øst.
Fisketrykket på torsk skal som noget nyt kunne reguleres hurtigt og løbende, alt efter om bestanden går op eller ned.
Vestgrønlandsk torsk er en selvstændig enhed, mens der er en sammenhæng mellem de østgrønlandske og de islandske torsk. Forvaltningsplanen arbejder derfor med to forskellige områder – henholdsvis Vest – og Østgrønland.
Torskebestanden skal genopbygges
Den biologiske rådgivning konkluderer, at der ikke for alvor bør fiskes i 2014 på udenskærs torsk, hvis man ønsker at genopbygge en stabil bestand. Der skal en længere årrække til, bl.a. fordi torsk først gyder fra de er 5-7 år: Et betydeligt antal unge ”rekrutter” af torsk på vej ind i fiskeriet er derfor en nødvendig bæredygtig basis.
”De østgrønlandske og de islandske torsk er genetisk ens. I øjeblikket trives de østgrønlandske torsk bedre end de vestgrønlandske, men på sigt – hvis de forvaltes forsigtigt de kommende år – har vi størst forventninger til den vestgrønlandske bestand. Her har vi dog ikke endnu registret nogle gydemodne voksne. Vurderingen er, at vi skal mindst 5-7 år frem i tiden, før vi kan forvente et godt torskefiskeri på Vestkysten, ” siger Hans Lassen.
Havbiolog Hans Lassen er tidligere chef for rådgivningskontoret i ICES, Det Internationale Havundersøgelsesråd. Han har deltaget som specialkonsulent i det udvalg, hvor biologer, fiskere og fiskeindustri og politikere sammen har formuleret konklusionerne som oplæg til torskeforvaltningsplanen, der blev vedtaget i oktober.
Østgrønlandske og islandske torsk har fælles genetik
Forvaltningsplan kommer også ind på spørgsmålet om kvoter for det østgrønlandske torskefiskeri. Mens de vestgrønlandske genetisk udgør deres egen bestand, er de østgrønlandske og islandske formentlig fra samme fælles bestand.
Naturinstituttet har beregnet den grønlandske andel af den østlige grønlandsk /islandske bestand til at være på 6 procent af biomassen. Grønlandske og islandske forskere mangler endnu sammen at foretage en helt præcis beregning. Men direkte omregnet skulle tallet svare til en kvote på 13.000 tons for Østkysten. Forvaltningsplanen fastsætter den til 10.000 tons – ud fra forsigtighedsprincippet, fordi bestanden er under genopbygning og derfor skal skånes.
I planen sættes der en nogle betingelser for det grønlandske torskefiskeri:
•For at give gydende torsk de bedste muligheder er der intet fiskeri før i juli.
•Fiskeriet på torsk skal spredes og fordeles geografisk i 4 områder for at sikre mod lokal overfiskning.
•Tilladelserne betinges af, at der indleveres prøver af længde, alder, køn og modenhed fra torsk.
•Torskefiskeriet må kun foregå fra fartøjer med riste, der tillader småtorsk at slippe levende ud igen.
Kvoten skal hurtigt kunne bevæge sig op og ned
Der er stadig usikkerhed om antallet af torsk. Derfor skal forvaltningen hurtigt kunne regulere og sætte kvoten op, hvis bestanden hurtigt vokser med mere end 30 procent (vurderet i forhold et gennemsnit af årene 2010 – 2013) og ned, hvis den falder med over 15 procent.
Kontakt: Afdelingsleder Helle Siegstad på hesi@natur.gl og på direkte telefon 36 12 20 eller forsker Rasmus Hedeholm på rahe@natur.gl og 36 12 91. Begge fra afdelingen for fisk og skaldyr.
