How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Naturinstituttet vrimler med rejeforskere Udgivet 15.09.2014

Grønlands Naturinstitut er i disse dage vært for Den Nordatlantiske Fiskerikommissions (NAFO) og ICES’ årlige videnskabelige rådgivningsmøde for rejer. 15 rejeforskere fra 8 forskellige lande, her iblandt rejeforskere fra Grønlands Naturinstitut, udarbejder i dagene 10. til 17. september videnskabelige rådgivninger for rejefiskeriet i hele Nordatlanten og på Canadas østkyst for 2015. Således forventes rådgivning for blandt andet fiskeriet på rejebestanden i vestgrønlandsk farvand for næste år at ligge klar til aflevering hos Naalakkersuisut i den nærmeste fremtid.

Biologerne er fuld gang med at gennemanalysere datamaterialet og kvalitetssikre resultaterne fra årets undersøgelser. I møderummet er luften tyk af begreber, der er uforståelige for de fleste uden for lokalet. Men det kræver avancerede metoder og komplicerede begreber at få svar på de simple spørgsmål, der er så vigtige for Grønland: Hvad er bestandenes status lige nu? – går det op eller ned? Hvad fortæller oplysninger fra fiskeriet? Hvordan påvirker torsken rejebestanden?  Hvor meget æder de, og hvordan kan man bedst vurdere det? Og hvordan står det til med mængden af små rejer, som skal kunne fiskes om nogle år? Hvordan er hunner, hanner og hele årgange fordelt? Og hvor er rejerne i sydligere dele af Vestgrønland blevet af?

Alle disse spørgsmål fyger i luften og diskuteres blandt rejeforskere i disse dage.

Avancerede beregninger og diskussioner i øjenhøjde

Rejebestanden i Vestgrønland vurderes ved groft sagt at fylde årets data i et matematisk/statistisk computerprogram – en såkaldt ”Bayesian model” – der tager højde for biomassen af rejer, fiskeriets fangster og fra torskens indhug i rejebestanden osv. osv.

De endelige svar på de stillede spørgsmål bliver dog ikke ”spyttet ud” af modellen. Det kræver erfaring og indsigt i både modellen, datagrundlaget og rejernes biologi at finde de svar, Grønland har brug for. Det kræver også, at fiskerikommissions biologer mødes og diskuterer ansigt til ansigt.

Forskerne kender svarene i hovedtræk, men de skal finpudses og holdes tæt ind til kroppen, ind til de er godkendt af fiskerikommissionen. Det drejer sig jo om Grønlands vigtigste eksporterhverv, rejerne, og dermed velstanden i landet helt på gadeniveau. Derfor skal resultaterne være gennembearbejdede på alle leder og kanter. Det bliver de i disse dage på Grønlands Naturinstitut.