How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Der er stadig rejer på hylderne… Udgivet 02.02.2015

Grønlands Naturinstitut har konstateret, at rejerne i vestgrønlandsk farvand er blevet færre de sidste 10 år. Data fra trawlernes logbøger stemmer helt overens med Naturinstituttets egne observationer i de årlige undersøgelser med havundersøgelsesskibet Pâmiut: fangster pr. trawltime har været faldende siden 2004.

02.02.15

Skrevet af:  PeMi

(Artiklen blev bragt i avisen Sermitsiaq nr. 05 fra 30. januar 2015)

Af forskere AnnDorte Burmeister og Henrik Lund, Grønlands Naturinstitut.

Dette står i kontrast til to Royal Greenland-skipperes udtalelser i avisen Sermitsiaq d. 30. december 2014. Skipperne berettede her om rekordfangster og var derfor lodret uenige i biologernes anbefaling af, at rejefangsten i 2015 ikke bør overstige 60.000 tons.

Grønlands Naturinstitut er ikke enig i de to skipperes opfattelse af situationen og kan ikke genkende instituttets metoder i skippernes fremstilling af dem.

Rejerne er blevet færre i Vestgrønland

Den samlede mængde af rejer i udenskærsområderne ved Vestgrønland er faldet så meget, at den nu er på sit laveste siden 1988. Syd for 66° N (ud for Kangerlussuaq) er der stort set ingen rejer. Desuden er bestanden gennem de senere år ikke blot mindsket, men den koncentrerer sig også i stadigt mindre områder.

Mængden af rejer er faldet samtidig med, at Naturinstituttet har observeret et lavt antal af de helt små rejer (2-årige) og et rekordlavt antal af 3-4-årige rejer. Det forventes derfor, at der er relativt få rejer på vej ind i fiskeriet i de kommende år.

For at sikre, at rejebestanden udnyttes bæredygtigt, har biologerne anbefalet, at fangsterne i 2015 ikke overstiger 60.000 tons. Grønlands Naturinstitut har meddelt den anbefalede fangstmængde til Naalakkersuisut, som på baggrund af biologernes og fiskerirådets anbefalinger har fastsat kvoten i 2015 til 73.000 tons rejer.

Naturinstituttet løser en samfundsopgave

En af Naturinstituttets vigtigste opgaver er at vurdere størrelsen af den samlede grønlandske rejebestand. Det sker ved at trawle i alle de områder, hvor rejerne forventes at forekomme, og bagefter vurdere fangsterne af rejer. Metoden medfører, at biologerne fisker steder, hvor fiskerne aldrig kommer, fordi der er for få rejer til, at det er interessant for en kommerciel trawler. Men er der rejer, er de en del af den grønlandske bestand og skal derfor tælles med. Det kan også gælde områderne i Melville Bugt.

Fiskeflåden fisker i meget begrænsede dele af det samlede havområde ved Vestgrønland: Dér, hvor der er mange rejer. Positionerne fra trawlernes logbøger viser da også, at fiskeriet foregår i de områder, hvor Grønlands Naturinstitut har konstateret koncentrationer af rejer.

Internationalt anerkendt metode

Naturinstituttet foretager undersøgelserne med en gennemprøvet metode, hvor der tages prøver med trawlslæb. Slæbene fordeles på baggrund af viden om rejernes foretrukne dybder og rejebestandens fordeling i undersøgelsesområdet året før. Der placeres forholdsvis flere slæb i områder, hvor der i årene før er konstateret stor variation i mængden af rejer i Pâmiuts fangster. På den måde sikres det, at de gode rejeområder bliver forholdsvis grundigt undersøgt, og der tages højde for, at de kan flytte sig.

Grønland har logbogsdata tilbage fra 1975 og en unik tidsserie af fiskeriundersøgelsesdata, der strækker sig tilbage til 1988 ved Vestgrønland. Det er et solidt grundlag for en vurdering af udviklingen i de kommercielle reje- og fiskeressourcer.

Det er korrekt, at biologer benytter sig af historik og regneark – som er et godt redskab til at foretage beregninger – men rejerådgivningen baseres i høj grad også på matematisk og statistisk behandling af oplysninger fra trawlernes logbøger og data. Beregningerne sker efter en internationalt, videnskabeligt anerkendt beregningsmetode, og resultaternes pålidelighed sikres hvert år af en komité af internationale forskere.

Rejer – og kartoflerne i butikken

Fiskernes og biologernes forskellige roller og opfattelse af situationen bliver måske mere tydelig, hvis vi ”oversætter” til en situation, vi alle kender:

I en dagligvarebutik ved kunderne (≈ trawlerne) nogenlunde, hvor kartoflerne (≈ rejerne) befinder sig, og så længe hylderne bliver fyldt op, er der kartofler at fylde i kurven. Hvis butikken flytter kartoflerne, er der kun krise, indtil kunderne finder det nye sted, og så længe kunderne kan finde kartofler i butikken, er der ”masser af kartofler”. Hvad kunderne ikke kan se er, hvor længe kartoffel-lageret holder til kundernes forbrug.

De butiksansatte (≈ biologerne) skal hjælpe kunderne og butikken (≈ det grønlandske samfund) med at få butikkens kartoffelbeholdning til at strække så langt som muligt. De er derfor nødt til at holde øje med beholdningen både i butikken og på lageret (dvs. hele kartoffelbeholdningens ”udbredelsesområde”) og med leverandøren (≈ de små rejer). Konstaterer de, at lageret ved at slippe op, eller der er problemer med leverancerne fra leverandøren, må ansvarlige butiksansatte fortælle butiksbestyreren, at det kan være nødvendigt at rationere kartoflerne kraftigt – også selv om der stadig er rigeligt på hylderne.

Bæredygtigt fiskeri og jomfruelige bestande

Ligesom kunder i butikken kan påvirke beholdningen af kartofler, kan trawlere påvirke en rejebestand. Fiskeflåden begyndte i 2014 på et nyt fiskeri i Melville Bugt, hvor der ser ud til at være ”masser af rejer”. Det så også ud til at være tilfældet, da Grønlands Hjemmestyre i perioden 1985-1988 gennemførte et forsøgsfiskeri i Nordvestgrønland nord for 70° 52,5’ N (≈ nord for Uummannaq Fjord). I de første år var fangstraterne høje og rejerne store, men derefter faldt fangstraterne voldsomt, og fiskeriet blev opgivet. Visse steder raslede udbyttet ned i løbet af få måneder. Det er en udvikling, der er almindelig i fiskerier på ”jomfruelige” bestande, der ikke har været fisket på før: Fiskeriet er godt, så længe man kan tage af den pulje af rejer, der er opbygget i området over lang tid, men så snart den er væk, er der ingen rejer ”på lageret” til at fylde op igen. Fiskeriet bliver urentabelt.

Vi ved endnu ikke nok om rejebestanden i Melville Bugt, fordi området ligger uden for det historiske område og den nuværende økonomiske ramme for fiskeriundersøgelserne. Men historien viser, at de store trawlere helt klart kan have indflydelse på en rejebestand, og tiden vil vise, om det er nødvendigt at udvide undersøgelsesområdet til også at omfatte Melville Bugt. En bestand kan kun udnyttes, så længe den er stor nok til at forny sig selv, eller den kan blive ”genopfyldt fra lager og leverandør” – ligesom kartoflerne på hylden i butikken.