How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Havisen spiller en vigtig rolle for klodens CO2-regnskab Udgivet 02.02.2015

Billede: Forsker Dorte Haubjerg Søgård i aktion i felten i forbindelse med sit ph. D projekt om havisens betydning for carbon transport. Foto: GN.

Den 16. ph.d.-afhandling i Grønlands Naturinstituts 20-årige historie er nu i hus. Forsker Dorte Haubjerg Søgaard fra Klimaforskningscentret ved Grønlands Naturinstitut forsvarede for nylig sin afhandling ved Syddansk Universitet med titlen: ”Biological activity and calcium carbonate dynamics in Greenland sea ice – implication for the inorganic carbon cycle”.

I afhandlingen påviste Dorte Haubjerg Søgaard i samarbejde med en række forskere fra blandt andet Grønland, Danmark, Storbritannien, Finland, Tyskland, Belgien og USA, at havisen er en vigtig transportør af drivhusgasser (kuldioxid) fra atmosfæren til havets dyb.

I løbet af de seneste årtier er Arktis blevet så varm, at omfanget af havis er reduceret med ca. 30 % om sommeren og vinterens havis er også blevet meget tyndere. Derfor må det forventes, at når den arktiske havis skrumper, så må atmosfærens indhold af drivhusgasser (kuldioxid) også stige.

”Hvis vores resultater er repræsentative for lignende områder, så spiller havisen en større rolle end forventet, og der bør tages højde for denne viden i fremtidige globale CO2-budgetter”, siger Dorte Haubjerg Søgaard.

Isen er gennemtrængelig

Dorte Haubjerg Søgaards forskningsprojekt blev påbegyndt i 2010, hvor havis i en række fjorde omkring Nuuk og Young Sound i Nordøstgrønland blev undersøgt. Dorte ville finde ud af havisens rolle i reguleringen af havets optagelse af CO2 fra atmosfæren.

Det er først for nylig, at forskerne har forstået, at havis overhovedet har nogen indflydelse på klodens CO2-balance.

”Man har længe vidst, at klodens have er i stand til at optage enorme mængder CO2. Men man har også tænkt, at det ikke gjaldt for de havområder, der var dækket af is, fordi havis blev betragtet som uigennemtrængelig. Det er imidlertid ikke rigtigt, da ny forskning viser, at havisen i de arktiske egne trækker store mængder CO2 ud af atmosfæren og ned i havet”, forklarer Dorte Haubjerg Søgaard. 

Frostblomster, der gror på isen. Ph. D projektet afslørede, at frostblomster på isen ikke blot er til pynt. Foto: GN

Havisen er en vigtig brik for CO2 optaget

Det blev yderligere påvist, at der i havisen foregår to processer, som direkte påvirker udvekslingen af drivhusgasser imellem hav og atmosfære. Det er kemisk udfældning af kalciumkarbonat (CaCO3) og mikroorganismers aktivitet i havisen.

”Der dannes krystaller af kalciumkarbonat i havisen om vinteren. Under dannelsen fraspaltes drivhusgassen CO2, der opløses i en tung, kold saltlage, som presses ud af isen og synker ned i de dybere dele af havet. Kalciumkarbonat kan ikke bevæge sig frit som kuldioxid og andre gasser og forbliver derfor i havisen. Om sommeren, når havisen smelter, går kalciumkarbonat i opløsning, og for at dette kan ske, skal der CO2 til. Det trækkes fra atmosfæren og ned i havet – og på denne måde bliver der altså fjernet CO2 fra atmosfæren”, forklarer Dorte Haubjerg Søgaard.

Forskningsprojektet afslørede, at den kemiske dannelse af kalciumkarbonat-krystaller havde en langt større betydning for havets evne til at optage CO2 end de biologiske processer, som primært drives af is-alger og bakterier, der lever i havisen.

En anden vigtig opdagelse er, at der hver vinter dannes blomsterlignende is-formationer (’frostblomster’) på overfladen af nydannet havis. Dorte Haubjerg Søgaard har vist, at disse frostblomster har ekstremt høje koncentrationer af kalciumkarbonat, hvilket kan have en væsentlig betydning for det potentielle CO2-optag i de arktiske områder.

Der mangler stadig mange brikker i forståelsen af havisens betydning, men de nye opdagelser kan bidrage til vores viden om havets og havisens betydning for klimaet.

Download Dorte Haubjerg Søgaards thesis her.

 

For yderligere oplysninger, kontakt:
Dorte Haubjerg Søgaard på tlf. +299 321200 ell. doso@natur.gl