How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Hoved og hale i torskebestandene i Grønland Udgivet 23.07.2015

Billedet: De tre områder, som rådgivningen dækker fra 2016: 1. ”Indenskærs torsk Vestgrønland”, 2. ”Udenskærs torsk Vestgrønland” og 3. ”Udenskærs torsk Østgrønland”.

Den seneste tids debat omkring torsken er desværre blevet forplumret med forkerte faktuelle oplysninger og udlægninger. Der er måske heller ikke meget at sige til, da komplicerede biologiske sammenhænge ofte kan være svære at formidle i løbet af de få minutter, indslag i de elektroniske medier ofte varer. Mediernes dækning afspejler sjældent til fulde de overvejelser, en rådgivning er baseret på.

Skrevet af:  PeMi

Af: Rasmus Hedeholm, Henrik Lund og Emma Kristensen, Grønlands Naturinstitut.

Bæredygtige fangstniveauer

Grønlands Naturinstitut leverer en rådgivning med udgangspunkt i sit lovmæssige hovedformål: at fiskeriet skal have det maksimale, bæredygtige udbytte – altså så mange fisk som muligt i det lange løb. Der kan til tider opstå et tilsyneladende misforhold mellem Naturinstituttets rådgivning og andres observation af ”mange fisk”, men det er ikke et udtryk for ønsker om at ”bevare naturen”. Naturinstituttet er ikke en miljøorganisation og ønsker på ingen måde at påvirke det politiske arbejde. Det er ikke instituttets opgave.

Der rådgives ofte med forsigtighedsprincippet som udgangspunkt. Det betyder bl.a., at en kvote, som overstiger vores rådgivning ikke stensikkert medfører et overfiskeri eller strider imod et ønske om bæredygtig udnyttelse. Men sandsynligheden for overfiskeri øges, jo mere kvoten overstiger den biologiske rådgivning.

Rådgivningsområder

I rådgivningen for 2016 blev der for første gang skelnet mellem tre områder (Figur 1): 1. ”Indenskærs torsk Vestgrønland”, 2. ”Udenskærs torsk Vestgrønland” og 3. ”Udenskærs torsk Østgrønland”.

Vi ved på baggrund af flere års mærkninger og DNA-undersøgelser, at en del af fiskene i område 1 har gydt i områderne 2 og 3. Fiskene bruger område 1 som opvækstområde de første 5-7 år af deres liv og forlader området, når de skal gyde. Når det sker, vil mængden af fisk i område 1 falde. Da vore undersøgelser samtidig viser et mindre antal fisk i de nye årgange, forventer vi færre torsk i område 1 om nogle år.

Faktaboksene på disse sider fortæller om rådgivningerne om disse områder og bestandenes tilstand. Det er håbet, de kan opklare nogle af misforståelserne i den seneste tids debat.

 

FAKTA:

Område 1, Indenskærs Vestgrønland

Rådgivning for 2016: 12.379 tons

Kvote i 2015: 25.000 tons

Tilstand: Bestanden har udviklet sig positivt. Den formerer sig godt, og instituttet vurderer, at den er på sit højeste niveau nu i løbet af de sidste 30 år.

Den gode tilstand skyldes især, at der er gydt mange torsk i 2009. Vi ved imidlertid ikke, om de torsk, der er kommet til, er gydt indenskærs, eller om de er gydt i område 2 og 3 og blot vokser op i indenskærsområdet.

I starten af 1990’erne forsvandt torsken stort set fra område 1 efter en 4-årig periode med årlige fangster mellem 20.000 og 40.000 tons. Vi ved ikke, hvilke konsekvenser fiskeriet har haft, men for at øge chancerne for at torsken ikke forsvinder i de kommende år, mener instituttet, at kvoten bør forhøjes forsigtigt og gradvist.

Rådgivning: Rådgivningen er baseret på Naturinstituttets årlige undersøgelser, som de sidste fem år viser en nogenlunde stabil bestand. De seneste par år har vi observeret mindre årgange – dvs. færre nye torsk – og vi mener derfor, at fangsterne ind til videre bør holdes på det rådgivne niveau. Der er brug for tid til at vurdere fiskeriets effekt på bestanden for at se, om bestanden fortsat kan producere gode årgange.

 

Område 2, Udenskærs Vestgrønland

Rådgivning for 2016: 0 tons

Kvote i 2015: 7.000 tons

Tilstand: I område 2 blev der op til 1970 fanget mere end 100.000 tons om året; i nogle år op til 400.000 tons. DNA-analyser viser, at en meget stor del af disse fangster især i starten af perioden udgjordes af fisk, der var gydt i Vestgrønland. En del af fangsterne kom dog også fra fisk, der kom fra Østgrønland og Island, men som voksede op i område 2.

I årene efter 1970 blev den vestgrønlandske bestand fisket ned på et lavt niveau, og der var ikke samme store tilgang af torsk fra Østgrønland og Island. Fiskeriet kollapsede endeligt i 1991, og Naturinstituttets undersøgelser viser, at der har været meget få torsk siden.

De sidste 25 års udvikling har ikke været mærkbart positiv, og bestanden er forsat på et meget lavt niveau. Der har været en tendens til en forbedret situation i de seneste år, men gydemodne fisk (ca. 6 år og ældre) har i den sidste 10-års periode forladt området, og vi formoder, at det samme vil gøre sig gældende de kommende år.

Rådgivning: Rådgivningen er baseret på de grønlandske og tyske undersøgelser, som begge viser en fremgang i område 2. Den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem de to undersøgelser skyldes, at torsken befandt sig i område 2 under de grønlandske undersøgelser i juli og i område 3 under de tyske undersøgelser i oktober. Kombineres undersøgelserne for område 2 og 3, er der fin overensstemmelse mellem de grønlandske og tyske undersøgelser.

Stigningen i antallet af fisk i område 2 skyldes torsk i den sydlige del af området, og det er især torsk gydt i 2009 (5-årige), som dominerer. Det forventes, at disse fisk vil vandre til Østgrønland (område 3) og til Island inden for de næste par år. Fiskes der i område 2, vil det ikke blot være disse fisk, der fanges; en del af fangsten vil udgøres af fisk fra den vestgrønlandske udenskærs bestand, som vi rådgiver, at der ikke fiskes på. Undlader man derfor at fiske i område 2 og i stedet fanger de torsk, der er vendt tilbage til Østgrønland, påvirkes den vestgrønlandske udenskærs bestand ikke. Derved øges chancen for, at den vestgrønlandske udenskærs bestand vokser.

Vi kan konstatere, at der er få små torsk i de videnskabelige undersøgelser, og vi forventer ikke nye årgange af samme størrelse som 2009-årgangen i den nærmeste fremtid. Derfor forventer vi heller ikke, at den positive udvikling fortsætter. Et fiskeri i område 2 vil fortsat være afhængigt af fisk fra Østgrønland og/eller Island.

 

Område 3, Udenskærs Østgrønland

Rådgivning for 2016: 7.577 tons
Kvote i 2015: 18.000 tons

Tilstand: Mellem 1991 og 2004 var bestanden på et meget lavt niveau. De grønlandske og tyske undersøgelser viser dog en fremgang i bestanden de seneste 4-5 år, og bestanden er tilsyneladende nu på det højeste niveau i de sidste 25 år.

Fremgangen de seneste par år er primært forårsaget af fisk gydt i 2009, men andre årgange er også til stede i forholdsvis stort antal. Ud over fisk, der er vokset op i område 3, kommer der også torsk fra udenskærs Vestgrønland (område 2), som nu er blevet gydemodne og trækker tilbage mod deres gydepladser langs den østgrønlandske kyst og i islandsk farvand. Vi kan konstatere bevægelsen mod øst vha. af mærkede fisk og DNA-undersøgelser.

Det er ikke muligt at vurdere, hvor stor en del af de gydemodne fisk der vil gyde i område 3, og hvor stor en del der vil gyde i islandsk farvand. Vi ved imidlertid, at når voksne torsk først er kommet til Island, vandrer de kun i meget begrænset omfang tilbage til Grønland.

Rådgivning: Rådgivningen er baseret på Naturinstituttets undersøgelser og fangsterne i område 3 i 2014. Da rådgivningen gives for første gang for område 3, er den forsigtig og tager højde for undersøgelsernes usikkerhed. Anbefalingen er derfor et fiskeri på nogenlunde samme niveau som i 2014.

Data tyder på, at det kommercielle fiskeri de seneste fem år har været på et fornuftigt niveau, men fordi omfanget af torskenes bevægelse til Island ikke kendes, kan fiskeriets indflydelse på bestanden ikke vurderes præcist. Det er dog positivt, at fiskeriet i område 3 er baseret på flere årgange, og at der i den nordlige del især fanges store fisk (over 80 cm). Det tyder på, at bestanden i denne del af område 3 nu danner grundlag for et godt fiskeri, fordi fiskeriet har været begrænset i en årrække.

Ligesom det er tilfældet for område 2, viser de videnskabelige undersøgelser relativt få små fisk, og vi forventer ikke, at den positive udvikling fortsætter. Fiskes der relativt beskedent i område 3, øges sandsynligheden for, at den nuværende bestand gyder store årgange, men der er samtidig risiko for, at en stor del af torskene trækker til Island. Fiskes der intensivt i område 3, vil færre fisk returnere til Island, men en reduceret bestand vil samtidig mindske sandsynligheden for, at der produceres nye store årgange i område 3.