How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Indlandsisens positive effekt på planktonproduktionen i Godthåbsfjorden Udgivet 24.04.2015

Billede: Grønlands Naturinstitut tager månedlige prøver i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden). Foto: Grønlands Naturinstitut

Skrevet af:  PeMi

I disse år hører vi meget om, at Grønlands indlandsis smelter med galopperende hast. Hvad vi ikke hører så meget om, er processen bag denne afsmeltning, og hvilken effekt det har for livet i havet. Det kan forskere fra Grønlands Naturinstitut nu råde lidt bod på.

Forskere fra instituttet har i de sidste syv år månedligt undersøgt produktionen af planteplankton i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden).  Denne fjord er blandt andet kendetegnet ved at den har flere gletsjere som udmunder direkte i fjorden.

Resultaterne viser, at effekten af ferskvandsafsmeltningen på livet i fjorden er vidt forskellig afhængig af hvordan afsmeltningen sker og ikke mindst hvordan smeltevandet introduceres til fjorden.

Øget produktivitet

Planteplankton, dvs. mikroskopiske alger, blomstrer i Nuup Kangerlua normalt op i forårsmånederne april/maj – primært på grund af lysets tilbagekomst. Men fjorden har også en kraftig opblomstring i sommermånederne juli/august, som hovedsageligt skyldes smeltevand fra indlandsisen.

”Gletsjerafsmeltning forekommer naturligt i de varmere sommermåneder, og smeltevandet ender derefter i de grønlandske fjorde og kystvande. Nogle af disse gletsjere i Nuup Kangerlua udmunder i selve fjorden. Det er specielt disse gletsjere, som har størst betydning, da deres smeltevand primært flyder ud i fjorden ved underkanten af gletsjerne – altså under vandoverfladen. Når dette ferske smeltevand efterfølgende stiger mod overfladen, fordi det er lettere end det omkringliggende salte fjordvand, trækkes der næringsrigt bundvand med op til overfladen. Det er denne tilførsel af næringsrigt bundvand til overfladen om sommeren, hvor næringsstofferne ellers i høj grad er opbrugt af planteplanktonet, der muliggør en øget sommerproduktion hos planteplanktonet, og som kan gøre gletsjerfjorde til et ”hot-spot” for biologisk produktion”, forklarer en af hovedforfatterne bag en videnskabelig artikel fra Grønlands Naturinstitut, forsker Thomas Juul-Pedersen.

Hæmmende afsmeltning

Modsat har en gletsjer, der smelter på land og dernæst løber ud i fjorden, en helt anden virkning på fjordens økosystemsystem. Når det ferske smeltevand løber ud fra land, lægger det sig på overflade, fordi ferskvand er lettere end saltvand. Det hæmmer opblanding af næringsrigt vand fra dybereliggende vandlag og bevirker samtidig, at afstanden fra vandoverfladen og lyset til det næringsrige salte vand bliver længere, og betingelserne for planktonproduktion forringes. Det viser tidlige resultater fra sammenlignelige undersøgelser af smeltevandets effekt på havets system fra Young Sound i Nordøstgrønland.

En illustration af udviklingen i nøgle parametre henover året. Ref: ”Seasonal and interannual phytoplankton production in a sub-Arctic tidewater outlet glacier fjord, SW Greenland”

Vigtigt led i fødekæden

Mikroskopisk planteplankton udgør det første led i fjordens og havets fødekæde og omdanner solens lys og næringsstoffer til organisk materiale.  Planteplankton er fødegrundlag for dyreplankton, som igen er føde for de større dyr som fisk, havfugle, sæler og hvaler. At forstå hvordan gletsjerafsmeltningen påvirker algeproduktion kan være en af nøglerne til at forstå udbredelsesmønstrene hos disse dyr, som har så stor samfundsmæssig og økonomisk betydning i Grønland.

Studierne i Nuup Kangerlua har bibragt megen ny viden og forståelse for økosystemerne i de grønlandske fjorde. Således har andre nye studier også påvist, at netop dette smeltevand, som udledes ved bunden af gletsjerne, også har stor betydning for vandcirkulationen og strømningsmønstrene i fjorden.

Naturligvis afhænger Indlandsisens afsmeltningseffekt i havet også af faktorer som f.eks. vandmassernes struktur, tilstedeværelsen af havis, strømforhold og havets samspil med de lokale fjordområder.

Fakta

Artiklen refereret ovenfor, ”Seasonal and interannual phytoplankton production in a sub-Arctic tidewater outlet glacier fjord, SW Greenland”, udkom for nylig i det videnskabelige tidskrift ”Marine Ecology Progress Series”. Artiklen kan downloades gratis her.

Studierne med Nuup Kangerlua er blevet udført af Grønland Naturinstitut som en del af instituttets arbejde inden for klimamonteringsprogrammet Greenland Ecosystem Monitoring (GEM). Programmet overvåger nøgleparametre både til vands, til lands og i luften og inkluderer ud over Nuuk også moniteringslokaliteter ved Zackenberg/Daneborg Stationen (Nordøstgrønland), Arktisk Station (Qeqertarsuaq) og Sermilik Stationen (Tasiilaq). Greenland Ecosystem Monitoring udgør dermed et af de mest omfattende klimamoniteringsprogrammer i Arktis (for mere information se: www.g-e-m.dk).