Isbjørne fra Sydøstgrønland kan nu spores af forskere fra Grønlands Naturinstitut Udgivet 13.04.2015

Billede: Tre grand voksne isbjørne syd for Kangerlussuaq, Sydøstgrønland. Foto: Kristin L. Laidre
Skrevet af: PeMi
Ti halsbånd med satellit-sendere er nu med succes sat på hun-isbjørne, og 12 andre små sendere er sat på voksne hanner og yngre isbjørnes ører i Sydøstgrønland. Det er første gang nogensinde, at isbjørne i området er blevet mærket med satellit-sendere om foråret. Nu kan forskere fra Grønlands Naturinstitut – også for første gang – få mulighed for at følge med i isbjørnes vandringer i området.
Et forskerhold fra Grønlands Naturinstitut, med seniorforsker Kristin L. Laidre i spidsen, er i disse dage i gang med at mærke isbjørne i Sydøstgrønland. Med Kuummiut som base startede forskerne arbejdet med at sætte sendere på isbjørne den 21. marts og vil fortsætte frem til 18. april.

Stor isbjørn vejes i nærhed af Timmiarmiut, Sydøstgrønland. Det er en han på 440 kilo. Foto: Kristin L. Laidre
Isbjørne i Østgrønland er aldrig blevet optalt, men med de påsatte sendere vil forskerne få detaljeret viden om isbjørnenes vandringer i Syd- og Nordøstgrønland. Med den viden bliver det muligt at planlægge optællinger af Østgrønlands-bestanden på en hensigtsmæssig måde. Den ny viden vil danne basis for en biologisk rådgivning, der igen kan danne grundlag for en fremtidig forvaltning af isbjørne i Østgrønland.
Hver mærkning af en isbjørn koster omkring kr. 150.000, og man skal derfor undgå at skyde de mærkede isbjørne. En mærket isbjørn har et nummer malet på pelsen. Derfor vil det i de kommende par måneder være nemt for både biologer og fangere at genkende en mærket bjørn. En mærket isbjørn har et stort rødt og meget synligt nummer på kroppen. En hun bjørn med satellit-sender har et hvidt halsbånd, og både hunner og haner har øremærker og en tatovering i underlæben.

En isbjørn har fået sat en satellit-sender på om halsen, og har gået sig et nummer i kroppen. Foto: Peter Hegelund
Sker det alligevel, at en mærket bjørn bliver skudt, er det vigtigt at orientere Grønlands Naturinstitut med det samme. Kød fra en mærket isbjørn bør ikke spises inden for en måned, efter at den er blevet bedøvet og mærket.
En isbjørn er bedøvet, mens den mærkes og får påsat satellitsender. Den bliver samtidig vejet og får taget forskellige prøver. De små øresendere kan virke op til et halvt år, mens hunnernes halsbåndsendere kan virke i flere år. Bliver en mærket isbjørn skudt, lige efter påsætning af satellitsender, kan forskerne altså miste flere års oplysninger om bjørnens vandringsmønster og opholdssteder.
Det er planen, at forskere fra Grønlands Naturinstitut også mærker isbjørne i Tasiilaq-området i foråret 2016.

Kristin L. Laidre og Peter Hegelund fra Grønlands Naturinstitut er i gang med at tage blodprøver fra en isbjørn i Østgrønland. Foto: Fernando Ugarte
For yderligere oplysninger, kontakt:
Seniorforsker i Afdeling for Pattedyr og Fugle, Kristin L. Laidre, på mbl. +299 548513 ell. email: klaidre@uw.edu