Makrel-træf for Naalakkersuisut- og Inatsisartut-medlemmer Udgivet 19.03.2015
Billede: I 2014 blev grønlandske makrel fangsters landingsværdi på over 600 mio. kroner og ikke underligt var der fuld koncentration om makrellerne blandt nogle af landets vigtigste beslutningstagere. Foto: Fernando Ugarte
Makrelfiskeriet ved Grønland er godt på vej til at blive det største fiskeri i landet. Politikerne følger nøje med, og med det nuværende finanslovsforslag fra Inatsisartut lægges der op til øremærkede makrel-penge til Grønlands Naturinstitut. Grønland vil have styr på sine nye fiske-gæster, og med flere undersøgelser opbygger landet et solidt videnskabeligt grundlag til brug for rådgivning og fremtidige forhandlinger om makrel-kvoter.
Grønlands Naturinstitut holdt forleden et foredrag om makrel i Grønland for relevante landspolitikere og embedsmænd. Medlemmer af Naalakkersuisut, Formand Kim Kielsen, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse, Naalakkersuisoq for Erhverv og Arbejdsmarked Vittus Qujaukitsoq og Naalakkersuisoq for Miljø og Natur Mala Høy Kúko og de fleste medlemmer af Inatsisartuts Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, benyttede lejligheden med at opdatere deres viden om makreller i grønlandsk farvand.
På instituttets vegne fremlagde forsker Teunis Jansen resultater fra den igangværende forskning og fra sidste sommers makrel-togt i østgrønlandsk farvand.
Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse har sammen med resten af Naalakkersuisut og Inatsisartuts finans- og skatteudvalg lagt op til, at bevillinger til Grønlads Naturinstitut skal hæves med 6,2 million kroner, så makreller i grønlandsk farvand kan undersøges . Foto: Fernando Ugarte
Der er massevis af makreller ved Grønland
Resultaterne viser med sikkerhed, at der er massevis af makreller udenskærs i Østgrønland. Alene i de sydøstlige dele af farvandet anslås der at være omkring en halv million tons makreller. Undersøgelserne nåede ikke det område, hvor forekomsten af makreller stopper (den såkaldte nullinje). Med makrelvenlige havtemperaturer på over 8,5 °C i en kort periode omkring august rundt om Kap Farvel og ud for Sydvestgrønland, forventes det at der også var makreller i dette område. I 2013 blev der også fanget enkelte makreller i en fjord i nærheden af Arsuk og i Buksefjorden ved Nuuk.
Grønland foretog makreltogtet i juli-august 2014 samtidig med andre nordatlantiske makrel-nationer (Norge, Island og Færøerne). Undersøgelserne påviste ikke kun, at væsentlig del af de nordatlantiske makrellers vandringsruter har ændret sig mod den nordvestlige del af udbredelsesområdet – dvs. mod grønlandsk farvand – men også at nogle af de gydende makrelbestande er begyndt at flytte sig i samme retning.
Naturinstituttets arbejde omkring de pelagiske arter (dvs. svømmende i de frie vandmasser) viser også at sild og blåhvilling nu også er at finde i trawlene i grønlandsk farvand.
Kortet viser instituttets makrel-togt i østgrønlandsk farvand i 2014. Runde områder fortæller om antallet af makreller (jo større jo flere) og krydserne, at der ikke var makreller. Grå og sorte briller fortæller om det grønlandske fiskeris udbredelse i 2014.
Nye makrelundersøgelser til sommer
I den kommende finanslov har både Naalakkersuisut og Inatsisartuts finans- og skatteudvalg lagt op til forhøjelse af bevillingen til Grønlands Naturinstitut med 6,2 million kroner i indeværende år og i budgetårene fremover. Disse midler er øremærket til makrelundersøgelser i grønlandsk farvand.
De næste undersøgelser af makrelbestanden er planlagt til at foregå i sommeren 2015 og skal dække hele makrellens udbredelse i grønlandsk farvand, dvs. både i Sydøstgrønland og i dele af Sydvestgrønland. Forskerne arbejder på at klarlægge årsagerne til det nordvestlige vandringsmønster mod Grønland. Er det fordi, der er trængsel i de traditionelle udbredelsesområder, nu hvor mængderne af makrel er historisk høje? Eller er fødeforholdene måske bedre omkring Grønland? Undersøgelser af plankton- og kril-produktionen skal være med til at besvare disse spørgsmål, og undersøgelse af hvaler og fugle skal belyse konkurrencen om føde. For hvad sker der, hvis vores farvande bliver invaderet af hobevis af makreller? Hvilken indvirkning vil det have på hele økosystemet i havet ud for Grønland?
Millionkroners-spørgsmålet
Et af de store spørgsmål er, om de nye ”badegæster” vil blive ved med at vende tilbage til vores farvande i de kommende år. Til det svarer Teunis Jansen fra Grønlands Naturinstitut:
”Temperatur, føde, strøm, afstand til gydeområderne og bestandsstørrelsen er de primære faktorer som vi analyserer for at afdække årsagerne til makrellens nordvestlige vandringsmønster. Makrel-venlige temperaturer syntes at være reglen frem for undtagelsen i makrelfiskefeltet i Østgrønland. Generelt stigende temperaturer i resten af dette århundrede vil yderligere udvide længden af sæsonen hvor makrel potentielt kan være til stede i Sydøstgrønland. Fødeforholdenes komplekse dynamik påbegynder vi undersøgelser af til sommer. Sidst men ikke mindst er der bestandstørrelsen. En stor bestand fylder typisk mere fordi fiskene konkurrerer om føden og må søge længere og længere ud for at finde mad, så hvis det nuværende internationale fiskeri fortsætter på samme niveau er der stor risiko for, at betydeligt færre makrel vil gæste de grønlandske farvande i sommermånederne”.
Kortet viser makrellens udbredelsesområde, indenfor det markerede område.
FAKTA:
- Den nordøstatlantiske makrelbestand var på 6,2 mio. tons i 2014. Bestanden har været stor gennem det sidste årti, men forventes at blive mindre år efter år såfremt fiskeriet fortsætter på samme niveau som i 2014. I 2014 var makrelfiskeriet ved Grønland mængdemæssigt det næststørste grønlandske fiskeri efter rejerne.
- Grønland fangede 78.000 tons ud af de i alt 1.400.000 tons makreller der blev fanget i hele Nordatlanten i 2014. Det grønlandske fangster svarer til en landingsværdi på over 600 mio. kr.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Seniorforsker Teunis Jansen på tlf. +299 361200 ell. email: tej@aqua.dtu.dk
