Fiskeriets aktører i dialogens tegn Udgivet 08.04.2016
På billedet: KNAPK´s repræsentanter var tilstede ved seminaret. Tættest biolog Bjarne Lyberth, derefter souschef Tønnes Berthelsen og direktør Petrus Biilmann.
Skrevet af: PeMi
Stort set alle repræsentanter fra fiskerisektoren i Grønland var til stede, da Grønlands Naturinstitut på initiativ af Grønlands Erhverv den 6. april 2016 blændede op for et fiskeriseminar. Fokus for seminaret var at forbedre kommunikationen mellem instituttet og fiskerisektoren – fra producenter til fiskeriforvaltere. For, som direktøren for instituttet Klaus Nygård understregede ved sin velkomst, jo bedre data på alle planer – fra fiskeriet, producenterne og de årlige biologiske undersøgelser – desto bedre og mere robust biologisk rådgivning til gavn for alle.
Der blev stillet mange spørgsmål, som fremadrettet skal buges til at løfte kommunikation og rådgivning: Hvordan kan man optimere dataleverancerne og forbedre datakvaliteten? Hvordan bruges data i en rådgivningsproces? Hvad mangler der af data for de forskellige fiskeriområder, og hvilken betydning har det for Grønlands position ved internationale fiskeriforhandlinger? Hvad er Naturinstituttets lovmæssige beføjelser? Hvorfor indgår modelberegninger i nogle rådgivninger og ikke i andre? Gør Naturinstituttet sit arbejde godt nok? Hvorfor er det så svært at tiltrække fiskeribiologer til Grønland? Og som en af deltagerne udtrykte det: Hvordan kan vi gøre fiskeribiologi i Grønland mere sexet?
Mange spørgsmål blev endevendt med det for øje at optimere rådgivningen, så flere og mere detaljerede informationer indføjes i samarbejde med alle fiskeriets parter.
Grønlands Naturinstitut rådgiver på nuværende tidspunkt om 22 forskellige fiskearter.
Der mangler vitterligt fiskeriøkonomer i Grønland, blev seminardeltagerne enig om. Her tættest Royal Greenlands adm. Direktør Michael Thinghus og direktør Jens K. Lyberth.
Indsamling af prøver har stor betydning for biologiske rådgivninger
Måleprøver fra fiskeriet, øresten, tilsendte prøver og andet er meget vigtige for biologernes arbejde med rådgivningen; blev endnu engang understreget af Naturinstituttets biologer ved seminaret. Indsamling af øresten gør det f.eks. muligt at aflæse en fisks alder. Instituttets egne længdemåleprøver af f.eks. torsk og måleprøver fra fiskeriets torskefangster giver derfor en forståelse for, hvor mange aldersklasser af torsk, der forekommer ved Grønland, og i hvilket omfang de indgår i fiskeriet. Jo flere prøver desto bedre forståelse af fiskeriet og bestandenes tilstand.
Genetiske prøver er også vigtige, fordi de med stor sikkerhed kan fortælle, fra hvilken bestand en fisk kommer. Hvis indsamlingen af sådanne prøver standardiseres og systematiseres, vil Naturinstituttets biologer kunne få et mere nuanceret billede af bestandenes tilstande. Forståelsen af alderssammensætningen i en bestand og fiskenes tilhørsforhold har enorm betydning for forståelsen af udnyttelse af en bestand og dermed for fiskeriets potentiale.
Fiskeriøkonomi
Professor Peder Andersen fra Københavns Universitet var en af deltagerne og gav et oplæg om fiskeriøkonomiske forhold. Forhold der i sidste ende handler om udbytteoptimering i fiskeriet. Peder Andersen fortalte om en økonomisk fiskerimodel, som tager hensyn til flere faktorer, der kan være interessante for et samfund, eksempelvis niveau for biomassen, indtjeningsgraden, beskæftigelsessiden, spørgsmål om ressourcerente, skattemæssige indtægter m.v.
Professoren påpegede, at den slags ”akademisk teoretisk skrivebordsfiskeri” er nødvendigt for at sikre gennemsigtighed i fiskeriet og for at afveje dilemmaerne forbundet med de beslutninger, der træffes. Det giver mulighed for, at politikerne tager langsigtede beslutninger på et oplyst grundlag.
Her kunne seminardeltagerne ikke understrege nok, at Grønland mangler fiskeriøkonomer og det ellers er ønskeligt med fiskeriøkonomisk institut eller blot en fiskeriøkonomisk råd med tilknyttede fiskeriøkonomer.
Alle deltagere ved seminaret var villige til at løfte opgaven med at levere så mange som mulige informationer til biologerne. På billedet ses tættest Polar Seafoods Kristen Højgård, Grønlands Fiskerilicenskontrollens chef Mads Nedergård og Fiskeridepartementets Emanuel Rosing. Fotos: Grønlands Naturinstitut.
Forvaltningens målsætninger og kontrollen
Forvaltningen, her repræsenteret af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, fik også lejlighed til at komme med et oplæg om arbejdsgangen på Naalakkersuisuts gange. Kontorchef for Fiskeriafdelingen i Departementet, Johanna Køtlum, kunne berette, at udgangspunktet for kvotefastsættelsen for forskellige fiskearter er den biologiske rådgivning. Kvoterne for samtlige kvoterede fiskearter har dog oversteget den biologiske rådgivning næsten konsekvent i de fleste år. Og hvad pressede fiskerier kan have af konsekvenser blev konstateret af Royal Greenlands administrerende direktør, Michael Thinghus. Han kunne berette, at op imod 70 % af de indhandlede hellefisk i Disko Bugt nu om dage er så små, at de snart ikke længere kan fileteres.
”Der er dog i disse år en bred politisk forståelse for og enighed om, at tiden nu er inde til, at der bør udarbejdes forvaltningsplaner for samtlige kvoterede fiskearter”, konstaterede Johanna Køtlum.
Det er Naalakkersuisut, der beslutter kvoterne efter en høring blandt interessenter, heri blandt Grønlands Fiskeriråd.
Som sidste oplægsholder kom Grønlands Fiskerilicenskontrols chef, Mads Nedergård, på banen. Mads Nedergård forklarede kontrolmekanismerne i fiskeriet i Grønland og kunne også fortælle, at licenskontrollen indberetter til internationale organer i form af rapporter.
Som afslutning på dagen blev seminardeltagerne enig om at danne tre arbejdsgrupper:
En om fiskeriafhængig data, en anden om forvaltningsplaner og en tredje om fiskeriet i samfundsøkonomien.
Og som opfølgning af seminaret i dag, vil parterne samles igen på samme vis til næste år.
