How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Grønlandshajen – den svømmende verdenshistorie Udgivet 11.08.2016

Grønlandshajen er en bruskfisk uden hårde knogler eller øresten. Derfor har det ikke været muligt for videnskaben at aldersbestemme dem – indtil nu.

Ph.d. studerende Julius Nielsen fra Grønlands Naturinstitut og Københavns Universitet har, sammen med en række internationale samarbejdspartnere og ikke mindst med sin Ph.D. vejleder, seniorforsker Rasmus B. Hedeholm fra Grønlands Naturinstitut, som den første i verden bestemt alderen på grønlandshajen. Resultaterne er så banebrydende, at de netop er blevet udgivet i det meget prestigefyldte videnskabelige tidsskrift “Science” -endda som forsidestof.

Det inderste af øjelinsekernen fra en grønlandshaj, stammer fra det tidspunkt, hvor hajen blev født, og er blevet brugt til at estimere hajernes alder. Foto: Julius Nielsen

Den ældste af de undersøgte grønlandshajer har vist sig at være ældre end 272 år gammel, og det er sandsynligt, at der findes endnu ældre individer. Det gør grønlandshajen til det ældste kendte hvirveldyr i verden. Alderen er bestemt ved at undersøge hajernes øjne. Det kan lade sig gøre ved at kombinere to forskellige metoder. Den ene er den klassiske kulstof 14-datering. Den anden er det faktum, at prøvesprængningerne af brintbomber i 1950’erne og -60’erne producerede store mængder kulstof 14 i atmosfæren og havene. Begivenheder af den art kan aflæses i alle levende organismer – også i hajernes øjne.

Det er den nye kombination af metoder, samt den ekstremt høje alder, som gør studiet helt exceptionelt.

Forskerne har undersøgt øjnene på 28 grønlandshajer, men de har endnu ikke analyseret øjne fra de største hajer, der findes. Med andre ord er der en sandsynlighed for, at grønlandshajen kan blive endnu ældre. Grønlandshajens levetid er indtil videre kun overgået af en muslingeart, Arctic islandica. Den kan blive op til 507 år gammel og er kendt som den længst levende dyreart på verdensplan. Af andre sejlivede dyrearter kan nævnes grønlandshvalen, som man mener kan blive 211 år.

Læs mere om studiet af grønlandshajerne