Rejsegilde for Grønlands Naturinstituts nye bygning Udgivet 12.12.2016

Der blev afholdt rejsegilde for Grønlands Naturinstituts nye bygning torsdag den 8. december 2016. Til rejsegildet var mødt op en række firmaer og folk, der har været med til at arbejde for realiseringen af den nye bygning, der kommer i brug i 2017.
I sin tale til rejsegildet ser Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug, Suka K. frem til den kommende naturvidenskabelige uddannelse og kurser, der udvikles i samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut, Ilisimatusarfik og en række andre udenlandske universiteter:
”Naalakkersuisut er særlig stolt over, at Naturinstituttet nu har forbedret mulighederne for forskning af vort lands egene ressourcer.
Kommende studerende og kurister vil få en unik indsigt i den grønlandske og arktiske natur og klimaets og miljøets påvirkning af arktiske økosystemer.”
Huset kommer også til at rumme Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab i Grønland. Til det sagde Suka K. Frederiksen blandet andet:
”Grønlands Center for Sundhedsforskning har eksisteret siden 2008, uden at have eget sted. Med de nye lokaler vil fremtidens sundhedsforskning, både den udenlandske såvel som den grønlandske, have et samlingssted, som uden tvivl vil være til stor gavn for de involverede parter.”
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, Doris Jakobsen deltog til rejsegildet sammen med Suka K. Frederiksen.
- Medlemmer af Naalakkersuisut Doris Jakobsen og Suka K. Frederiksen, direktør i Grønlands Naturinstitut Klaus Nygaard og prorektor i Ilisimatusarfik Suzanne Møller. Foto:GN
- Prorektor i Ilisimatusarfik, Suzanne Møller. Foto:GN
- Claus Carsten Vindt fra Permagreen. Foto:GN
- Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug, Suka K. Frederiksen. Foto:GN
- Foto:GN
- Direktør i Grønlands Naturinstitut, Klaus Nygaard byder gæsterne velkommen. Foto:GN