How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Forskere og forvaltere vil blive klogere på torsk ved Grønland Udgivet 21.08.2017

En gruppe forskere samt forvaltere fra Sverige, Norge, Island, Færøerne, Danmark og Grønland samles i dagene 22.-24. august 2017 for at diskutere erfaringer med forvaltning af torsk på tværs af landende.

Forskning på Naturinstituttet har vist, at bestanden af torsk i Grønland er sammensat af torsk gydt i forskellige havområder omkring Grønland – og sågar fra Island. Derfor får man et såkaldt blandingsfiskeri især i indenskærs områder ved Grønland, og alle de øvrige deltagende lande har lignende udfordringer i forvaltningen af torsk. Derfor er der blandt meget andet lagt op til, at landene under workshoppen skal udveksle erfaringer med håndtering af opblandede bestande. Det gælder både i undersøgelserne af bestandene og i forvaltningen som baseres på undersøgelserne.

De torsk, der fanges ved Grønlands kyster, er ikke nødvendigvis “indfødte torsk”. De kan være gydt i, østgrønlandsk, vestgrønlandsk eller islandsk farvand, og de vil på et tidpunkt svømme tilbage til det samme område for at gyde. Disse torsk er med det blotte øje meget svære at skelne imellem. Det komplicerer de videnskabelige analyser og dermed også forvaltningen.

“Hvis vi forestiller os et område med torsk, som en slags lagkage. Hvor store dele af lagkagen udgør så torsk fra hver af de mulige gydeområder? Det er et vanskeligt spørgsmål at besvare, for det er ikke lige til at finde ud af, hvilken bestand en fanget torsk kommer fra, med mindre der anvendes DNA-analyser”, forklarer seniorforsker Rasmus Hedeholm fra Grønlands Naturinstitut.

Rasmus Hedeholm forklarer endvidere, at DNA-analyse er en bekosteligt affære, hvis det skal være rådgivningens hovedværktøj. Derfor er det vigtigt for forskere ved Grønlands Naturinstitut at høre om andre landes erfaringer med sådanne biologiske problematikker og med tackling af forvaltningen af blandingsbestande.

Workshoppen om forvaltning af blandingsfiskerier er arrangeret af Grønlands Naturinstitut og er eksternt finansieret af Nordisk Råds Arbejdsgruppe for Fiskeriforskning i Norden.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Seniorforsker i Afdelingen for Fisk og Skaldyr, Rasmus Hedeholm, på +299 361200 eller rahe@natur.gl