En beskyttelsesværdig ’koralhave’ Udgivet 15.07.2020

Forskere fra Grønlands Naturinstitut og Institute of Zoology i England har opdaget et havbundsområde i Davis Strædet med masser af såkaldte blødkoraller og over 150 andre dyrearter. Det er første gang, et sådant område kortlægges og dokumenteres i Grønland

Af: Emma Kristensen og Martin Blicher, Grønlands Naturinstitut.

Forskere fra Grønlands Naturinstitut og University College London og  Zoological Society of London i England har opdaget en såkaldt ’koralhave’ på 300 til 600 meters dybde ved Toqqusaq Banke ud for Nuuk og kortlagt området med undervandskamera. Et område på næsten 500 kvadratkilometer har så stor tæthed af blødkoraller og andre organismer, at det i henhold til internationale retningslinjer kan defineres som et sårbart havområde, et såkaldt VME (Vulnerable Marine Ecosystem). Det medfører direkte forvaltningsmæssige forpligtelser for Grønland i forhold til udnyttelse og beskyttelse af landets dybhavsressourcer og -økosystemer.

For at området kan blive udpeget som et VME-område, skal det opfylde en række kriterier, der er udstukket af FN’s Fødevareorganisation FAO og andre organer såsom NAFO, ICES og OSPAR. Martin Blicher, som er seniorforsker ved Grønlands Naturinstitut, er ikke i tvivl om, at området opfylder VME-kriterierne. Han er en af de forskere, der står bag kortlægningen, som er den første af sin slags i grønlandsk farvand. Resultaterne er netop offentliggjort i en artikel i det videnskabelige tidsskrift ”Frontiers in Marine Science”.

Eksempel på den mangfoldighed af dyr, som findes i ’koralhaven’ på kontinentalskråningen ved Toqqusaq Banke. Her ses blomkålskoraller, fjerstjerner, søtræer, havsvampe, søanemoner, slangestjerner, hydroider og kalkskeletter af mosdyr. Laserprikkerne (grøn) er placeret med 20 cm afstand; prikken til venstre er delvist skjult.

Et ’hotspot’

Koralhaven huser en mangfoldighed af dyrearter, som finder levesteder og føde i det undersøiske vildnis, og kan betragtes som en ’hotspot’ for biodiversitet.

– Vi har analyseret vores data i henhold til internationale retningslinjer og konventioner, som Grønland har tilsluttet sig. Biodiversitetskonventionen, Oslo og Paris konventionen og FN’s verdensmål indeholder alle nogle etiske betragtninger i forhold til bæredygtighed og bevarelse af biodiversitet. Vi bryder os ikke om, at arter bliver udryddet på grund af menneskets fremfærd, og blandt andet derfor har en lang række lande sat sig det erklærede mål at forsøge at bevare den biologiske mangfoldighed i verden, forklarer Martin Blicher på spørgsmålet om, hvorfor koralhaven er vigtig at bevare, og fortsætter:

– Definitionerne i FAO, NAFO og ICES er værktøjer, som kan bruges af myndigheder til at forvalte ud fra nogle objektive kriterier. Organismer, som man typisk forbinder med et VME, er store og skrøbelige og kommer sig meget langsomt efter forstyrrelser. De kan skabe levesteder for mange andre dyr og på den måde spille en vigtig rolle i økosystemet og understøtte de ressourcer, som vi mennesker høster fra havet. For eksempel ved at fungere som opvækstområde for fisk.

– Ud fra et grønlandsk perspektiv er det et vigtigt element, fordi vi er økonomisk og kulturelt afhængige af tilgængeligheden af havets ressourcer. Det handler ikke blot om naturbeskyttelse, men i lige så høj grad om ressourceforvaltning: En vis udbredelse af intakte havbundshabitater er sandsynligvis vigtig for, at vi også i fremtiden kan høste af havets ressourcer, forklarer Martin Blicher.

Forskerne gennemser videomaterialet af havbunden ombord på skibet straks efter hvert slæb med videoslæden. Her noteres særlige forhold og kendetegn. En grundigere analyse af filmene er en tidskrævende proces, som foregår på land. (Foto: Thomas Juul-Pedersen)

En dyr omgang

Grønland råder over havretsområde på 2,2 millioner km² – den såkaldte økonomiske zone (EEZ) – hvor Grønland kan drive erhvervsmæssige aktiviteter som f.eks. trawlfiskeri. I Melville Bugt findes i forvejen 11 små havområder, hvor trawling er forbudt, fordi der er fundet søfjer (en koraltype). Men, det betyder dog ikke at forskere fra Grønlands Naturinstitut ikke har føling med resten af havbunden.

– Det er dyrt at lave denne type undersøgelser. Derfor har vi designet et relativt billigt moniteringsprogram i forbindelse med instituttets årlige fiskeriundersøgelser, som fungerer som en slags minimumstandard. Vi indsamler data om havbundens dyresamfund ved at undersøge fiskeriundersøgelsernes bifangster. Det giver os et groft billede af havbundens beskaffenhed, men fordelen er, at vi kan gøre det for en meget stor del af Grønlands farvand. Bifangsterne viser for eksempel, at der på den grønlandske østkyst findes områder med forekomster af store, 2-3 m høje søtræer (en anden koraltype), som kun er opdaget, fordi Grønlands Naturinstituts undersøgelser også dækker områder, hvor der normalt ikke fiskes kommercielt., siger Martin Blicher og fortsætter:

– Videokortlægninger af den type, vi har lavet ud for Toqqusaq Banke, er tidskrævende og derfor forbundet med store omkostninger. Så det er nok ikke muligt for os at kortlægge hele Grønlands havbund på den måde. Videokortlægninger skal være motiveret af særlige opdagelser eller spørgsmål eller af samfundsrelevante problemstillinger. Udover at opfylde VME-kriterierne, så er havområdet i det aktuelle studie placeret lige i smørhullet mellem fiskeriet efter udenskærs hellefisk, fiskeriet efter torsk på Toqqusaq Banke og fiskeriet efter rejer, og derfor er det relevant inden for både natur- og fiskeriforvaltning. Derfor har vi også orienteret de relevante departementer inden offentliggørelsen.

En række forskere fra Grønlands , og fra University College London og Zoological Society of London, har beskrevet koralhaven ud for Toqqusaq Banke. Her medforfatter, Martin Blicher i en anden sammenhæng. (Foto: DTU Aqua)

I trit med udvikling

Forvaltningsplaner er vigtige i dagens Grønland. Kravene til fiskere og fangere bliver større og strengere i takt med, at verdensborgernes viden højnes. Der er krav om dokumentation om, at fisken eller rejen fanges og produceres efter vedtagne principper om bæredygtighed – f.eks. certificeringssystemet MSC (Marine Steward Ship Certificate), som er det mest udbredte.

De grønlandske fiskerier efter rejer og udenskærs hellefisk i Vestgrønland er begge blevet MSC-certificeret inden for de seneste år. For at fiskerier, som anvender bundtrawl, kan opnå MSC-mærkninger, er der blandt andet krav om dokumentation af havbundens tilstand og eventuelle påvirkninger fra fiskeriet. Når et fiskeri opnår MSC-certificering, skal det løbende revurderes. Opfyldes certificeringskravene ikke, kan et tildelt MSC-certifikat tilbagekaldes. Det er derfor vigtigt for udviklingen af det grønlandske fiskeri, at der generes viden om havbunden i Grønland, og – ikke mindst – at denne viden inddrages i myndighedsforvaltningen.

Se en video fra området her: