En lille isbjørnebestand nyder midlertidig godt af klimaforandringer Udgivet 30.09.2020
Bestanden af isbjørne i Avanersuaq – Kane Basin bestanden, er gået frem, mens de fleste isbjørnebestande i resten af Arktis, er presset
Pakisen i havet udfor Qaanaaq, Kane Basin, er snart en saga-blot. En stor del af den flerårig havis i Kane Basin smelter nu om sommeren. Det har givet grobund for mere biologisk produktion i Kane Basin i og med sollys har kunnet bryde igennem havets overflade. Og det kan direkte ses på isbjørne bestanden i Kane Basin. Den er i god foderstand og er gået frem, viser resultaterne fra undersøgelser lavet af forskere fra Grønlands Naturinstitut og kollegaer fra Canada, Norge og USA. Undersøgelserne blev udført i to perioder i 2012-2016 og 1993-1997. Her kan det ses, at bestanden tilbage i 1990´erne var nede på omkring 225 dyr og i 2010´erne har det vokset sig til ca. 360 dyr. Derudover viser undersøgelserne også, at isbjørne i de senere år, er begyndt at anvende et større område end tidligere.
Forskerne bag undersøgelserne påpeger, at de gavnlige effekter fra pakisens forsvinden formentlig kun vil være kortvarige for isbjørnene, og at det er tale om en lille bestand med kun 1-2% af de isbjørne som findes i Arktis. Dette er en af verdens nordligste isbjørne bestande.
”Umiddelbart ser det ud til at isbjørne i Kane Basin har det godt. Bestanden er gået frem og de får lige så mange unger som tidligere. Men hvis havet udfor Qaanaaq yderligere opvarmes, kan de blive lige så udsatte og sårbare som deres fæller i sydligere områder. Der er isbjørne bestande mere og mere udsatte på grund af klimaforandringerne – is-forholdene har ændret sig markant, hvor bestande har det sværere i takt med klimaforandringerne bliver mere udtalte. Hvis der ikke sættes noget ind for at afbøde klimaforandringerne, er kan isbjørne i Kane Basin lide den samme skæbne som bestande i sydligere områder”, siger seniorforsker Kristin Laidre fra Grønlands Naturinstitut.
Resultaterne fra undersøgelserne blev fremlagt for forvaltningsorganet ”Den Canadisk Grønlandske Fælleskommission for Isbjørne” i 2016 og først for nyligt udkommet som en videnskabelig artikel i det ansete videnskabelige tidsskrift Global Change Biology.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Seniorforsker, Dr. Kristin L. Laidre, e-mail: klaidre@uw.edu eller afdelingschef, Fernando Ugarte telefon 361200, e-mail: FeUg@natur.gl
Kane Basin, der tidligere kun havde vinter is med flere meters dybde, har nu kun is om vinteren og lyset om sommeren skaber mere liv i vandet. Foto: Stephen Atkinson.
Isbjørnene i Kane Basin er blevet flere og får lige så mange unger som tidligere. Havisens afsmeltning om sommeren giver nemlig mere liv i vandet og skaber mere føde til isbjørnene. Foto: Stephen Atkinson.
Humbolt Glacier går direkte ud til havet i Kane Basin. Foran gletsjerens kant ses spor af isbjørne. Foto: Stephen Atkinson.
Vinterisen er begyndt at smelte om sommeren i Kane Basin, forskerne mener, at den positive effekt hvor isbjørnene bliver flere kun vil være en overgangsfase, da det forventes at isbjørnene i nord vil lide samme skæbne som isbjørne i sydligere områder, hvis der ikke tages drastiske midler mod klimaforandringerne. Foto: Fernando Ugarte.
Satellit sporinger viser isbjørnenes vandringsbevægelser over to perioder i 2012/2013 (sorte streger) og i 1990’erne (blå linjer). De forskellige områder hvor isbjørne lever rundt omkring i Arktis kan også ses: Arctic Basin (AB), Baffin Bay (BB), Barents Sea (BS), East Greenland (EG), Kane Basin (KB), Kara Sea (KS) og Laptevhavet (LP). (Stjernerne står for: stedet hvor isbjørne blev satellit mærket).
