How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

GEM måler effekter af klimaforandringer Udgivet 05.08.2020

Netværket Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) indsamler lange tidsserier af data i Grønland. Tidsserierne skal gøre os alle klogere på, hvad der kommer til at ske med naturen, når klimaet ændres

Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) er et program, der undersøger langtidseffekter af klimaændringer på naturen i Grønland. Programmet udføres på tre grønlandske feltstationer: Zackenberg i Nordøstgrønland, Arktisk Station i Qeqertarsuaq og Kobbefjord samt Nuup Kangerlua ved Nuuk. Der indsamles data på mere end 1.500 forskellige ting (parametre) – lige fra temperatur, nedbør, udveksling af drivhusgasser (kuldioxid CO2 og metan CH4) mellem vegetation og luft, målinger af gletsjere, til forekomster af dyr og planter til lands og i havet.

Larve af blågrå jordugle i Kobbefjord. Foto: Katrine Raundrup.

 

Lange tidsserier er nødvendige

Der er stor variation i f.eks. temperatur og snemængde fra år til år. Det betyder, at levevilkårene for både dyr og planter varierer fra år til år. Tendenser i disse variationer i f.eks. temperatur, antallet af edderkopper eller ynglende fugle kan kun afsløres ved at indsamle data gennem mange år. Disse såkaldte ”tidsserier” er nødvendige for at fastslå, om det bliver varmere eller koldere, og om der bliver flere eller færre dyr. Lange tidsserier også vigtige for at kunne vurdere, hvordan dyr og planter forventes at reagere på klimaændringer i fremtiden.

De følgende to eksempler viser på hver sin måde, hvorfor GEM’s fortsatte indsamling af data er så vigtig.

Læs mere i GEM Annual Report Cards. Historierne, der har været udgivet siden 2016, er skrevet på engelsk.

 

Sne med katastrofale følger

Som de fleste nok kan huske, var vinteren 2017-2018 lang, og der var masser af sne. I Zackenberg var snesmeltningen meget sen i foråret 2018, og derfor blomstrede planterne senere en normalt. Mange plantearter blomstrede så sent, at de formentlig ikke kunne nå at danne frø. Samtidig betød den sene snesmeltning, at antallet af insekter var mærkbart lavere end i tidligere år. Det fik store konsekvenser for de vadefugle, der yngler i området. Der var nemlig ikke tilstrækkelig med føde til de nyudklækkede unger. Perioden, hvor fuglene ligger på rede, blev forsinket, og ungerne kunne sandsynligvis ikke nå at vokse sig store, inden fugletrækket mod syd begyndte om efteråret. Det gik også ud over pattedyrene, for der blev det år ikke set ræveunger, og markant færre moskusoksekalve overlevede. Den sene snesmeltning fik dermed betydning for alle led i fødekæden – fra planter til fugle og pattedyr.

Den dag på året hvor der er talt 50 % blomster i felter med pil i hhv. Zackenberg (orange punkter og linje) og Kobbefjord (blå punkter og linje) i perioden fra 1996 til 2019. Dag 180 svarer til slutningen af juni. De to røde markeringer viser de særlige perioder, der omtales i de to eksempler i teksten. Figuren er modificeret fra GEM Annual Report Card 2019.

 

I fremtiden forventes flere episoder med ekstremt vejr som f.eks. store mængder sne med efterfølgende sen snesmeltning. Data fra GEM vil forhåbentlig kunne synliggøre de effekter, det måtte have. Du kan læse mere om denne historie fra Zackenberg i den videnskabelige artikel af Niels Martin Schmidt og andre fra 2019: ”An ecosystem-wide reproduction failure with more snow in the Arctic” i tidsskriftet PlosOne eller i GEM Annual Report Card fra 2018.

Her er et billede af klimastationen i Kobbefjord. Foto: Katrine Raundrup.

 

Altædende larver

Somrene i 2010, 2011 og 2012 var usædvanlige i Kobbefjord. Der er et stort hul i datarækken i den tidsserie, hvor vi undersøger blomstringstidspunktet hos pil. Det skyldes ikke, at vi ikke har lavet noget, men at der i disse år var et udbrud af larver af sommerfuglen blågrå jordugle. Udbruddet startede så småt i 2010, men tog først for alvor fat i 2011. Larverne spiste stort set alle typer af vegetation, og mange vil formentlig kunne huske, at vegetationen omkring fjorden var brun i 2011. Når planter ikke har blade, kan de ikke lave fotosyntese, dvs. de kan ikke omdanne kuldioxid (CO2) til sukkerstoffer, som planten kan bruge til at vokse og til at danne blomster. I 2011 fjernede planterne derfor ikke nær så meget CO2 fra atmosfæren, som de plejer.

De pileplanter, vi undersøger i Kobbefjord, fik spist alle blomster og næsten alle blade i 2011. Fordi planterne blev spist, blev der ikke lavet blomster i det følgende år. Til gengæld voksede planterne sig større og satte flere blade. I 2013 begyndte de at blomstre igen – og med mange flere blomster end tidligere set. Heldigvis er planter i Arktis tilpasset denne form for hændelser, som kommer igen ind imellem.

Du kan læse mere om denne historie fra Kobbefjord i den videnskabelige artikel af Magnus Lund og andre fra 2017: ”Larval outbreaks in West Greenland: Instant and subsequent effects on tundra ecosystem productivity and CO2 exchange” i tidsskriftet Ambio eller i GEM Annual Report Card fra 2016.

Valmuer i nærheden af forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Foto: Katrine Raundrup.

Valmuer i nærheden af forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Foto: Katrine Raundrup.

Et langtidsstudie af langtidseffekter

Tidsserien af data både før og efter et år med sen snesmeltning eller et larveudbrud gør os i stand til at se på langtidseffekterne af sådanne episoder. På samme måde er vi nødt til at have data fra en lang årrække for at blive klogere på, hvilke effekter klimaforandringer har. GEM fejrer i år 25 års jubilæum, men vi håber, at kunne fortsætte indsamlingsarbejdet i mange år endnu.

Det koster ca. 30 mill. kroner om året at drive GEM på de tre stationer. Pengene kommer primært fra DANCEA, som er en dansk miljøstøtteordning for Arktis, der administreres af hhv. Miljø- og Klimastyrelsen i Danmark. Der er dog også bidrag fra Grønlands Selvstyre samt de involverede partnere fra Grønland (Grønlands Naturinstitut og Asiaq – Grønlands Forundersøgelser) og Danmark (Aarhus Universitet, Københavns Universitet, DTU og GEUS).

  Zackenberg Research Station Arktisk Station Kobbefjord Research Station
Klima Høj arktisk Høj/lav arktisk Lav arktisk
Middeltemperatur -9,2 °C -3,2 °C -0,9 °C
Total årlig nedbør 200 mm 436 mm 782 mm
Permafrost Kontinuert Diskontinuert
Start i GEM 1995 2016 2007

Kontaktoplysninger:

 

www.g-e-m.dk

 

Greenland Ecosystem Monitoring

@GEM_Arctic
@ZERO74N
@NuukNERO
@ArcticStationUC