Grønland hæver sig Udgivet 08.07.2020

Indlandsisen, der trækker sig tilbage frigører landområderne for sin tyngde. Det betyder at Grønland er ved at rejse sig igen. Det vil forskere fra USA og Grønlands Naturinstitut undersøge og inviterer lokalbefolkningen til at deltage i projektet

Det vil måske overraske mange, at Grønland hæver sig millimeter for millimeter for hvert år. Det er fordi, at Indlandsisen igennem årtusinder har trukket sig tilbage og dermed frigjort landområderne for sin tyngde, så de langsomt rejser sig igen. Landhævningerne er et spændende naturfænomen, som dog kan give problemer i fremtiden for for eksempel jollesejlads eller havneanløb. Borgerne inviteres til at deltage i projektet kaldet Greenland Rising (Grønland hæver sig) og bidrage med deres erfaringer med fænomenet.

En gruppe forskere fra Columbia University i New York og Grønlands Naturinstitut i Nuuk vil i de kommende år kortlægge landhævningerne bedre og undersøge hvordan de måske kan påvirke dagligdagen i Grønland. Projektet er finansieret af den amerikanske forskningsfond, National Science Foundation, der støtter projekter, hvor videnskaben skal undersøge, hvordan klimaforandringer påvirker dagligdagen i Arktis og knytte stærkere bånd mellem lokalsamfundet og forskningen.

Grønlands geologi og Indlandsisens udbredelse og tyngde har stor variation, ligesom i fortiden. Det er derfor forskelligt, hvor meget landet hæver sig i dag alt efter lokale variationer er påvirket af gletsjere og geologiske forhold. Detaljerede og konstante målinger med avancerede GPS-instrumenter har vist, at i Nuuk-området er tallet mindst og målt til 3,3 millimeter om året, mens det i Aasiaat er målt til næsten det dobbelte, 6,3 mm om året, og i Kullorsuaq endda 10,5 mm pr. år.

Det er forskelligt, hvor meget havniveauet stiger i verdenshavene – i Grønland falder niveauet endda. Her målt fra GRACE satellitten i årene 2002 til 2014. Kilde: NASA og University of California Irvine.

Havne og kloakrør kan rammes

Umiddelbart tænker man måske, at nogle få millimeters landhævning eller vandstandsstigning den ene eller anden retning om året ikke påvirker dagligdagen i Grønland. Det er sikkert rigtigt i de fleste tilfælde. Men måske er der steder, hvor landhævninger allerede nu giver udfordringer og koster tid og penge? Det kan være havne, hvor skibe har svært ved at manøvrere under ebbe, når skær, sten og vrag kommer tættere på havoverfladen. Jolleruter i snævre, lave farvande kan blive vanskeligere at besejle eller helt må opgives. Byernes kloakrør løber ud nogle få meter fra kysten og ved hævning af kystområdet skal de måske forlænges. Forekomster af tang, fisk og bunddyr på lavt vand kan også tænkes at blive påvirket af ændringer i havniveauet.

Multi beam sonar bruges til opmåling af Grønlands farvande til søkort, men kan altså også bruges til videnskabelige undersøgelser. Grønlands Naturinstitut afleverer alle data til Geodatastyrelsen, der laver søkort. Figur: Karl Brix Zinglersen med foto af Fernando Ugarte og Jukka Wagnholt.

Lokalbefolkningen inddrages

Forskerne fra Grønland og USA skal arbejde sammen med skoler, lokalsamfund og myndigheder i Nuuk, Aasiaat, Kullorsuaq og Tasiilaq. Sammen skal de kortlægge, hvordan lavvandede områder og kysterne ændrer sig i de næste 80 år, og hvad det betyder for de lokale forhold. Forskerne skal lave opmålinger med avanceret ekkolod for at kortlægge de lavvandede områder og optage fotos og videoer af havbunden. Sammen med lokale skoleelever skal de måle ændringer i tidevandet, og alt sammen indgår de data i computerberegninger af de fremtidige forhold.

Forskerne er meget lydhøre for inspiration og gode diskussioner med medborgerne rundt omkring i lokalsamfundene for at dokumentere og undersøge problemerne. Hvis du som borger synes, at projektet lyder interessant og gerne vil bidrage med din viden, så er forskerne meget lydhøre og vil gerne i kontakt – uanset, hvor i landet du bor.

Principperne bag landhævninger i dag og i fremtiden vises i denne tegneserie. I dag (A) hæver landet sig fordi, at iskappen engang dækkede hele landet og ud i havet. Det kan man måle med GPS og tidevandsmåler. (Deles her og resten flyttes under tegning B) Billedtekst: I takt med at Indlandsisen trækker sig tilbage så frigøres mere land, som hæver sig mere endnu. Dermed falder havets niveau og mere land kommer til syne i de lavvandede områder. Figur: Jacqueline Austermann, Columbia University.

• Modern Ice Sheet: Indlandsisen i dag
• LGM Ice Sheet: Indlandisen i forhistorien
• GIA uplift – viscous response to past ice and ocean change: GIA landhævningen – en tyktflydende reaktion efter forhistoriske ændringer i indlandsis og havet
• GPS: GPS
• Tide gauge: Tidevandsmåler
• Benthic habitat: Leveforhold på havbunden

• Future Ice sheet: Indlandsisen i fremtiden
• Additional uplift in response to ice sheet retreat: Yderligere landhævninger i reaction til indlandsisens tilbagetrækning
• Elastic uplift and self-gravitation response to current and future change: Elastiske landhævninger og egen-tiltrækning som reaktion på nuværende og fremtidige ændringer.
• Sea surface drop due to less ice attraction: fald i havniveau på grund af mindre tiltrækning fra indlandsisen.

Forskerne benytter sig også af billeder og videoer for at se på marint liv på lavt vand. Foto: Susse Wegeberg og Ole Geertz-Hansen.

GPS målinger og Multi beam sonar

Med nøjagtige daglige GPS-målinger året rundt kan forskerne se selv små ændringer i terrænet og beregne en model for ændringerne i Grønland. Men beregningerne har flere usikkerheder, og det nye projekt skal forsøge at gøre modellen bedre.

Forskerne måler havbunden med et avanceret ekkolod kaldet multi beam sonar. Sonaren udsender og modtager omkring 1024 stråler af koncentreret lyd i en bred vifte – 50 gange hvert sekund. Forskerne får derved en 3D model af havbunden frem på computeren efterhånden, som man sejler fremad. Ud fra 3D modellen kan man kortlægge områder af flade sletter, stejle fjeldsider eller bakkede områder under vandet – egentlig ikke så forskelligt fra, hvordan terrænet er over vandet. Ekkoet, der kommer tilbage fra havbunden, kan også fortælle om bunden er blød, og f.eks. kan bestå af mudder, eller hård og f.eks. kan bestå af grundfjeld.

Logo for projektet Greenland Rising.

Indlandsisen dækkede engang hele landet

I dag er Indlandsisen kun en skygge af sig selv. For ca. 15 tusind år siden havde indlandsisen sin seneste, største udbredelse. Geologiske undersøgelser har vist, at iskappen dækkede hele det nuværende Grønland og ud til kontinentalsoklen. Iskappen hang endda sammen med endnu større iskapper der dækkede hele Canada og det nordlige USA.

Denne istid sluttede for ca. 10 tusind år siden, og sidenhen har isen trukket sig langsomt tilbage – med vekslende fart og mellemliggende, mere kortvarige istider. Isens tunge masse har efterhånden lettet presset på landet nedenunder, der siden da har hævet sig ganske langsomt. Faktisk kan man selv tage på opdagelse i langs kysten og se rester efter ældre strande, der nu ligger et stykke oppe i landskabet.

Billedet er dog mere kompliceret end som så, fordi også den nuværende tilbagetrækning af Indlandsisen giver nye landhævninger. Den udvikling forventes at fortsætte i de kommende år. Især i de landområder, der ligger tæt ved Indlandsisen, når isens tyngde formindskes i yderområderne.

Lavt vand med tang kan i løbet af nogle år komme op over havets overflade.