How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Grønlandshajen – gammel og frugtbar Udgivet 09.11.2020

Data indsamlet over 50 år kaster lys over en ukendt del af grønlandshajens liv

Af: Forsker Julius Nielsen, Grønlands Naturinstitut.

Forskningsnyt fra Grønlands Naturinstitut:

Et forskerhold fra Grønlands Naturinstitut er i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet og UiT Norges Arktiske Universitet aktuelle med den mest omfattende videnskabelige artikel til dato om grønlandshajens reproduktionsbiologi – altså en undersøgelse af biologien i forbindelse med hajens formering. Forskerne har på baggrund af observationer fra ikke mindre end 312 grønlandshajer beskrevet syv forskellige udviklingsstadier for hunner og tre for hanner. Derudover har de undersøgt, hvor store hanner og hunner er, når de bliver kønsmodne, samt fundet en mulig forklaring på hvorfor grønlandshajen, på trods af høj alder ved kønsmodenhed og årtiers direkte og indirekte fangst, fortsat er talrig i grønlandsk farvand.

En dataskat fra en norsk skrivebordsskuffe

Indtil for få år siden var det sparsomt med viden om grønlandshajens reproduktionsbiologi. Forsker Julius Nielsen fra Grønlands Naturinstitut havde derfor under sit speciale- og ph.d.-studie indsamlet alverdens data om grønlandshajens biologi. Undervejs i indsamlingen kom der overraskende data fra uventet kant: Julius’ ph.d.-vejleder, professor Jørgen Schou Christiansen fra UiT Norges Arktiske Universitet, blev efter et radiointerview om grønlandshajens alder kontaktet af en ældre dame, Wenche Berland, der lå inde med en stor mængde upubliceret data fra sin nu afdøde mand, den norske havbiolog Bjørn Berland. Han havde nemlig sejlet med en norsk sæl- og hajfangerskude i Østgrønland i årene 1959 og 1960 og derigennem indsamlet omfattende data om grønlandshajen. Kvaliteten af materialet var så god, at det kunne bruges direkte i Julius’ igangværende undersøgelser af grønlandshajens reproduktionsbiologi.

En gammel fisk med mange æg

I 2016 gik grønlandshajen verden rundt, da den samme grønlandsk-dansk-norske forskergruppe kom på forsiden af det velansete videnskabelige tidsskrift Science med opsigtsvækkende ny viden om grønlandshajens alder. Gruppens undersøgelse viste nemlig, at de største grønlandshajer kan være adskillige hundrede år gamle. Men dette er trods alt ”gammel nyt”, så det skal vi ikke beskæftige os mere med her. Forskergruppens nyeste undersøgelser bekræfter tidligere antagelser om, at hunnerne først bliver kønsmodne, når de er over 100 år gamle og måler mindst 3,9 meter fra snude til halespids. Hannerne er generelt mindre og kan blive kønsmodne allerede når de er 2,7 meter lange. De nye undersøgelser viser også, at kønsmodne hunner kan producere store mængder æg, idet mellem 400 og 649 æg, der målte mellem 6 og 8 cm i diameter, er blevet dokumenteret. I den forbindelse er det oplagte spørgsmål, hvor mange af disse, der kan blive befrugtet og udvikle sig til unger per graviditet.

En usædvanlig haj

Forskerne mangler dog stadig at undersøge antallet af unger i gravide hunner, som fortsat kun er set en enkelt gang i 1957, hvor en grønlandshaj fra Færøerne blev rapporteret med 10 færdigudviklede unger i livmoderen. På baggrund af denne observation har videnskaben siden antaget, at grønlandshajen får relativt få unger per graviditet. Det er dog muligt, at disse 10 unger var de sidste af en langt større graviditet. For nært beslægtede hajer i samme orden (Pighajer, Squaliformes) er reproduktionsbiologien grundig undersøgt, og Pighajer har et vigtig fællestræk på tværs af arterne. Det er nemlig sådan, at antallet af unger, der udvikles per graviditet i livmoderen, stemmer nogenlunde overens med antallet af modne æg i æggestokkene. For andre mere fjernt beslægtede hajarter, såsom sildehaj og sandtigerhaj (Makrelhajer, Lamiformes), ved man, at de ufødte unger spiser ubefrugtede æg og endda hinanden, mens de er fostre i livmoderen. Der er dog ingen grund til at forvente, at fostre af grønlandshajer spiser æg, hvilket betyder, at selv hvis kun halvdelen af æggene udvikler sig til unger, så kan grønlandshajen få mellem 200 og 324 unger per graviditet.

Det medfører at grønlandshajen formentlig er blandt de hajer i verden, der får flest unger per graviditet. Netop dette kan være en stor del af forklaringen på, at arten stadig er talrig i Grønland på trods af en målrettet årlig fangst på ca. 44.000 hajer i grønlandsk farvand i første halvdel af forrige århundrede og årtiers bifangst i trawlfiskeriet.

Mere viden nødvendig

Udover at denne historie bidrager med ny grundlæggende viden om grønlandshajens biologi, er den også et eksempel på, hvor vigtigt det er at fortælle om forskning. Havde Jørgen Schou Christiansen ikke lavet det interview i norsk radio, så havde forskerne aldrig fået adgang til Berlands materiale. Og med denne artikel når vi måske ud til fiskere her i Grønland, der engang har set en gravid hun og kan hjælpe os med at forstå de sidste dele af hajens reproduktionscyklus. Vi ved nemlig stadig ikke med sikkerhed, hvor mange unger grønlandshajen kan få, hvor de bliver født henne, eller hvor lang tid en graviditet varer – vigtige spørgsmål, vi måske engang i fremtiden kan svare på.

 

Link: https://journals.plos.org/plosone/article/comments?id=10.1371/journal.pone.0238986

Billede 1: En 266 cm lang grønlandshaj fra NØ Grønland fanget i regi af TUNU-programmet (UiT). Foto: Arve Lynghammar.

 

Billede 2: Ishavsbåden Brandal var en af de både, som Bjørn Berland sejlede med i Grønland for at indsamle data om grønlandshajer. Ifølge Ishavsmuseet.no var denne båd også med til at lede efter Roald Amundsen i 1928, før den gik i tysk tjeneste i årene 1940-45. Foto: Ishavsmuseets arkiv, fotograf Bjørn Berland.

 

Billede 3: Ubefrugtede æg fra grønlandshaj. Foto: Julius Nielsen