How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Havbunden i Arktis kortlægges – Grønland bidrager Udgivet 29.07.2020

Menneskehedens viden om havbundens udformning i Arktis er nu blevet lidt mere detaljeret. Videnskabsfolk har fra satellitter målt detaljerede 3D modeller af Mars og Jordens landområder, men da satellitterne ikke kan se igennem vand, så er verdenshavene kun sparsomt opmålt og kun tilgængeligt via ekkolod på skibe. Det vil et globalt projekt kaldet Seabed 2030 sponsoreret af Nippon Foundation i Japan råde bod på, og fartøjer fra Grønland deltager.

Opgaven med at opmåle havområder og fjorde i Arktis er enorm, men det internationale samarbejde er stærkt. Forskningsinstitutioner fra Sverige, USA, Tyskland, Canada, Norge Danmark og flere andre lande har igennem flere år sejlet med forskningsskibe og isbrydere i de grønlandske farvande og det øvrige Arktis for at undersøge klima, biologi, geologi og isforhold mv. og målt detaljeret op undervejs. Disse data indgår i modellen for Arktis kaldet IBCAO (International Bathymetric Chart of the Arctic Ocean), men som noget nyt bruges også data fra grønlandske fartøjer.

Grønlands Naturinstitut har indsamlet dybdedata til brug for den nye kortlægning. Her ses en medarbejder, der styrer forskningsskibets multibeam sonar. Foto: Karl Zinglersen

Grønlands Naturinstitut har i de senere år fået en såkaldt multi beam sonar under kølen på forskningsskibet Sanna. Det er et avanceret ekkolod, der kan sende og modtage tusinder af lydbølger i en bred vifte og derved dække et stort område af havbunden. Instituttet bruger sonaren til at kortlægge havbundens dybder, udformning og materiale og derved bunddyrenes levevilkår.

Informationer fra helt almindelige ekkolod fra grønlandske skibe spiller en stor rolle, da skibene kommer mange steder, hvor forskerne måske normalt ikke kommer. Naturinstituttet har for nogle år siden været på besøg hos enkelte trawlere, rejsebåde og politiets kutter og modtaget deres data fra kortplottere, og andre trawlere bruger en kortplotter, OLEX, hvor man deler data med andre brugere. Alle disse data er lagt ind i 3D-modellen over Arktis og Grønland og giver et vigtigt, anonymiseret bidrag til kortlægningen. Desuden indgår detaljerede opmålinger fra forundersøgelserne til Tele Posts internet søkabler også.

Internationale forskere arbejder jævnligt i grønlandske farvande og foretager opmålinger af havbunden. Her fra det NASA’s togt Ocean Melting Greenland (OMG) 2016 i en isfjord i Østgrønland. Foto: Karl Zinglersen

Potentialet med inkludering af data fra flere grønlandske fartøjer er stort, og derfor har Naturinstituttet ansøgt om midler hos Nippon Foundation til at rejse rundt og komme i kontakt med de lokale fiskere og sejlende i en række grønlandske byer om udveksling af data. Hvis man er interesseret i at deltage med data kan man dog allerede nu kontakte instituttet.

Den nye model er en mærkbar forbedring: Resultatet i 2020 er 4-5 gange mere detaljeret end den seneste model fra 2012, så man kan skelne flere enkeltheder på bunden af havet, f.eks. undersøiske skrænter, banker, dale og aflejringer fra forhistoriske istider. I 2012 havde man dækket knap 7 % af havområderne og i 2020 næsten 20 %. Der er lang vej endnu til en fuld dækning, men nye togter og nye data kommer løbende til og lægges ind i den digitale 3D model.

Isfjordene i Grønland har vist sig særligt interessante for internationale forskere, der sejler så tæt som muligt på gletsjerne for at forstå havtemperaturenes påvirkning af disse. Da lydbølger fra en multibeam sonar måske kan forstyrre dyrelivet, så har større skibe en observatør ombord, der holder øje med fugle og havpattedyr. Der kunne dog ikke iagttages nogen påvirkninger undervejs. Foto: Karl Zinglersen

Forskerne i den internationale gruppe bag modellen har publiceret en artikel hos det ansete tidsskrift Nature i sektionen Scientific Data. To forskere fra Grønlands Naturinstitut, Diana W. Krawczyk og Karl B. Zinglersen, er medforfattere. Projektet er ledet af professor Martin Jakobsson fra Stockholm Universitet, der flere gange har sejlet nord for Grønland med isbryderen Oden, blandt andet for at samle data sammen til kortlægning af Grønlands kontinentalsokkel nær Lomonosov Ryggen mellem Grønland og Nordpolen.

Man kan selv undersøge den gamle og den nye model på denne hjemmeside: https://seabed.geo.su.se/ibcao

Link til artikel i Nature Scientific Data: https://www.nature.com/articles/s41597-020-0520-9.pdf

 

For yderligere oplysninger, kontakt:

GIS Manager, Karl Zinglersen på tlf. +299 361200 eller mail: kazi@natur.gl.