How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Når planter spiser insekter Udgivet 12.08.2020

Grønland har fem små ukendte kødædere, de spiser insekter for at få ekstra næringsstoffer

Du tænker nok på en isbjørn, hvis du skal nævne en kødæder fra Grønland. Og måske kender du kødædende planter fra tropiske lande, som f.eks. Kandebærer (Nepenthes) eller Venusfluefanger (Dionaea). Du havde nok ikke forestillet dig at der findes kødædende planter i Grønland.

Faktisk findes der 5 forskellige arter af kødædende planter, fra 3 forskellige planteslægter: Almindelig Vibefedt, Nipoqqarnaq (Pinguicula vulgaris), Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) og tre forskellige arter fra Blærerodslægten (Utricularia), nemlig Storlæbet (Utricularia intermedia), Kortsporet Blærerod (Utricularia ochroleuca) og Liden (Utricularia minor). Læs med her, hvis du vil vide mere om hvordan de ser ud, hvor du kan finde dem, hvordan de spiser insekter og hvorfor de gør det.

Billede 2: Rosetter af Almindelig Vibefedt. Lysegrønne bladrosetter, før blomstring. De klæbrige blade har allerede fanget insekter. Foto: Ida Bomholt Dyrholm Jacobsen.

 

Hvordan ser de ud?

Almindelig Vibefedt er lille plante med en roset af nærmest trekantede lysegrønne glinsende blade, der set ovenfra ligner en lille lysegrøn stjerne. Rosetten, stjernen af blade, er ofte ikke større end 5 cm i diameter (Billede 2). Bladene ligger tæt til jorden mellem andre planter, så du skal tæt på for at se den, men de små grønne stjerner er let genkendelige, når du først har fået øje på dem. Almindelig Vibefedt blomstrer med en stængel fra midten af bladrosetten med en enkelt lilla blomst (Billede 3). Vibefedt er en flerårig plante, men kun rødderne og en lille vinterknop overvintrer. Hen af efteråret visner og rådner bladene væk.

Rundbladet Soldug er ligeledes en lille plante, med en roset af meget specialle blade. Bladene kaldes »spatelformede« (formet som en spatel eller ske) med en stilk og et nærmest helt rundt blad (billede 1). Hele bladet er dækket af små røde hår med en lille skinnende dråbe for enden af hvert hår (kirtelhår). Som med Vibefedt skal du ganske tæt på for at få øje på den, og kigge grundigt. Soldug blomstrer med en enkelt stilk som får 6 – 10 små hvide blomster (Billede 4).

Billede 3: Almindelig Vibefedt i blomst. Både blade og blomsterstængel er fyldt med kirtler, som gør planten klæbrig, og fanger insekter når de kommer for tæt på. Foto: Ida Bomholt Dyrholm Jacobsen.

 

De tre arter af Blærerod ligner hinanden meget. De er vandplanter, som vokser i søer og damme (Billede 5). Navnet Blærerod er misvisende, da de slet ikke har rødder, men planterne kun består af tynde stængler og blade, som flyder i overfalden af vandet, og kan ligne alger. Nogle blade er omdannet til små (få milimeter store) blærer, som ses som lyse knopper på bladene (billede 6). I Grønland blomstrer Blærerod sjældent, men når de gør, får den stængler med gule blomster, som rager op over vandoverfladen (Billede 7).

Her finder du dem

Almindelig Vibefedt er klart den mest almindelig af de kødædende planter og udbredt i både Vest- og Østgrønland. Den findes helt fra 70° N, (Svartenhuk og Nuugaatsiaq) nær Uummannaq i Vestgrønland over Sydgrønland og til 73° N i Østgrønland, (Frænkels Land). Den vokser på fugtig bund, f.eks. nær elve, mindre vandløb og søer. I Grønlands Rødliste 2018 vurderes Almindelig Vibefedt som ikke truet.

Billede 4: Hel plante af Rundbladet Soldug. Rundbladet Soldug får hvide blomster. Foto: Flemming Rune.

 

Rundbladet Soldug er meget mindre almindelig end Vibefedt, og er også meget mindre udbredt. Den findes kun i Vestgrønland mellem 64° N (Nuup Kangerlua, Kapisillit) og 59°N (Nunap Isua, Eggers Ø), og de bedste muligheder for at finde den er i Sydgrønland. Som Vibefedt foretrækker Soldug også våde voksesteder, som f.eks. moser med meget mos. I Grønlands Rødliste fra 2018 vurderes Rundbladet Soldug om næsten truet, fordi den findes få steder.

De tre arter af Blærerod er næsten endnu mindre almindelige end Soldug og har også meget begrænset udbredelse primært i Vestgrønland. Storlæbet Blærerod findes mellem 69°N (Diskobugt) og 64°N (Nuup Kangerlua, Kapisillit) samt et enkelt sted i Sydgrønland. Liden Blærerod findes lidt mere nordligt mellem 71°, (Svartenhuk ved Uummannaq) og 67°N omkring Nordre Strømfjord og enkelte steder i Sydgrønland (61° – 60°N) og er som den eneste også fundet to steder i Østgrønland på Jameson Land. Kortsporet Blærerod er kun kendt fra Vestgrønland mellem 70°, ved Ikerasak og 64°N omkring Kapisillit området. Fordi Blærerod er vandplanter, der sjældent blomstrer, er det sandsynligt at den er overset, og måske findes flere steder end dem man kender til nu. I Grønlands Rødliste 2018 vurderes Liden og Kortsporet Blærerod som ikke truet, mens Storløbet Blærerod er den mindst almindelige som vurderes som næsten truet, fordi den findes få steder.

Billede 5: Voksested for Blærerod. Kun blomstrende stængler med gule blomster rager op over vandoverfladen. Selve planten er under vandoverfladen og kan forveksles med f.eks. alger. Foto: Flemming Rune.

 

Hvordan gør det?

Vibefedt og Soldug bruger det der kaldes »fluepapirmetoden« til at fange insekter. Det virker på helt samme måde som vi kender det fra fluepapir i ruller, som man kan hænge op steder, hvor man vil slippe af med insekter (Billede 8 + 3). Deres blade har små kirtler som udskiller en klæbrigt slim, som insekter hænger fast i når de lander på bladene. Og jo mere insektet kæmper jo mere hænger det fast og bliver til sidst kvalt af slimen.

Når insektet hænger fast på bladet kommer det i kontakt med fordøjelsesenzymer, som bladene også udskiller. På den måde bliver insektet »spist« på overfladen af bladet. Når insekter har sat sig på et blad hos Soldug folder bladet og dets kirtelhår sig sammen om insektet, så det hurtigere sidder helt fast og bliver spist. Hos Vibefedt ruller bladene også lidt sammen, men omslutter ikke fangsten helt.

Billede 6: Fangstblærer på Blærerod når de er taget op af vandet. Blærerne er fladtrykte og lidt dråbeformede. På billedet ses tydeligt de hår som skal berøres for at klappen til blæren åbner og et vanddyr bliver fanget. Foto: Flemming Rune.

 

Blærerod har en langt mere aktiv måde at fange insekter på. Som nævnt, og som navnet siger, så har Blærerod en masse små blærer. De små blærer bruges til at fange små vanddyr, f.eks. Dafnier. Én lille fangstblære består af en blære, som er flad på siderne (som en bold du trykker sammen), en åbning i form af en klap, som åbner ind af, og nogle hår, som sidder uden på blæren i nærheden af åbningen. Planten laver undertryk i de små blærer og når smådyr kommer så nær at de berører hårene, så åbner klappen og dyret bliver suget ind i blæren, og er fanget og bliver »spist«. Alt dette sker på 1/32 af et sekund. Når blæren har opløst og optaget dyret bliver der dannet undertryk igen, og blæren er klar til en ny fangst.

Billede 7: Stængel med blomst og knopper på Storløbet Blærerod. De tre arter af Blærerod kan være svære at kende fra hinanden, men blomster og blade ser lidt forskellige ud på de tre arter.

 

Hvorfor gør de det?

Kødædende planter har adgang til ekstra næringstoffer udover dem de får gennem rødderne. Mange kødædende planter findes steder hvor næringen, særligt kvælstof (nitrogen), er begrænset i jorden og det derfor er smart at have adgang til ekstra næringsstoffer. I Grønland og det arktiske miljø er det netop smart at have adgang til ekstra næring, da jorden her generelt er fattig på næring, og det gør Vibefedt, Blærerod og Soldug. Alle tre arter er også grønne planter, fordi de indeholder chlorofyl, som er dét der gør planter i stand til at lave sollys om til energi. Derfor kan de også sagtens klare sig uden at fange insekter. Men undersøgelser viser at de klarer sig bedre hvis de får deres insekttilskud. Planterne bliver kraftigere og sætter flere blomster og frø.

Billede 8: Forstørret billede af blad af Almindelig Vibefedt. De små dråber er klæbrige og fanger insekter, som kommer for tæt på.

Udbredelseskort over de kødædende planter.

Vil du læse mere?

http://asimi.gl/

https://www.gbif.org/

Grønlands Rødliste 2018 på www.natur.gl (https://natur.gl/raadgivning/roedliste/)