Narhvalens fortid og fremtid afsløret af DNA Udgivet 28.04.2020

En ny undersøgelse viser, at nutidens narhvaler stammer fra en mindre bestand, som overlevede istiden i et område syd for deres nuværende udbredelse, og konkluderer at klimaændringerne vil presse narhvalerne nordpå, til et mindre område inden år 2100.

Studiet blev publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society og er et produkt af et tæt samarbejde mellem Københavns Universitet, Grønlands Naturinstitut og en lang række internationale institutioner. Grønlandske og Canadiske fangere har bidraget med prøver fra fangsten.

Forskerne har undersøgt DNA fra 121 narhvaler fra hele artens udbredelse (dvs. Canada, Grønland og Svalbard), sammen med analyser af havdybder og havtemperaturer gennem flere tusind år, og modeller for udbredelse af havis i de kommende år.

Narhvaler i dag har, sammen med kaskelotterne, den mindste genetiske diversitet af alle hvaler. Det ser ud til at den nuværende narhvalbestand stammer fra en seks gange mindre bestand i Atlanten, der overlevede istiden for 15.000 år siden

En del af forklaringen på, at der var færre narhvaler under istiden kan findes i, at deres habitat var markant mindre. Narhvaler indtager mest føde om vinteren, og deres vinterhabitat for ca. 20.000 år siden var ca. 25% mindre end i dag.

Narhvalens vinterhabitat flyttede nordover da isen forsvandt, og det forventes at nutidens narhvaler vil bevæge sig yderligere nordpå på grund af klimaændringerne. Det forventes ligeledes, at deres vinterhabitat vil blive mindre i løbet af dette århundrede.

Studiet viste også narhvaler fra Melville Bugten og Svalbard var genetisk forskellig fra narhvaler i alle de andre områder. Narhvaler fra Østgrønland var også forskellig fra de fleste andre bestande.

Den videnskabelig artikel kan læses her.

For yderlige information kontakt Eva Garde på mail: evga@mail.ghsdk.dk