Narhvalens lange tand: størrelsen er afgørende i dysten om hunner Udgivet 19.03.2020
Et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Biology Letters viser, at narhvalen og dens lange, spiralsnoede stødtand skal føjes til listen over dyr som bruger overdådige virkemidler i dysten om hunner. Studiet er lavet i et samarbejde mellem Grønlands Naturinstitut, Arizona State University og Federal University of São Paulo
Påfuglens prangende fjer, kæmpestore hjortegevirer og kraftfulde krebsekløer er nogle eksempler på ekstraordinære træk hos dyr som bruges i konkurrencen om eller tiltrækningen af mager, en proces der kaldes seksuel selektion.
Zackary Graham, Arizona State University, er hovedforfatter bag studiet. Han er interesseret i at forstå disse træk ved at studere morfologien, eller størrelsen og formen af dem. Og her er narhvalen og dens lange tand et oplagt studieobjekt. Mads Peter Heide-Jørgensen og Eva Garde fra Grønlands Naturinstitut har leveret de data som ligger bag undersøgelsen. ”I mere end tre årtier har Grønlands Naturinstitut indsamlet data fra den grønlandske fangst af narhvaler i form af prøver og information om hvalerne, herunder længde af krop, tand og hale. Det er et sjældent stort datasæt og informationer fra 245 narhvaler som er brugt i dette internationale studie”, siger Eva Garde fra Grønlands Naturinstitut.
”Narhvalens lange tand vokser ud gennem venstre overlæbe og kan blive næsten 3 meter lang. Det er stort set kun hannerne, der udvikler denne tand, mens hunnerne kun yderst sjældent har en tand”, fortsætter hun. Der har igennem tiden været meget spekulation vedrørende hvad sådan en upraktisk tand bruges til og forslagene har været mange: et våben i kampe mellem hanner, en teori bygget på de mange ar som narhvalhannerne tit ses med; et redskab til at fange fisk med; til at rode op i havbunden med; eller til at stikke hul i isen med. Det er også foreslået at tanden bruges som temperatur og klimaføler. Men den mest oplagte teori har til alle tider været at tanden bruges til at bestemme rangordenen mellem hanner i deres dyst om hunner og/eller til at tiltrække sig hunner med. Denne teori bygger blandt andet på observationer af en bestemt adfærd hos narhvaler ”tusking”, hvor to narhvalhanner krydser og gnider tænderne mod hinanden. Denne adfærd underbygger teorien om, at tanden bruges som en form for kommunikation hannerne imellem og hanner og hunner imellem. Og nu er denne teori så blevet underbygget ved brug af data fra de grønlandske narhvaler.
Når man sammenligner individer af samme alder, så vil de træk der er seksuelt selekteret (udvalgt som et særligt kønstræk) ofte udvise en usædvanlig vækst. Det betyder at for en given kropsstørrelse er de seksuelt selekterede træk ofte større end forventet hos de største individer. I dette studie er væksten (eller skaleringen) af tanden sammenlignet med skaleringen mellem kropsstørrelse og et træk som, såvidt vides, ikke har nogle seksuelle funktioner – nemlig halen.
”Hvis narhvalens lange tand er seksuelt selekteret for, så ville vi forvente en større variation i tandens længde sammenlignet med variationen i halens bredde” siger Graham. Dette er fordi mange seksuelle træk hænger tæt sammen med kropskondition, således at kun de største og de stærkeste individer har råd til at bruge en masse energi på at producere disse ekstremt store træk.
Og det var netop hvad Graham og kollegaerne fandt frem til; at tandens størrelse har en meget større variation i forhold til kropsstørrelse end halen har, hvilket netop beviser, at tanden er seksuelt selekteret for. “ Ved at kombinere disse resultater med i forvejen kendte egenskaber hos tanden
(f.eks. hvor meget kraft tanden kan klare før den brækker), finder vi, at tanden er et signal, der er seksuelt selekteret for, og som bruges i “tusking” dyster hanner imellem”, siger Graham. “Det er ret simpelt det tanden fortæller sin modstander, nemlig at ”jeg er større end dig”.
Og hvis det kun er hanner af højeste kvalitet der producerer de største tænder så udviser tanden højst sandsynligt et ærligt signal om hannens kvalitet til andre hunner og hanner.
“Ved at inddrage værdifulde informationer fra den grønlandske fangst af narhvaler ved vi nu hvad funktionen er af narhvalens specielle tand. Vi håber i de næste år at blive en del klogere på narhvalens adfærd, blandt andet dykke- og fourageringsadfærd samt deres sociale strukturer ved brug af den nyeste teknologi indenfor elektroniske mærker og droner” siger Eva Garde.
For yderligere oplysninger, kontakt: Eva Garde. Email: evga@mail.ghsdk.dk
Telefon: +45 6166 0460
