Optællinger af dyr er for specialister Udgivet 29.07.2020

Grønlands Naturinstitut indtager en afgørende rolle, når det gælder overblik over landets forskellige bestande af fangstdyr

Optællinger af dyr fylder meget i debatten om bæredygtig udnyttelse. Men i virkeligheden er dette arbejde kun en mindre del af det videnskabelige arbejde, som indgår i rådgivningen om bæredygtig fangst. Optællinger bruges kun for arter, hvor der er usikkerhed om, hvor mange der er, eller hvor det ønskes at have så høj en fangst som muligt uden risiko for bestandens fremtidige vækst. Det er altså ikke alle dyrebestande, som der bliver lavet optællinger af. Grønlands Naturinstitut foretager tællinger af de store pattedyr i havet og på land samt nogle af fuglebestandene.

Her er der sat en satellitsender på en hvalros. Foto: Fernando Ugarte.

Det er lettest at optælle dyr, når de er samlet på et sted, som på f.eks. fuglefjeldene. Men de fleste arter spreder sig ud over store arealer. For alle arter findes der dog viden om, hvor dyrene generelt opholder sig, og optællingerne kan dermed fokuseres på områder, hvor der er størst chance for at finde dyrene. Det drejer sig om eksisterende viden fra andre undersøgelser, men derudover er Grønlands Naturinstitut også løbende i kontakt med lokale folk for at inddrage deres viden om observationer af dyr.

-Gennem særmeldeskemaer, som fangerne afleverer til Selvstyret, og gennem personlig kontakt med lokale får Grønlands Naturinstitut viden om, hvor de forskellige arter opholder sig på forskellige årstider. Når tællingerne skal gennemføres, indgår disse oplysninger til at planlægge optællingen, siger Rikke Guldborg Hansen, der har stået for tællinger af havpattedyr siden 2007.

Sådan ser det ud i flyet, når en flytælling bliver foretaget. Foto: Grønlands Naturinstitut.

Fra stikprøve til bestandstal

Optællinger fra fly eller helikopter er i dag den foretrukne måde, når store arealer, hvor dyrene er vidt udbredt, skal dækkes. Men selv fra fly er det ikke muligt at overskue hele området, og det er i stedet nødvendigt at tage stikprøver af antallet af dyr i området. Stikprøverne følger samme princip, som når man skal undersøge en befolkning for en sygdom og madvaner, på samme måde får man en ide om hvor mange procent af befolkningen der stemmer på hvilke parti. Det er vigtigt, at der tages stikprøver af hele det område, man undersøger. Ud fra antallet af dyr i hver stikprøve beregnes det samlede antal dyr i hele området.

Mange har svært ved at forstå, hvorfor der under en flytælling af dyr også flyves over områder, hvor dyrene ikke findes i større mængder. Forklaringen er, at det er umuligt at tælle alle dyr på een gang, fordi de er spredt over så stort et areal, man ikke kan overskue (op til flere tusinde kvadratkilometer). I stedet må man regne sig frem til antallet ved at bruge stikprøverne. Stikprøverne fortæller hvor mange dyr, der er optalt i hver prøve. Men stikprøverne giver kun oplysninger om f.eks. 10% af arealet, og for at finde antallet af dyr i området skal man i det her eksempel gange stikprøverne med 10.

En havterne får sat mærke på. Foto: Fernando Ugarte

Observationer

Flytællinger gennemføres med fire observatører. Hver observatør sidder ved et boble-vindue, som giver fuldt udsyn under flyet og modhorisonten. Sandsynligheden for at se et dyr er størst tæt ved flyet og aftager jo længere væk dyret er fra flyvelinjen, som kaldes for transekt. Når en af observatørerne ser et dyr, indtastes oplysninger i en observatørcomputer, som registrerer antallet af dyr, tidspunkt, vinkel til dyret og position. Efter flyvningen er det så muligt at sammenligne observationer for at se om det er de samme dyr som observatørerne har set eller om der er nogle dyr der er overset af den ene observatør.

-Man sammenholder forreste og bagerste observatørs observationer i tid og sted, og forskellen på vinklerne til dyrene afgør om det drejer sig om det samme dyr observatørerne har set eller om det er to forskellige dyr/observationer, forklarer Rikke Hansen.

Når områderne som skal optælles er store, opdeles de i bokse og der udtages linjer (transekter) som er de stikprøver der skal flyves over.

Vinklen til observationerne bliver også brugt til at omregne afstanden til dyrene for dermed at bestemme, hvor langt fra flyet dyrene observeres. Det har betydning for at bestemme hvor stort et areal fra transektet (linjen) hver stikprøve dækker.

-Udregningen af arealet af stikprøven kan laves ved hjælp af simpel trigonometri fordi man både kender vinklerne til dyrene samt flyvehøjden, siger Rikke Hansen.

Det kræver indgående kendskab til metoden og en del træning at indsamle alle de oplysninger, som bagefter skal bruges til at beregne antallet af dyr. Flytællinger er meget dyre, og for at sikre, at der ikke efterfølgende er oplysninger, som går tabt, bruger Grønlands Naturinstitut kun erfarne observatører til flytællinger. Mange af observatørerne er professionelle, og har lavet flytællinger af dyr i mange verdensdele.

Før en tælling gennemføres bliver der installeret boblevinduer på flyveren, observatørerne kan derved se havet lige under flyet. Foto: Carsten Egevang.

Fangernes viden.

De områder, som skal optælles, udvælges ud fra kendt viden om dyrenes udbredelse suppleret med fangernes observationer, og ud fra, hvad der logistisk er muligt at dække inden for en kort periode. I figur 1 kan man se hvordan en narhvaloptælling planlægges over lange linjer som udgør stikprøverne. Stikprøverne er lagt så der er en jævn dækning af hele området. Stikprøverne skal optælles under tid, så dyrene ikke når at flytte sig ud af området. Figur 2 viser observationer af narhvaler under flyvetælling i Qaanaaq i 2019.

Når tællinger gennemføres, skal det være klart vejr uden nedbør og for meget blæst. I forbindelse med tællinger af havpattedyr, ser observatørerne af gode grunde ikke neddykkede dyr. Mange hvaler og sæler er forsynet med satellitsendere for at undersøge deres bevægelser og udbredelse, men disse sladrer også om, hvor tit dyrene er ved overfladen. Disse oplysninger bruges til at beregne antallet af neddykkede dyr og korrigere det samlede antal.

Antallet af narhvaler der er set under en tælling (Flyvning) kan ses til højre for tegningen.

Eftersom ikke alle stikprøver vil give det samme antal hvaler, er der en del usikkerhed på de endelige tal fra tællingerne og derfor foretages der en del analytisk arbejde for at sikre, at der er taget højde for dette. Beregningen af denne statistiske usikkerhed er den vigtigste del af behandlingen af data fra flytællinger. Der er sket en stor udvikling i de statistiske metoder til beregning af dyrebestande i de senere år, og det er vigtigt at Grønlands Naturinstitut er med i forreste linje, og at Grønland selv kan varetage disse tællinger/beregninger/efterfølgende diskussioner i diverse internationale kommissioner. Ofte gennemføres beregningerne med hjælp fra udenlandske eksperter, og i sidste ende skal tallene fremlægges i internationale organisationer (f.eks. International Whaling Commission, IWC og North Atlantic Marine Mammal Commission, NAMMCO), som vil granske hver eneste detalje, og kun godkende beregningerne, når de er helt perfekte. Den færdige rapport sendes til en eller flere af disse internationale organisationer. Herefter gennemgås rapporten indgående af flere uafhængige grupper, og det kan tage flere år at få godkendt nye bestandstal.

Observatørerne kan trykke på et instrument, når de tæller fra et fly, men de kan også tale sammen fordi der er installeret mikrofoner på deres høretelefoner. Foto: Fernando Ugarte.

En satellitsender bliver sat på en narhval. Gennem senderen følger man med i hvor længe og ofte en narhval dykker, og oplysningerne bruges til udregningerne af stikprøverne. Foto: Carsten Egevang.

Et halsbånd med satellitsender skal til at sættes på et rensdyr. Foto: Christine Cuyler.