Mange rensdyr i Grønland – men, global nedgang Udgivet 22.07.2020
De fleste rensdyrbestande på kloden er i tilbagegang. De grønlandske rensdyrbestande har det godt, men ekstreme vejrforhold i Grønland kan få bestandene til at bryde sammen
Af: Christine Cuyler, Grønlands Naturinstitut
De fleste af klodens rensdyrbestande bliver mindre, og Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisation, IUCN, vurderer rensdyret som sårbart på rødlisten over verdens truede dyrearter. Værst ser det ud Canada, hvor antallet af rensdyr i Bathurst-bestanden er faldet på 98 % fra ca. 450.000 til 8.200 dyr og George River-bestanden faldt med 99 % (fra ca. 1.000.000 til ca. 9.000). Det har betydet at Canada kategoriserede rensdyrene som truede. Årsagerne til den markante tilbagegang er stadig ukendte, men forskerne mistænker følgerne af en kombination af et varmere Arktis og menneskelig aktivitet.
Det er derfor nærliggende at spørge, om det samme vil ske for de grønlandske rensdyrbestande. I Grønland er den menneskelige påvirkning af rensdyrenes vigtigste levesteder stadig ganske lille. Der er f.eks. endnu ingen veje mellem byer og bygder. Vestgrønland består imidlertid af en række små, mellemstore og store landområder placeret mellem havet og iskappen og adskilt af fjorde. Der er allerede rensdyr i hvert af disse områder, og det betyder, at rensdyrene ikke umiddelbart kan gå andre steder hen, hvis det bliver nødvendigt for dem at finde nye græsgange.
Relativ rensdyrforekomst i Grønland fra 1721 til 2019 (lodrette grønne linjer) med tre høje og to lave niveauer. Forekomsten er relativ, fordi det kun har været muligt at vurdere bestandsstørrelsen på det tredje høje niveau. Størrelsen af den menneskelige befolkning, våben- og transporttyper, der er tilgængelige til jagt, er angivet.
Antallet af rensdyr går op og ned
Historisk set har størrelsen af rensdyrbestande varieret meget. Siden 1721 har Vestgrønland oplevet to perioder med henholdsvis mange rensdyr efterfulgt af perioder med ganske få dyr (fig. 1). Hver periode bestod af et århundrede med et lavt antal rensdyr efterfulgt af 30-40 år med mange rensdyr. I Vestgrønland kan antallet af rensdyr vokse meget hurtigt, fordi hunnerne tidligt begynder at få kalve og ofte får en kalv hvert år. Derudover er sygdomme sjældne, og der ikke er rovdyr til at holde bestandene nede. Når en bestand bliver for stor, kan antallet af dyr falde utrolig hurtigt. Årsager til en drastisk nedgang kan være overgræsning, sygdomme, klimaændringer og et for højt jagttryk.
NAO’s påvirkning i Vestgrønland
Klimaet i Grønland påvirkes bl.a. af den Nordatlantiske Oscillation (NAO). NAO er kendetegnet ved svingninger i lufttryk og ændringer i vind- og lufttryksystemerne over Nordatlanten. NAO svinger mellem positive og negative perioder. Svingningerne får Vestgrønlands vintervejr til at skifte mellem perioder med koldt og tørt vejr og perioder med varmt og vådt vejr. Når der er kolde og tørre vintre med minusgrader, lidt sne og ingen regn eller tø, lover det godt for rensdyr. Rensdyr er nemlig godt tilpasset kulde, og et tyndt snelag giver let adgang til de planter, de lever af om vinteren. Når vintrene derimod er varme og våde med dyb sne og vekslende perioder med regn, sne, tø og frost, så får rensdyrene svært ved at finde føde. Det er muligt, at vintervejret var skyld i sammenbruddene i de grønlandske rensdyrbestande i 1750 og 1855.
Efterårsfangst af en voksen rensdyrsimle. Foto C. Cuyler
Grønlandske rensdyrbestande i dag
I dag er den grønlandske befolkning og antallet af jægere højere end nogensinde, og de fleste anvender moderne teknologi, rifler og både, når de går på jagt. I over 15 år har fangsten være ubegrænset. På trods af dette befinder vi os stadig i den tredje og længste kendte periode med en relativt stabil og høj tæthed af rensdyr. Denne periode har varet ca. 50 år. Nutidens fangst har sandsynligvis bremset stigningen i antallet af rensdyr, men vi har ikke været i stand til at bringe antallet ned til et ideelt niveau.
Baseret på flytællinger foretaget af Grønlands Naturinstitut i samarbejde med bl.a. jagtbetjente og erhvervsfangere i 2018 og 2019 vurderes den samlede nuværende rensdyrbestand at være på 140.000-165.000 individer. Dermed er den samlede bestand formentlig større end nogensinde før. Tætheden af rensdyr er i flere områder på 3-5 dyr pr. km2. Det lyder måske ikke af meget, men det er det faktisk. Men samtidig synes levevilkår og fødemuligheder at have været tilstrækkelige til at opretholde en stor bestand de sidste 50 år. Når vi ser på hvordan antallet af rensdyr er faldet drastisk andre steder i Arktis, er spørgsmålet derfor, om og hvor længe det vil fortsætte.
Sårbare rensdyr
Ud over klimaændringer må rensdyr uden for Grønland dele pladsen med invasive arter, der bevæger sig mod nord, rovdyr og sygdomme samt minedrift og almindelig samfundsudvikling. Invasive arter er ikke umiddelbart et problem for Grønlands rensdyr, og det er minedrift eller anden menneskelig udvikling for nuværende heller ikke. Der er ikke fundet nye dødelige sygdomme, og store rovdyr forekommer ikke i Vestgrønland. Det betyder, at vi i øjeblikket har en rensdyrbestand i Vestgrønland, der kan blive for stor i forhold til den mængde føde, der er tilgængelig. Derfor vil det i kombination med klimaændringer være mulige årsager til det næste fald i rensdyrbestanden.
Grønlandsk rensdyrtyr i efteråret, ca.28 måneder gammel. Foto: C. Cuyler.
Vejret kan knække rensdyrene
Ind til videre kan den nuværende fangst formentlig holde bestanden på et passende niveau i forhold til fødegrundlaget. Voldsomme storme fra sydvest er imidlertid almindelige og hærger over de områder, hvor Vestgrønlands rensdyr holder til. Klimaændringer øger risikoen for, at disse storme afstedkommer ekstreme vejrfænomener. Blandt de mange konsekvenser af klimaændringer er øget afsmeltning og et mindre omfang af arktisk havis. Det påvirker NAO-udsvingene, og resulterer sandsynligvis i varmere og mere våde vintre i Vestgrønland i fremtiden. Hvis perioder med ekstremt dyb sne og stærk overisning bliver hyppigere og øger i antal og intensitet, kan det blive vanskelig for rensdyrene at finde nok mad.
Ekstreme vejrfænomener kan tidligere have fremskyndet tilbagegang af rensdyr i Grønland og kan gøre det for tredje gang i historisk tid. I betragtning af den lange periode med en stor bestand synes en tilbagegang at være forestående. Med den øgende risiko for ekstreme vejrfænomener er spørgsmålet ikke ”hvis”, men ”hvornår” det vil ske.
Simlerne er vigtige
Tællingerne af rensdyr foretaget af Grønlands Naturinstitut i 2018 og 2019 tydede som tidligere nævnt på et øget antal rensdyr, som derfor har gjort en længere jagtsæson mulig. Grønlands Naturinstituts rådgivning til Grønlands Selvstyre om fangst i 2020 var baseret på disse undersøgelser og en forventning om, at både åbne kvoter og lange jagtsæsonerne fra 2019 ville blive videreført i 2020. Der vil altså sandsynligvis fortsat være et højt jagttryk. Ubegrænset fangst i kombination med en lang jagtsæson bør holde bestanden på et passende niveau i områderne fra Paamiut til Sisimiut.
Den høje risiko for kommende ekstreme vejrfænomener og efterfølgende fald i eller sammenbrud af rensdyrbestanden kan til en vis grad imødegås ved at beskytte køer med kalv, da disse frugtbare køer kan være med til at sikre bestanden fremover.
Konklusionen er, at de grønlandske rensdyr er mange og har det godt for tiden. Bestanden bør dog bringes ned, men beskyttes simler med kalve, vil bestanden stadig være robust og kan hurtigt komme på fode igen efter pludselige hændelser.
En flok rensdyr. Selvom de menneskelige påvirkninger af rensdyrenes vigtigste levesteder er ganske lille i Grønland, kan der desværre ikke helgarderes for eksempelvis katastrofale vejrfænomener. Foto: Grønlands Naturinstitut.
