How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Status af moskusokser kortlagt Udgivet 10.02.2020

Nye resultater om verdens bestand af moskus er netop udgivet. I alle lande møder moskus i dag nye trusler, og der er stor usikkerhed om, hvor stor den grønlandske bestand er

En gruppe moskusokseeksperter har kortlagt antal, udvikling og udbredelsen af moskus i verden. Det er der kommet en ny artikel ud af i det videnskabelige tidsskrift AMBIO. Seniororsker Christine Cuyler fra Grønlands Naturinstitut har ledet projektet.

 

170.000 moskus
I udgivelsen kan man læse, at der er 55 kendte bestande af moskus i verden, som tæller i  alt ca. 170.000 moskus. Indenfor de sidste årtier består de voksende bestande mest af de relativt små men mange kunstigt udsatte bestande. Dog vokser de naturligt forkommende bestande på eks. Ellesmere Island og fastlandet i Canada også. I alt tæller de voksende bestande 36% af alle moskus. Kun ni bestande synes stabile (13%), mens seks er for nedadgående (16%). Der er stadig bekymring, fordi antallet og udviklingen for 17 bestande (35% af det totale antal)er ukendt. Moskusokserne i Nordøstgrønland hører til i den sidste gruppe.

 

Moskus i Grønland er både kunstigt udsat (Vestkysten) og naturligt forekommende (Nordøstgrønland), og situationen genspejler den uklarhed, som ellers preger vor viden om moskus. Så vidt vides er der 12 moskusbestande, men forskerne konkluderer, at det er ukendt, om antallet i Grønland er stigende eller faldende. “Et svært landsskab samt økonomiske begrænsninger” udfordrer arbejdet med effektivt at tælle moskus i Grønland, og optællingerne er usystematiske, kan man læse. Ekpertholdet skriver, at der er et akut behov for at øge hyppigheden og standardisere de nuværende moskustællinger, og ikke kun i Grønland men på tværs af landegrænser, så det bliver lettere at sammenligne udviklingen.

 

Mennesket påvirker moskus
De største udfordringer for moskusoksen er klimaændringer, menneskeskabte forandringer, invasive planteædere, rovdyr, og sygdomme. De artiske egne ser i øjeblikket et skift med nye plantearter, og forurening udgør også en trussel imod moskusbestandene, ud over reguleret og ureguleret fangst. En væsentlig trussel for moskus kan i fremtiden blive, at moskusuld bliver endnu mere attraktivt internationalt, hvor det også bliver kaldt ‘arktisk guld’. Der er eksempler i Grønland på dyr, der er blevet nedlagt kun for skindets skyld.

 

Læs artiklen Muskox status, recent variation, and uncertain future.

 

Om udgivelsen:

MOXNET-netværket, som står bag artiklen, tæller mere end 60 repræsentanter fra oprindelige folk, forskere, fangere, tjenestemænd, veterinærer, embedsmænd, moskusopdrættere, biologer og jagtbetjente m.m. fra hovedsageligt Alaska, Canada, Grønland, Skandinavien, Rusland og Asien. Til udgivelsen af artiklen bidrog 29 medlem aktivt.

Kort 1: Moskus fordelt på oprindelse (Endemisk, Translokeret, Blandet) Globalt overblik over den nuværende fordeling og oprindelse af moskuspopulationer: Endemiske (naturligt forekommende), translokerede/udsatte og blandede bestande. Translokerede moskus inkluderer udsatte moskus og moskus udsat i et område, hvor der før har været udsat moskus. Blandede populationer er, når der udsættes moskus i et område med naturligt forekommende moskus. De følgende numre på kortet står for enten en administrativ enhed, et geografisk område eller en bestand. Ofte afspejler grænserne på kortet de politiske eller geografiske grænser. Grænserne er dog ikke repræsentative for den nøjagtige udbredelse af en bestemt moskusbestand. Da muskusokser eks. er kendt for at gå over havis, er øerne ikke strenge grænser. Udbredelsen af moskus i Det Centrale Canada (omkring 60 ° N) er usikker, fordi der er langt imellem dyrene og kun anekdotiske observationer. Bestandene med nummer 3, 7, 19, 34 og 36 stammer fra oprindeligt udsatte populationer. Zackenberg Station kan man se som den røde stjerne på kortet i Nordøstgrønland. Den stiplede linie er polarcirklen.

Kort 2: Nylige variationer i moskusbestande (Stigende, Stabil, Faldende, Ukendt) Globalt overblik over nylige variationer i moskusbestande. Nummereringen svarer til Kort 1 og angiver et administrativt område eller bestand. De angivne grænser er retningslinjer og ikke nøjagtige fordelinger af en given bestand. Zackenberg Station kan man se som den røde stjerne på kortet i Nordøstgrønland. Den stiplede linie er polarcirklen.

Moskusokse. Foto: F. Ugarte

Verified by ExactMetrics