Narhvalerne påvirkes kraftigt af menneskeskabt støj Udgivet 26.11.2021
Nye undersøgelser viser tydeligt, at narhvalerne ændrer deres adfærd ved meget lave støjniveauer: De svømmer tættere ind til kysten og holder op med at fange bytte.
Fangerne ved godt, at narhvalerne er følsomme over for støjforstyrrelser. Der mangler dog mere præcis viden, som kan bruges til at regulere skibstrafik og andre aktiviteter, som larmer under vand i narhvalområder. Narhvalernes støjfølsomhed blev studeret i 2017 og 2018 i Scoresbysund Fjord i et omfattende projekt ledet af forskere fra Grønlands Naturinstitut. Under studiet blev narhvalerne fanget levende i garn i tæt samarbejde med lokale fangere fra Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Derefter blev hvalerne udstyret med måleinstrumenter, som, når hvalerne svømmede frit, kunne indsamle målinger af deres bevægelser. Instrumenterne optog også både hvalernes egne lyde og lydene i deres omgivelser. Hvalerne blev derefter i kortere tid (1-4 dage) udsat for skibsstøj samt støj fra en lille forsøgs-airgun, som efterlignede de lyde, som olieindustrien bruger til at finde olie og gas i havbunden. Det højeste lydniveau under hele forsøget svarede til lydniveauet fra en hurtigsejlende jolle i fuld fart.
Narhvalerne fanger deres bytte, fisk og blæksprutter, på flere hundrede meters dybde, hvor solens lys ikke kan nå. De bruger ekkolokalisering, en slags biologisk sonar, til at finde og fange deres næste måltid i mørket. Under støjforsøget svømmede narhvalerne tættere til kysten ind på lavt vand, og de reducerede deres produktion af fødesøgningslyde. Ændringerne i hvalernes adfærd kunne måles meget langt væk – op til 40 km fra støjkilden. Disse ændringer blev stærkere, jo tættere skibet var på hvalen. Ved ca. 12 km afstand fra skibet havde hvalerne halveret deres lydproduktion, hvilket betød, at deres chancer for at fange et bytte også var halveret, og til sidst, tættest på skibet, var hvalerne helt stille. Ved denne afstand var forsøgslydniveauet lavere end det naturlige støjniveau i Scoresbysund Fjorden. Det viser både narhvalernes ekstreme evne til at opdage fremmede lyde i deres omgivelser og samtidig også, hvor følsomme de er for støj.
Selvom disse adfærdsændringer var kortvarige, idet hvalerne efter forsøget vendte tilbage til deres normale adfærd, er resultaterne alvorlige. Hvalernes øgede svømmeaktivitet samt reduktion af fødesøgningsadfærd betyder, at hvalerne bruger mere energi på at flytte sig, og samtidig kan de ikke erstatte dette energitab, fordi de holder op med at fange bytte. Hvis man skalerer det lille studie i Scoresbysund op til vedvarende støjforstyrrelser fra industri og trafik, vil det have alvorlige konsekvenser for narhvalbestandene, Det er dermed vigtigt, at narhvalernes støjfølsomhed tages i betragtning i forvaltning af menneskelige aktiviteter på hvalernes levesteder.
Studiet er del af et flerårigt projekt, som har til formål at belyse blandt andet narhvalernes vandringsmønstre, dykkeadfærd og brug af Scoresbysund fjordsystemet. Disse resultater er nogle af de første fra undersøgelser af narhvalernes støjfølsomhed. De første resultater er publiceret i de anerkendte videnskabelige tidsskrifter Biology Letters og Frontiers in Marine Science.
De videnskabelige artikler er tilgængelige online:
Tervo et al (2021) Narwhals react to ship noise and airgun pulses embedded in background noise. (LINK: https://royalsocietypublishing.org/doi/10.1098/rsbl.2021.0220 )
Heide-Jørgensen et al (2021) Behavioral Response Study on Seismic Airgun and Vessel Exposures in Narwhals (LINK: https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fmars.2021.658173/full )
Se foredraget på engelsk her:
