På jagt efter Grønlands mest sjældne ferskvandsfisk Udgivet 10.09.2021
Den første ål i Grønland blev beskrevet tilbage i 1780 i værket ’Fauna Groelandica’, hvor den dansk-norske præst Otto Fabricius udgav den første grundige beskrivelse af det arktiske dyreliv. Sidenhen er ål i Grønland kun blev omtalt ganske få gange i den videnskabelige litteratur: I 1924 omtaler den danske zoolog Adolf Jensen fangst af seks ål i Sydgrønland, og biologen Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum omtaler i 2010 tre ål fanget i Qaqortoq-området i 2005.
Naturinstituttet har for næsten 10 år siden konstateret, at en lille sø i området ved Færingehavn indeholder en bestand af ål (Anguilla rostrata). Det blev bekræftet igen i 2021, hvor Naturinstituttets forskere drog på ålejagt for at finde ud af mere om den grønlandske ål. Det antages, at ål er mere udbredt i Grønland, end vi er klar over, men på nuværende tidspunkt kendes kun ganske få lokaliteter med ål. Ålen kan derfor med rette betragtes som Grønlands mest sjældne ferskvandsfisk.
Som altid modtager Naturinstituttet gerne oplysninger fra alle, der har set eller fanget ål i Grønland.
Kontaktinfo: juni@natur.gl