Udviklingen af udenskærs fiskeri efter hellefisk sker på bæredygtigt grundlag Udgivet 08.09.2021
Fiskeri efter udenskærs hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) i vestgrønlandsk farvand sker på et bæredygtigt grundlag. Det er konklusionen i en videnskabelig artikel, der for nylig blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ICES Journal of Marine Science (https://doi.org/10.1093/icesjms/fsab166).
Forskere fra Grønlands Naturinstitut, University of Vigo i Spanien og National Marine Fisheries Service i USA har analyseret de sidste 22 års undersøgelsesdata fra et vigtigt fiskeriområde for hellefisk. Med undersøgelserne ville forskerne også forstå klimaets og fiskeriets konsekvenser for bundlevende dyr de sidste to årtier. I starten af fiskeriet var hellefisken at finde på dybere vand, men de sidste to årtier er den aftaget på dybere vand, men er til gengæld blevet mere almindelig på lavere og middeldybt vand.
Undersøgelsen omfatter data om 156 fiskearter, der er fanget i forbindelse med Grønlands Naturinstituts årlige undersøgelser af hellefisk udenskærs i Vestgrønland fra 1997 til 2019. Data blev sammenlignet på tværs af økosystem-zoner, der blev defineret som dybdeområder på lavt (400-800 meter), middeldybt (800-1200 meter) og dybt (1200-1500 meter) vand. Bundtemperaturer blev anvendt som udtryk for klimaforandringer, mens kommercielle fangstdata om hellefisk (antal fisketimer og vægt af fangst) blev anvendt som udtryk for fiskeritryk.
Bundtemperaturer i Vestgrønland svinger mellem kolde og varme perioder. Disse variationer hænger sammen med variationer i den globale vandcirkulation i dybhavet, som igen hænger sammen med variationer i klimaet. Ved at analysere temperaturvariationer sammen med fiskedata fandt forskerne en stærk sammenhæng mellem ændringer i bundtemperatur og ændringer i sammensætningen af de bundnære fiskesamfund.
Graden af ændringer i struktur og sammensætning var afhængig af dybden, således at perioder med varmere bundvand medfører relativt store forandringer i fiskesamfund på lavere vand. Varmere bundvand favoriserer store, atlantiske (boreale) fiskearter som dybhavsrødfisk (Sebastes mentella), torsk (Gadus morhua) og håising (Hippoglossoides platessoides).
Interessant nok steg forekomsten af voksne hellefisk over den 22 årige periode på lavt og middeldybt vand (400-1200 m) – til trods for de voksne hellefisks præferencer for dybder (1200-1400 m) større end 800 m og temperaturpræferencer på omkring 3 grader.
”Den øgede forekomst på lavere og middeldybt vand af dybhavsrødfisk, som er et vigtigt fødeemne for hellefisk i Vestgrønland, og andre boreale arter som torsk og håising kan have været medvirkende til, at hellefisken har bevæget sig ud af det dybe vand og ind på det lavere vand og er blevet dér”, siger en af forfatterne bag artiklen, Aitor Lekanda.
Forskerne fandt ingen sammenhæng mellem fiskeritryk og ændringer i fiskesamfundenes struktur.
”Over de sidste 30 år har mængden af hellefisk, der fanges i havet ved Vestgrønland, været stadigt stigende, men vi ser ingen mærkbar virkning af dette på fiskesamfundene”, siger Adriana Nogueira”, fiskeribiolog ved
Grønlands Naturinstitut og slutter:
”Det er godt nyt, og det tyder på, at fiskeriet er bæredygtigt”.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Forsker i Afdeling for Fisk og Skaldyr, Adriana Nogueira, på tlf. +299 36 12 00 eller mail adno@natur.gl.
