How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Vigtigt med mere viden om arktiske havpattedyr og havfugle Udgivet 30.06.2021

Vores viden om situationen for en stor del af de arktiske havpattedyr og havfugle er lille. Vi ved ikke, om bestandene er stabile, stigende eller faldende. En ny rapport opdaterer den aktuelle viden om 101 bestande af havpattedyr, mens en anden fokuserer på otte havfuglearter, der søger deres føde forskellige steder i økosystemet og kan afspejle sundheden i miljøet, fra havbund til overflade og fra plankton til fisk.

Rapporterne om tilstanden af arktiske havpattedyr og havfugle er udgivet af CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna) – biodiversitetsgruppen under Arktisk Råd – i forbindelse med Arktisk Råds årsmøde i Island i maj 2021. Rapporterne er opdateringer af rapporten ”State of The Arctic Marine Biodiversity Report” fra 2017 og udgives under den marine del af CAFF’s Cirkumpolare Biodiversitets Moniterings Program (CBMP-Marine). Flere forskere fra Grønlands Naturinstitut er medforfattere på disse tre rapporter.

De nye rapporter viser, at internationalt samarbejde og iværksættelse af overvågningsplaner er nødvendigt for at dokumentere og forstå de mange forandringer, Arktis nu undergår. Årsagerne til forandringerne er klimaændringer samt øgede menneskelige aktiviteter, forurening og, i enkelte tilfælde, overudnyttelse af fangstdyr”, udtaler chef for Afdeling for Pattedyr og Fugle, Fernando Ugarte, på Grønlands Naturinstitut.

Opdatering om havpattedyr

CAFF har udgivet to nye rapporter om havpattedyr: En længere teknisk rapport om overvågning og ændringer i havpattedyrbestande i perioden 2015-2020 og en kort rapport om de vigtigste fund i rapporten.

Der forekommer 11 arter af arktiske havpattedyr i Grønland. Ni af disse – isbjørn, hvalros, ringsæl, remmesæl, klapmyds, grønlandssæl, grønlandshval, hvidhval og narhval – forekommer i Grønland. To – largha- og harlekinsæl – findes kun uden for Grønland.

Der mangler viden om mere end halvdelen af de 101 kendte bestande af de nævnte arter, som den tekniske rapport analyserer. Der findes dog data for ca. 60 % af hvalbestandene, halvdelen af isbjørnebestandene, 30 % af hvalrosbestandene og 10 % af sælbestandene, som viser, at de fleste bestande er enten stabile eller er vokset. Ud af de 35 bestande af havpattedyr, der findes data for, blev én bestand udryddet pga. fangst i 1920’erne (hvidhvaler i Sydvestgrønland), og syv bestande er i tilbagegang: Tre isbjørnebestande i Canada og USA, klapmydsbestanden i Grønlandshavet, to små bestande af hvidhvaler i Canada og på Svalbard samt narhvaler i Østgrønland.

Komplekse udfordringer i Arktis

Rapporterne konkluderer,

  • at der er behov for mere overvågning af havpattedyrbestande
  • at klimaændringerne er den største trussel mod arktiske havpattedyr
  • at enkelte bestande er blevet mindre tilgængelige for fangere, fordi ændringer i havis og temperatur har ændret dyrenes vandringsmønstre (hvidhvaler i Vestgrønland følger f.eks. den vigende storis længere fra kysten)
  • at samarbejde med lokale aktører er en fordel, når overvågning skal planlægges og sættes i værk
  • at forstyrrelser fra skibstrafik øges, at forureningsstoffer stadig er et problem, og at enkelte former for fangst ikke er bæredygtige (f.eks. narhvalfangst i Østgrønland).

Endelig forudser forskerne, at arktiske havpattedyr i stigende grad bliver nødt til at konkurrere om adgang til byttedyr med arter, som tidligere havde en mere sydlig udbredelse. Disse arter opholder sig længere mod nord i takt med, at havtemperaturer stiger i Arktis.

Opdatering om havfugle

Den tredje nye rapport handler om havfugle. Den er skrevet af CAFF’s Circumpolar Seabird Expert Group (CBird), som har fokuseret på otte ud af 64 arter af arktiske havfugle. Af disse findes syv arter i Grønland: edderfugl, ride, polarlomvie, alm. lomvie, søkonge, ismåge og gråmåge.

I perioden 2016-2019 aftog bestandene af arktiske havfugle generelt, særlig i Nordatlanten. Det var muligvis forårsaget af ændringer i adgangen til føde pga. klimaændringer og fald i mængde og udbredelse af havis. Edderfugle klarer sig generelt godt, men er for nylig begyndt at gå tilbage i enkelte områder. Nogle af de mindre kolonier af ismåger har fået det bedre, mens de større bestande i Rusland er i tilbagegang. Almindelig lomvie, polarlomvie og ride er stadig i tilbagegang flere steder, men der mangler data til at vurdere tilstanden af søkongebestandene. Situationen er særlig bekymrende for polarlomvier i store dele af Nordatlanten, inklusive Østgrønland, samt Vestgrønland syd for Qaanaaq.

Arktisk fauna er under pres

Samtidig med disse rapporter udgav den terrestriske arbejdsgruppe af CAFF’s Cirkumpolare Biodiversitets Moniterings Program (CBMP-terrestrial) deres første rapport om tilstanden af økosystemet på land, ”State of the Arctic Terrestrial Biodiversity Report (START)”. Både START-rapporten og rapporterne om havfugle og havpattedyr konkluderer, at Arktis er under stor forandring, og at mange arktiske arter er presset på grund af klimaændringer og øgede menneskelige aktiviteter.

For yderligere oplysninger

Kontakt afdelingschef Fernando Ugarte, Afdeling for Pattedyr og Fugle, på tlf. +299 522401 eller e-mail feug@natur.gl

Rapporterne kan hentes her https://caff.is/marine/marine-monitoring-publications

Figur 1. Arktisk endemiske havpattedyrarter (FEC) tendens 2020. Hvidhval (15 bestande). Narhval (12 bestande). Grønlandshval (3 bestande). Ringsæl (15 bestande). Remmesæl (15 bestande). Harlekinsæl (2 bestande). Grønlandssæl (3 bestande). Klapmyds (2 bestande). Larghasæl (2 bestande). Hvalros (13 bestande). Isbjørn (19 bestande). Alle arter (101 bestande). Stigende. Stabil. Faldende. Ukendt. Udryddet.

Hvalrosser ved Sandøen i Nordøstgrønland.