Det videnskabelige arbejde sikret Udgivet 10.05.2022

Læs talen som direktør Klaus Nygaard holdt i forbindelse med dåben af forskningsskibet Tarajoq

Ærede medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut, kære gæster. Tak til Naalakkersuisoq Naaja Nathanielsen for den smukke tale. Det er i den grad en stor dag i dag – ikke kun for Pinngortitaleriffik, men for hele Grønland. Det ny forskningsskib, som vi om lidt vil døbe, er sat i søen for at tjene tryghed og velstand for fremtidens samfund.

Bæredygtig udnyttelse af de udenskærs fiskeriressourcer har været krumtappen i Grønlands samfundsøkonomi i årtier, og har skabt rekordoverskud for fiskeriselskaberne de seneste år. Sådan skal det gerne fortsætte, og det kræver løbende indsamling af videnskabelig dokumentation for ressourcernes tilstand.

Først efter Grønlands Hjemmestyres overtagelse af Grønlands Fiskeriundersøgelser fra den danske stat i 1989 kom der for alvor gang i de udenskærs fiskeriundersøgelser, først med chartring af gamle KGH-trawlere og siden med overtagelsen af ”Paamiut”. Det var en visionær politisk beslutning, som siden er fulgt op af Grønlands Selvstyre med investeringen i ”Sanna” til kystnære undersøgelser og nu i den allerseneste version med det ny skib, som indleder en helt ny æra for havforskning og fiskeriundersøgelser.

Forud for beslutningen om bygning af nyt skib lå der mange overvejelser om mulighed for leje af skibe og køb af brugt skib, men med en nybygning har Grønland sikret sig størst mulig uafhængighed og den bedste faglige løsning. Set over skibets levetid er det også den bedste samlede økonomiske løsning. Med den store investering, der også sikrer uddannelsespladser for de maritime uddannelser, kan man næsten ikke se et stærkere signal for ønsket om et selvbærende samfund.

Skibet er i sin grundform designet af Skipsteknisk i Norge, der også har været arkitekt bag mange nye grønlandske trawlere, og er bygget i Spanien ved værftet Balenciaga nær San Sebastian. Gennem et tæt samarbejde med skibsrådgivere fra OSK-Shiptech og KTN-Consult, skibets besætning og medarbejdere ved Pinngortitaleriffik er den endelige specialindretning og udstyrspakke blevet udviklet.

Udstyrspakken omfatter en lang række specialudstyr som dropkøl, azimuth truster, A-frame, multibeam, hydrografihangar, laboratorier, bundtrawl og pelagisk trawl mm., og skibet kan udføre stort set enhver form for havforskning. Med sin isklasse og motorpakke lever skibet op til krav til Polar-code og de højeste standarder for emission fra udstødning. Med mulighed for semi-dieselelektrisk fremdrift lever skibet op til såkaldt Silent-F certificering, og kan hermed sejle stille og udføre akustiske undersøgelser.

Værftet Balenciaga har leveret et skib af højeste kvalitet og kan med rette være stolte af deres produkt. Det vil fremover tjene som en attraktiv og sikker arbejdsplads for besætning og forskere. Coronaen skabte sine udfordringer og forsinkelser i processen, men på trods af disse lykkedes det i sidste ende at få det flotte færdige produkt. Dette har kun været muligt takket være en positiv og løsningsorienteret tilgang fra alle sider.

En stor og dybtfølt tak skal lyde til alle de mange fra værft, rådgivere, besætning og medarbejdere, der gennem tusindvis af arbejdstimer har bidraget til, at vi i dag kan glæde os over at stå her ved dåben.

En tak skal ligeledes lyde til daværende Naalakkersuisut for troen på projektet og for at bære beslutningen om anlægsbevilling gennem det politiske system. Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til Aage V. Jensens Fonde for deres bidrag, som gjorde, at det ikke blev nødvendigt at spare i forhold til de mange ønsker til skibet, og der sikrede muligheden for at opnå det optimale skib.

Med disse ord vil jeg overlade scene til skibets gudmor, Kathrine Lund Olsen.

PÅ VEGNE AF NAALAKKERSUISUT HOLDTE NAALAKKERSUISOQ NAAJA NATHANIELSEN DENNE TALE:

I dag bliver landet beriget med et nyt forskningsskib.

Samfundet har investeret 220 mio. kroner i skibet, og Aage V. Jensens Fonde har gavnligt doneret 15. mio. kroner til skibets udstyr. Der skal derfor lyde et stort tak for det.

Investeringen vil give afkast til samfundet på flere måder og mange år frem i tiden. Tarajoq bliver en platform for arktisk hav- og klimaforskning og vil dermed bidrage med vigtig viden, ikke kun for Grønland, men også globalt.

Det er vigtigt for Naalakkersuisut at fremme en bæredygtig udvikling. Havets ressourcer har altid været afgørende for vores livsgrundlag og for vores økonomi. Med forskningsskibet kan vi blive ved med at indsamle viden om de ressourcer, vi lever af. Viden er grundlaget for kloge beslutninger. Vi skal udnytte havets ressourcer klogt, til gavn for både nuværende og kommende generationer

Naalakkersuisut har vedtaget Grønlands første strategi for biodiversitet. I strategien er der netop lagt vægt på, at forskning, overvågning og brugerviden skal sikre et robust vidensgrundlag om arter og økosystemer. Tarajoq er helt afgørende for, at denne strategi vil lykkes.

Tarajoq vil også bidrage til, at vi kan opfylde FN’s verdensmål. Særligt verdensmål nr. 14, der fokuserer på at bevare og sikre bæredygtig brug af havets ressourcer.

Det nye udstyr på skibet skal bidrage til at sikre videnskabelig dokumentation, som er afgørende for MSC-certificering af vores fiskerier. MSC-mærket viser internationale forbrugere, at fisk og rejer er fanget bæredygtigt efter international standard. Dokumentationen er dermed vigtig for os, når vi deltager i forhandlinger om den internationale fordeling af fiskerikvoter.

Sidst men ikke mindst er det glædeligt, at skibet er indrettet, så der er mulighed for praktik- og uddannelsespladser for de maritime uddannelser. De vigtigste ressourcer i dette land er til enhver tid vores unge mennesker og det er svært at forestille sig et Grønland uden et stærkt erhverv til havs. Derfor skal vi også fremover uddanne til et liv på havet.

Skibet afløser det tidligere forskningsskib ”Paamiut”, der blev døbt for mere end 50 år siden. Det er således håbet, at det ny skib må tjene samfundet i flere generationer frem.

Tillykke!

ADMINISTRATIONSCHEF OG GUDMOR KATHRINE LUND OLSEN’S TALE:

Jeg er beæret, glad og stolt over at være valgt som gudmor.

Tarajoq betyder salt og er en ældre betegnelse for havet. Iblandt inuit i Canada og Alaska benyttes Tarajoq stadig om havet, mens man i dagens Grønland benytter ordet ’imaq’ for havet og ”taratsut” (flertal af tarajoq) for salt. Tarajoq benyttes i overført betydning i det grønlandske sprog, og – i en gammel talemåde bruges ordet, når en tale/prædiken har ’Kraft og Vid’: okalûsai tarajuligssugput. Inuit beskriver tilbage i historien verdenen som bestående af 3 elementer: Nuna, tarajoq og sila (land, hav og luft).

Tarajoq bær besætningen og forskerne sikkert over havet og vær stolt af det navn du bærer. Vi ønsker dig God sejlads i havblik samt i søgang. Jeg døber dig TARAJOQ

Naalakkersuisoq Naaja Nathanielsen, holdt åbningstalen på vegne af hele Naalakkersuisut. Talen blev oversat af Else Løvstrøm fra Grønlands Naturinstitut. Fotograf Leiff Josefsen

Direktør for Grønlands Naturinstitut Klaus Nygaard holder tale. Fotograf Leiff Josefsen

Administrationschef Kathrine Lund Olsen holdt dåbstalen. Direktør Klaus Nygaard ser til, mens talen bliver oversat af kommunikationschef Else Løvstrøm. Foto Daniel Estevez-Barcia

Administrationschef Kathrine Lund Olsen gør sig klar til at kaste champagnen. Foto: Daniel Esterez-Barcia

Champagnen knuses mod skibet. Foto: Daniel Esterez-Barcia

Naalakkersuisoq Naaja Nathanielsen, Direktør Klaus Nygaard, administrationschef Kathrine Lund Olsen og kommunikationschef Else Løvstrøm. Fotograf Leiff Josefsen

Naalakkersuisoq Naaja Nathanielsen, Direktør Klaus Nygaard, administrationschef Kathrine Lund Olsen og kommunikationschef Else Løvstrøm. Foto: Daniel Esterez-Barcia

Bemandingen af Tarajoq samlet foran forskningsskibet. Foto Else Løvstrøm

Afdelingschef for Fisk og Skaldyr Helle Siegstad og direktør Klaus Nygaard, der begge har arbejdet hårdt for realiseringen af Tarajoq.

Direktør Klaus Nygaard fortæller Naalakkersuisoq Naaja Nathanielsen om rummet der bruges til sortering af forskellige fisk. Foto: Daniel Esterez-Barcia