How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Fiskeriundersøgelser ud for Østgrønland Udgivet 17.10.2022

Når Naturinstituttet overvåger fiskebestande i Grønland er det ud fra princippet om, at vi ikke behøver vide, hvor mange fisk der er totalt set – vi skal blot vide, hvor mange fisk der er i forhold til tidligere år. Derfor leder vi heller ikke målrettet efter fiskestimer, men fisker på udlagte stationer, hvor trawlet sættes ud, uanset om der er fisk på ekkoloddet eller ej. Fangstens størrelse varierer derfor også, og nogle gange får vi bare 10-20 kg i fangsten, mens vi andre gange får flere tons i et enkelt trawlslæb. Når vi får stor fangst, er det altid en enkelt fiskeart, som dominerer. Typisk er det stimefisk som rødfisk, torsk eller lodder, der kan blive fanget i rigtig store mængder. På dette års togt i Østgrønland oplevede vi to gange at få en ekstra stor fangst – nemlig hele 5 tons blåhvilling i ét trawlslæb og 2,5 tons dybhavsrødfisk i et andet. Så bliver ”fabrikken”, hvor vi sorterer og vejer fiskene, sat på en prøve. Hele fangsten skal nemlig vejes, og en stor delprøve længdemåles. Hvis de store trawlslæb bliver efterfulgt af flere slæb med små fangster, så vil de statistiske programmer, som hvert år bruges til at udlægge stationerne, placere flere trawlstationer heromkring til næste år. På den måde får vi et mere præcist billede af mængden af fisk i det givne område.

På årets togt i Østgrønland blev der i alt foretaget 74 trawlslæb, og længderne blev målt på ca. 15.000 fisk, mens øresten og/eller DNA-prøver blev taget fra omkring 1.300. De fem tons blåhvilling, som var årets største fangst, bestod af ca. 36.000 individer. Blåhvilling var derfor den mest talrige fisk, vi fangede, efterfulgt af dybhavsrødfisk, som vi fangede 6.506 individer af. Vi fangede også 3.118 skolæst (nordlig skolæst og almindelig skolæst), 1.180 hellefisk, 525 stor rødfisk og 49 af arten lille rødfisk. I alt blev der på årets hellefisketogt i Østgrønland fanget 22 tons fisk fordelt på 97 forskellige fiskearter.

I de kommende uger fortsætter Tarajoq på hellefisketogt i Vestgrønland. Flere opdateringer herfra følger.

Når der er stor fangst af fisk, flyder hele trawlet ofte, når det hives op. Det skyldes fiskenes udspilede svømmeblærer, som skaber opdrift. Måger og mallemukker lader ikke chancen for et nemt måltid fra netmaskerne gå forbi (bemærk fuglen, som står på trawlposen).

Stor fangst af blåhvilling trækkes op af trawlslidsken.

Bingerne er de kar som fangsten hældes i for at få den ned i fabrikken. Bingelugerne er åbne og Boas, som er trawlbas ombord Tarajoq, guider fangsten ned.

Stor fangst af blåhvilling spules ud af nettet, så vi ikke behøver løfte de mange tons med kranen.

Blåhvilling tages fra den store fangst til længdemåling. Jo større fangsten er, jo større delprøve skal opmåles. I dette tilfælde havde alle fisk næsten samme størrelse.

Guldlaks, som er sorteret fra fangsten af blåhvilling. Udover disse var der også torsk og rødfisk i fangsten, men i små mængder.

Mallemukkerne venter sulten udenfor affaldsslusen på skibet hvor den kværnede fisk kommer ud.

Stor fangst af dybhavsrødfisk.

Stor fangst af dybhavsrødfisk ledes ned i bingerne.

Stor fangst af dybhavsrødfisk med enkelte sorthajer og hellefisk iblandt også.

Selvom vi elsker at tælle dyr på Naturinstituttet har vi aldrig opgjort sammenhængen mellem fangstens størrelse og antallet af mallemukker, som pludselig kan dukke op ud af ingenting. Klart er det dog, at jo flere fisk, vi fanger, jo flere mallemukker har vi svømmende omkring båden.

Tarajoq på vej hjem til Nuuk igennem Prins Christian Sund. Dernæst står den på hellefisketogt i Vestgrønland.