How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Hellefisk i deres gydeområde Udgivet 04.11.2022

Foto og tekst: Julius Nielsen

Davisstrædet er hellefiskens primære gydeområde i Vestgrønland og også et område med stort kommercielt fiskeri efter arten. Netop her har Naturinstituttets sidste trawltogt i år (i grønlandsk farvand) fundet sted. Togtets primære formål var at overvåge bestanden af udenskærs hellefisk i Vestgrønland. Alle hellefisk, der blev fanget, blev kønsbestemt og længdemålt, og der blev udtaget øresten til aldersbestemmelse samt indsamlet vævsprøver. Vævsprøverne bruges til at undersøge genetiske forskelle imellem hellefisken her og andre steder i Grønland og Nordatlanten. I oktober måned, hvor togtet fandt sted, har området været domineret af hanner. Det skyldes, at de fleste hunner først ankommer til området senere, når gydningen går i gang i perioden fra december til marts. På trods af dette fangede vi dog enkelte store kønsmodne hunner på 16-18 kg. Alderen på disse fisk kender vi ikke endnu, men de ældste hellefisk, man kender til, er over 50 år.

Udover hellefisk blev der også fanget mange andre dybhavsfisk, -blæksprutter og -krebsdyr, der sjældent ses andre steder i Grønland. En af disse er pindsvinekrabben (Neolithodes grimaldii), som kan blive over 1 m i benspænd, og som vi fangede på næsten 1500 m dybde. I dette område er krabben normalt at finde, men vi ser den ikke på togter i andre dele af Grønland. Dybhavstudsefisk er nogle af dybhavets allermest karakteristiske væsener, og i løbet af togtet fangede vi hele fire forskellige arter. Disse blev alle gemt til Zoologisk Museum i København, som på sprit opbevarer Grønlands samling af både sjældne og mere almindelige fisk.

Den store forekomst af hellefisk og det kommercielle fiskeris tilstedeværelse bliver udnyttet af en af Grønlands mellemstore hvaler; nemlig døglingen. Døglingerne i Davisstrædet har fundet ud af, at de kan få et nemt måltid af fisk, der falder ud af nettet, når de kommercielle trawlere fisker i området. Derfor er det helt normalt at se døglinger, som følger efter båden og kommer helt tæt på, når trawlet hives ind. På dette togt lykkedes det at dokumentere døglingernes adfærd med helt almindelige gopro-kameraer, og undervandsbillederne, der kom ud af det, er ganske sjældne, selvom adfærden er velkendt og almindelig i området. Udover døglinger stødte vi på andre velkendte dyr såsom fugle, der om efteråret migrerer på tværs af Davisstrædet. I løbet af de 14 dage, som togtet varede, landede både trækkende snespurv, stenpikker og laplandsværling på skibet. Fuglene enten hvilede eller spiste snack i form af fiskerester fra trawlet. Havfugle som mallemuk, storskråpe, lomvie, søpapegøje og søkonge blev også set på skibet, efter at de var kollideret med det. Denne slags kollisioner er desværre ret almindelige for årstiden. Alle fugle, som var i live, blev sat fri efter lidt tiltrængt hvile.

Hellefiskehun på lidt over 1 m i længde.

Døgling, der nærmer sig trawlet, som er på vej ind.

Sabinea hystrix er en almindelig reje at fange i det vestgrønlandske dybhav. Øjnene lyser pga. reflektionen fra kameraets blitz.

Dybhavstudsefisk. Stangen i panden kaldes en ”fiskestang”, og den kan lyse for enden. Tudsefisken bruger fiskestangen til at lokke bytte til.

De tre mest almindelige fladfisk i Grønland. Øverst: helleflynder, tv: håising og th: hellefisk.

Hellefisk klar til prøvetagning.

Migrerende småfugle er almindelige på denne tid af året ombord skibe. Øverst: snespurv, tv: stenpikker og th: laplandsværling.

Ottearmet blæksprutte af slægten Bathypolypys.

Koral fra ca. 1000 m dybde.

Stort eksemplar af nordlig skolæst.

Døgling, der svømmer tæt forbi båden.

Øresten sidder i hellefiskens hoved og er en del af fiskens balancesystem. De kan bruges til aldersbestemmelse, da der aflejres vækstringe, og man dermed kan tælle, hvor mange år/vækstsæsoner fisken har vokset i. Ørestene er markeret med en sort ring på billedet til højre.

Dybhavsrødfisk fanges også med jævne mellemrum på hellefisketogtet i Vestgrønland.

En velfortjent pause fra de høje bølger, som der er mange af på denne tid af året.

Døgling følger trawlet tæt og spiser fisk, der ryger fri af netmaskerne.

Sortering af fangst – her små skolæst, hvoriblandt der kan være flere forskellige arter.

Krabbe af slægten Paralomis, der bare måler 5 cm i benspænd.

Nærbillede af blækspruttearme.

Døglinger nærmer sig trawlet.

Til højre: stor pindsvinekrabbe, til venstre; den mindre (og mere almindelige) troldkrabbe.

Holdet bag døgling-undervandsoptagelserne var ekstremt glade, da det lykkedes at få nogle billeder i kassen.

Sjældne billeder af døglinger under vandet optaget 50-100 m efter båden, mens vi hev trawlet ind.

De mindste hellefisk, der blev fanget på turen, målte bare 8 cm.

Ottearmet blæksprutten af arten Bathypolypus bairdii kendes på det store ”horn”, den har i panden.

Søpapegøje, som fløj med skibet i stormvejr. Efter at have hvilket sig lidt var den frisk til at flyve videre.

Storskråpe, som kolliderede med skibet, men kunne flyve videre efter nogle timers hvil.

Hele teamet, som var på togt efter hellefisk i Vestgrønland.