Kampen om den fede mad: fiskeynglens hårde liv i Grønlandshavet Udgivet 02.03.2022
Mattak eller pepperonipizza med dobbelt ost … hvem kan ikke lide en fedtholdig snack? I verdens koldeste have har dyr brug for fedtholdig føde for at overleve, og der kan blive konkurrence om den fede mad, hvis den er knap. Da mængden af fedtholdig føde aftager med klimaændringerne, synes den nuværende tilværelse for fiskeyngel i Grønlandshavet at være mere end normalt udfordrende – det gælder især polartorsken, Boreogadus saida (grønlandsk: eqalugaq). Polartorsk er et vigtigt fødeemne for mange dyrearter – f.eks. hellefisk, narhvaler, havfugle og ringsæler – så ynglens kamp om den fedtholdige føde kan på et senere tidspunkt også få konsekvenser for jægere og fiskere.
Forsker ved Grønlands Naturinstitut Caroline Bouchard har med kollegaer publiceret en ny undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Elementa: Science of the Anthropocene. Den viser, at polartorskeyngel nu må dele deres foretrukne føde med flere konkurrenter, end de skulle i 1990’erne. Ynglens højt skattede føde er dyr på størrelse med et riskorn: vandlopper af slægten Calanus. Caroline Bouchard og hendes hold dissekerede maver af fiskeyngel for at dokumentere, hvad de spiser, og fandt ud af, at alle fiskearter foretrak Calanus frem for andre vandloppearter.
Polartorskeyngel havde imidlertid spist mindre Calanus-vandlopper end andre fiskearter havde, og det kan være tegn på, at polartorsken er ved at tabe kampen om den fedtholdig føde. De mulige konkurrenter, som forskere fandt i Grønlandshavet i 2017, er almindelige arktiske arter: en snegleart, en knurulk og istorsk. Klimaændringer vil sandsynligvis bringe sydlige fiskearter ind i Grønlandshavet. Det kan øge konkurrencen og påvirke bestandene af polartorsk negativt. Og det kan være dårligt nyt, fordi polartorsk er en fundamental fedtkilde for mange fugle og pattedyr – deres mattak, så at sige.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Forsker i Grønlands Klimaforskningscenter, Grønlands Naturinstitut, Caroline Bouchard, cabo@natur.gl tlf.: 361200
