How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Kaosteori øger mulighederne for at beskytte narhvaler Udgivet 22.09.2022

Forskere fra Hokkaido University, Japan, og Grønlands Naturinstitut har brugt kaosteori til at analysere data opsamlet fra en narhval over en periode på 83 dage. Elektroniske sensorer på
narhvalen registrerede bl.a. dykkeadfærd, og analyserne har afsløret hidtil ukendte, daglige mønstre inden for det, der oprindeligt syntes at være kaotisk dykning og hvileadfærd ved havoverfladen.

Matematiske teknikker udviklet som en del af kaosteori kan fortolke kompliceret og tilsyneladende kaotisk adfærd og identificere mønstre, som ellers ville være vanskelige at opdage. Analysen af narhvalens adfærd afslørede således et dagligt aktivitetsmønster og skiftende årstiderspåvirkning af mønsteret. Narhvalen hvilede relativt tæt på havoverfladen omkring middagstid, men dyk på den tid af dagen var meget dybe. I tusmørket og om natten blev dykkene mere overfladiske, men også mere intense – muligvis på grund af narhvalens jagt på blæksprutter, som dagligt bevæger sig op og ned i vandsøjlen. Det blev også konstateret, at øget havis begrænser narhvalens overfladeaktivitet og medfører mere intens dykning.

Evgeny A. Podolskiy, der er geofysiker på Hokkaido University, er førsteforfatter af artiklen, der præsenterer analyserne i tidsskriftet PLOS Computational Biology. “Mens sensorer, der kan påmonteres havdyr, fortsætter med at udvikle sig og indsamle flere data, mangler der tilstrække lige metoder til at analysere registreringer af uregelmæssig adfærd,” fortæller Evgeny A.
Podolskiy.

Forskere mærker en narhval med satellitsender i Scoresby Sund, Østgrønland. Foto: Grønlands Naturinstitut.

Podolskiy har sammen med Mads Peter Heide-Jørgensen ved Grønlands Naturinstitut udviklet metoden til at finde adfærdsmønstre i tilsyneladende uhåndterligt komplekse data. De to forskere har kombineret deres ekspertise inden for signalbehandling og opsamling af data fra dyr for at forstå den fulde mangfoldighed af adfærd hos en narhval.

“Vores tilgang er relativt enkel og kan kortlægge lange tidsserieraf data, identificere forskelle mellem de enkelte individers og forskellige arters adfærd og også opdage forstyrrelser i adfærd forårsaget af skiftende påvirkninger,” siger forfatterne. De forventer, at deres nye metode kan være særlig nyttig til at vurderede udfordringer, som klimaforandringer og tab af havis udgør for narhvaler og andre arktiske dyr. Metoden kan vise sig at være afgørende for vedtagelsen af politikker, der skal beskytte truede arter i lyset af naturlige ændringer og øget menneskelig aktivitet.

Narhvalen (Monodon monoceros) er en relativt lille hval, der findes i arktiske have. Den er en af de arktiske dyrearter, der er mest truet på grund af klimaændringer og menneskelig aktivitet. Narhvalen er kendt for at foretage dyk til ekstreme dybder på mere end 1.800 meter. Dens livscyklus er tæt forbundet med havis, som hurtigt mindskes.

 

For nærmere information: Professor Mads Peter Heide-Jørgensen mail: mhj@ghsdk.dk tlf: 0045 40257943 eller afdelingschef i Afdeling for Pattedyr og Fugle, Fernando Ugarte, på
tlf. +299 361200, mail feug@natur.gl