Klimaforandringer vil drive arktiske hvaler mod nord Udgivet 05.08.2022
Over de sidste 30 år er havisen i Arktis mindsket med 3-4 % pr. 10 år. Forskere – fra bl.a. Grønlands Naturinstitut – har gennem samme periode fulgt de tre arktiske hvalarters bevægelser. Sporingsdata fra 227 individer og modeller for klimaets udvikling peger på, at de grønlandske bestande af narhval, grønlandshval og hvidhval i år 2100 vil opholde sig længere mod nord, og at en fjerdedel af deres nutidige sommeropholdsområder i Vestgrønland vil være forsvundet. Det omfattende studie, som er udgivet i tidsskriftet Science Advances, forsøger at fremskrive hvortil og hvor langt mod nord, hvalerne kommer til at bevæge sig under to forskellige fremtidsbilleder: et optimistisk og et pessimistisk.
Figur 1. Hvid-, grønlands- og narhvalens nutidige sommeropholdsområder og en optimistisk og en pessimistisk fremskrivning af egnede sommeropholdsområder i 2100. Jo lysere blå farve, jo mindre egnet er området.
Narhvalen, grønlandshvalen og hvidhvalen er stærkt knyttet til koldt vand og havis. Havets overfladetemperatur er en vigtig faktor i hvalernes vandringsmønstre og giver et vigtigt fingerpeg om, hvorvidt et område opfylder hvalernes miljøkrav. Gennem de kommende årtier frem mod 2100 kommer store områder i Arktis til at miste havis, og havtemperaturerne kommer til at stige – relativt mindre i Vestgrønland i forhold til Østgrønland og Barentshavet. De nutidige havområder, hvor hvalerne finder deres føde og føder deres unger, kommer til at ændre sig fysisk, og det kommer til at ændre artssammensætning, udbredelse og mængde af plante- og dyreplankton. Hvalerne længere oppe i fødekæden bliver nødt til at ændre indgroede vaner og adfærdsmønstre for at undgå vand, der er for varmt, og for at følge med ændringerne i fødekæden.
På et tidspunkt kommer havtemperaturerne i hvalernes sydlige udbredelsesområder til at overstige hvalernes tolerancer, og de økologiske forhold vil ikke længere passe til hvalernes behov. Derfor bliver hvalerne nødt til at forlade disse områder og søge længere mod nord, hvor temperaturer og økologiske forhold formentlig stadig vil være passende. Over en bred kam forventes det, at sydgrænser for hvalernes udbredelsesområder om sommeren i 2100 vil være flyttet knapt 250 km mod nord, og at de om vinteren vil være flyttet knapt 125 km mod nord. Det samme vil ske for de mere atlantiske hvalarter som spækhugger, pukkelhval og marsvin. Det vil øge fødekonkurrencen mellem arterne og gøre de arktiske hvaler mere sårbare – også over for rovdyr.
I sommerperioden forventes alle tre hvalarter at miste opholdsområder på grund af opvarmning, uanset hvilket fremtidsbillede der vælges (Figur 1). Det gælder dog ikke narhvaler i Østgrønland, men narhvalerne her vil sandsynligvis miste de fleste af deres nuværende vinteropholdsområder (Figur 2). Narhvalen anses for at være den mest følsomme af de arktiske havpattedyr, fordi den har en begrænset udbredelse og er afhængig af havis; den har desuden specielle krav til økologiske forhold og føde og har en kompleks bestandsstruktur. I det mest alvorlige fremtidsbillede vil narhvalerne i Vestgrønland kun have små sommerområder nord for Baffin Island tilbage i 2100.
Figur 2. Grønlands- og narhvalens nutidige vinteropholdsområder og en optimistisk og en pessimistisk fremskrivning af egnede vinteropholdsområder i 2100. Jo lysere blå farve, jo mindre egnet er området.
Hvidhvalen er udbredt over et stort område fra nord til syd, men bestanden er inddelt i små grupper, der er meget stedtro – især i forhold til deres sommeropholdssteder – og de vil antagelig ikke flytte sig på grund af ændringer i miljøet. I det mest pessimistiske fremtidsbillede vil hvidhvalen miste alle sommeropholdsområder, hvilket kommer til at have stærkt negativ indflydelse på bestanden. Klimaændringer antages allerede at være en del af grunden til, at nogle hvidhvalbestande ikke er kommet sig ovenpå tidligere tiders jagt og overudnyttelse.
Vest for Grønland vil grønlandshvalens vinteropholdsområder udvide sig ind i det canadiske øhav. Den mindre udbredelse af havis forventes at gøre det muligt for grønlandshvalen at opholde sig i små områder her det meste af året. I Østgrønland optræder grønlandshvalen allerede længere mod nord end tidligere i historisk tid. Men udbredelsen af det dyreplankton, den lever af, sætter en grænse for, hvor langt mod nord den kan bevæge sig.
Studiet omfatter ikke alle bestande af de arktiske hvalarter, men der er grund til at tro, at de øvrige bestande (især de sydligere) vil reagere på samme måde eller værre. Oveni klimaforandringerne kommer negative støjpåvirkninger fra øget menneskelig aktivitet i hvalernes miljø, især i form af skibsstøj og seismiske undersøgelser.
Læs artiklen her: Future seasonal changes in habitat for Arctic whales during predicted ocean warming
For yderligere oplysninger, kontakt:
Professor Mads Peter Heide-Jørgensen på mhj@ghsdk.dk eller forsker Philippe Chambault på philippine.chambault@gmail.com
