Mange forskellige fisk bliver fisket op Udgivet 12.10.2022
Tekst og foto: Julius Nielsen.
Der findes flere end 270 fiskestarter i havet omkring Grønland og størstedelen lever på netop de dybder, som hellefisketogtet dækker. Udover den vigtige prøvetagning fra de kommercielle arter såsom hellefisk, torsk og rødfisk, står biologerne derfor også med en stor opgave i forbindelse med at artsbestemme korrekt. Og hvor nogle arter er nemme at finde frem til, kan andre være mere kryptiske at artsbestemme.
Et eksempel på en usædvanlig, men relativt nem art at bestemme, er småøjet havmus. Med sin karakteristiske krop- og hovedform samt nøddebrune farve, kan denne art ikke forveksles med andre. Dog fik vi også en noget lysere variant, som kan være en såkaldt bleg havmus, der er langt mere sjælden i Grønland. Eksemplaret blev gemt til Zoologisk Museum i København, som hjælper os med at artsbestemme de allersværeste og mest sjældne fisk.
Der er mere end 12 rokke-arter i Grønland, og hvor nogle nemme at artsbestemme er andre svære. For de svære rokkearter er det nødvendigt at tælle både torne på ryggen og tænder i munden for at være helt sikker på arten. Vi blev dog udfordret da vi på 1400 m dybde fik en halvanden meter lang og 25 kg tung mørkebrun rokke med sorte pletter, som umiddelbart ikke var i nogle af de bøger og manualer vi havde med is til at artsbestemme fiskene. Efter noget tid, og med hjælp fra kollegaer både i Norge og Danmark, kom vi dog frem til at det muligvis var en Rikardsens rokke, som der kun er fanget enkelte gange før i Grønland. Også dette eksemplar blev gemt til Zoologisk Museum.
En anden stor, men ganske nem, fisk at bestemme, var en 48 kg tung helleflynder, som blev fanget på ca. 516 m dybde. I maven havde den både en rokke (tærbe) og en skolæst. På denne tur har vi fanget fem forskellige arter af skolæst.
Den mest almindelige (og den som var i maven på helleflynderen) er nordlig skolæst, efterfuldt af arten almindelig skolæst. Derudover har vi også fanget Günthers skolæst, Murrays skolæst og Middelhavsskolæst, der alle er almindelige i dybhavet. Der er også fanget en mankefisk, som vi kun meget sjældent ser. Mankefisk lever i de frie vandmasser og hvis de endelig fanges, er de næsten altid knust til uigenkendelighed.
Vi var dog heldige denne gang. Sammen med mankefisken fangede vi også andre skrøbelige, men forbløffende intakte, eksemplarer af slankhalet prikfisk, Krøyers prikfisk, boafisk og segltandsfisk. På togtet i Østgrønland har vi i alt fanget 97 forskellige fiskearter samt fire forskellige blækspruttearter.
-
- Aftenstemning på Tarajoq en rolig nat på Østkysten.
-
- Småøjet havmus. Det lysende øje skyldes refleksionen fra kameraets blitz.
-
- Dagens sidste sollys nydes i en pause imellem trawlslæbene.
-
- En lille amfipod på bare 1 cm. Arten er en Paramphithoe hystrix.
-
- En stor havmus der kunne forveksles med en småøjet havmus. Den lyse farve er dog lidt usædvanlig og den er derfor sendt til korrekt artsbestemmelse på Zoologisk Museum i København.
-
- Glasreje af arten Pasiphaea tarda.
-
- Mankefisk som sjældent fanges så intakte som denne.
-
- Der er altid god stemning når vi fanger en helleflynder.
-
- Maveindhold fra den store helleflynder.
-
- Helleflynderen blev spist over flere dage til alles store begejstring.
-
- Forskellige arter af skolæst. Fra toppen er det nordlig skolæst, almindelig skolæst, Murrays skolæst, Günthers skolæst og Middelhavsskolæst.
-
- Der tælles torne på ryggen for at kunne artsbestemme. Denne viste sig at være en Jensens rokke.
-
- Mange af de mindre fisk er ofte meget svære at identificere da de bliver ødelagt i de store trawlfangster. Her fangede vi usædvanlige flotte eksemplarer af henholdsvis slankhalet prikfisk (to øverste), Krøyers prikfisk (tre midterste) og sortsmelt (to nederste).
-
- Øverst småøjet havmus og nederst islandsk kattehaj.
-
- Den store rokke som vi havde svær ved at identificere. Et af karaktertrækkene ved Richardson’s rokke er dens store mund som man må sige den havde.
-
- Muligvis Richardson’s rokke. Den er sendt til sikker artsbestemmelse på Zoologisk Museum i København.
-
- Et medusahoved af slægten Gorgonocephalus. Disse dyr er beslægtet med søstjerne og slangestjerner.
-
- Islands kattehaj.
-
- Solnedgang over Østgrønland.
-
- Usædvanlig intakte eksemplarer af segltandsfisk (tre øverste) og boafisk (tre nederste).
-
- Det blev gravet dybt i fiskebøgerne for at finde frem til hvilken art den sjældne rokke kunne være.
-
- Nogle af blæksprutterne sidder ofte fast i de øverste netmasker i trawlet. Derfor skal de findes i trawlet efter det er kommet på dæk. Arten her er en Strauroteuthis syrtensis.
-
- Samme blæksprutte som forrige billede. De fleste blæksprutter gør sig bedst i vand hvor man bedre fornemmer deres form.
-
- Endnu en blæksprutte fundet i de øverste netmasker. Det er arten Histioteuthis bonnellii.
-
- Samme art som forrige billede. Prikkerne på armene er lysorganer.
-
- Blandet fangst af små prikfisk og blæksprutter af arten Gonatus fabricii.
