Narsap Sermia rører på sig igen Udgivet 06.10.2022
Den senere tid har Nuup Kangerlua været fyldt af gletsjeris helt ud til Nuuk – til gene for både fanger- og fritidsfolket. Årsagen findes i de indre dele af Nuup Kangerlua, nærmere bestemt tidevandsgletsjeren Narsap Sermia. Narsap Sermia har gennem den senere tid mistet omkring 400 m af sin gletsjerfront (cirka 320.000.000 tons gletsjeris), og den is skal nu ud af fjorden og forbi Nuuk.
Det er ikke første gang og heller ikke sidste gang, Narsap Sermia rører på sig. Sidste gang, Narsap Sermia rørte på sig i stor stil, var i 2011, hvor den mistede mere end 2 km af sin gletsjerfront. I 2009 gik der hul på en større isdæmmet sø ved Narsap Sermia. Det betød, at store mængder smeltevand fossede ud under gletsjerfronten og videre ud i fjorden. Store mængder rødfisk i fjordens bundvand nær gletsjeren fik herved en hurtig opstigning til havoverfladen, hvor de øjeblikkeligt døde af dykkersyge. Hændelsen blev fotograferet og filmet af lokale, der var på rensdyrjagt.
I fremtiden kan isbjerge som dem, vi i dag ser ved Ilulissat, også blive set i Nuup Kangerlua.
Det kræver dog, at Narsap Sermias gletsjerfront trækker sig endnu 4 km tilbage, hvor et 1 km dybt bassin med is ligger klar til at blive tømt. Hvor lang tid, dette vil tage, er uvist.
Narsap Sermia er blevet studeret af Grønlands Klimaforskningscenter siden 2008 som del af et forskningsprojekt med fokus på fjorden Nuup Kangerlua. Centrets forskere undersøger fjordvandets fysik – temperatur, salt og cirkulation – i takt med, at klimaet ændrer sig. Ligeledes undersøger de fjordens biologien og biokemi, fx mængden næringsstoffer, der er til stede i løbet af året.
Meget tyder på, at det regnfulde vejr i slutningen af september har været hovedårsag til ispulsen fra Narsap Sermia. Men om en tømning af en isdæmmet sø har medvirket er endnu uvist. Da satellitter pga. skydækket ikke kan hjælpe os, spørger vi om hjælp. Hvis nogen har været nær Narsap Sermia, da isen blev frigivet, og har observeret noget usædvanligt, vil vi meget gerne høre om det (email: info@natur.gl).
For yderligere oplysninger, kontakt:
Seniorforsker på Grønlands Klimaforskningscenter John Mortensen på jomo@natur.gl eller +299 361200