How to register for courses in Nuuk

To apply for courses in the Arctic Science Study Programme (ASSP), please complete the “Student Information” form below. After submitting the completed form you will receive an e-mail with details on how to proceed with register for the courses and other practical information.

The ASSP offers graduate (masters) and PhD level courses. The courses in spring and autumn each form two full semester (30 ECTS). Applicants applying for a full semester are given priority, however, it is possible to apply for single courses. You can find more information about the courses under Arctic Science Study Programme (ASSP).

*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
*Required
Send
Thank you for your application!
 

Sydøstgrønlandske isbjørne er unikke Udgivet 16.06.2022

Isbjørne i Sydøstgrønland udgør en bestand, der er adskilt fra isbjørne i resten af Østgrønland

Et nyt studie, der blev bragt d. 17. juni i år i det højt ansete tidsskrift ”Science”, viser, at isbjørne, der lever i Sydøstgrønland syd for Tasiilaq, udgør en selvstændig bestand, der er adskilt fra andre isbjørnebestande.

Biologiske parameter, genetiske data og sporing vha. satellitsendere har afsløret, hvordan den tidligere ikke undersøgte bestand i Sydøstgrønland, der kun har adgang til havis nogle få måneder om året, overlever ved at jage fra isbjerge og klumper af ferskvandsis, der vælter fra gletschere ned i de sydøstgrønlandske fjorde.

Isbjørne i Østgrønland forekommer i, hvad der er det største udbredelsesområde blandt de 19. bestande, der var kendt i Verden inden det nye studium. Indtil nu har man antaget, at isbjørne i Østgrønland udgjorde én stor bestand, der var udbredt langs hele den østgrønlandske kyst.

For at kunne rådgive den grønlandske regering om forvaltning af isbjørne påtog Grønlands Naturinstitut sig opgaven af finde ud af, hvorvidt der i virkeligheden fandtes mere end en isbjørnebestand i det enorme område i Østgrønland.

Tidligere var der kun meget få studier af isbjørne i området syd for Tasiilaq, fordi området er ubeboet og vejrforholdene er ekstremt barske og uforudsigelige på alle tider af året.

 

FAKTA
Studiet blev indledt i 2014 med en undersøgelse, hvor bjørnejægere i Østgrønland blev interviewet om deres viden om isbjørne, hvilket bl.a. indgik i forskernes planlægning af, hvor de skulle lede efter isbjørne. Udover at bidrage med vigtig viden om forekomst har de østgrønlandske bjørnejægere gennem flere årtier indsamlet vigtige vævsprøver, der bl.a. indgik i de genetiske analyser.

 

Interviews med bjørnejægere

I 2014-2015 interviewede Grønlands Naturinstitut østgrønlandske bjørnejægere for at indhente deres viden om isbjørne.

I perioden 2015-2022 har forskere fra Grønlands Naturinstitut i samarbejde med kolleger fra USA og Norge gennemfløjet kyster og fjorde i Østgrønland fra Prins Christians Sund i syd til Kap Morris Jessup i nord for at mærke isbjørne og tage biopsier (vævsprøver) fra dem. De nye data blev suppleret med lignende data indsamlet over en 35 års periode under diverse studier af isbjørne i Østgrønland. Desuden indgik vævsprøver indsamlet af de østgrønlandske fangere fra deres isbjørnejagter i de genetiske analyser.

Summen af disse oplysninger har nu afsløret, at der i Østgrønland findes 2 isbjørnebestande, hvoraf den ene lever i Sydgrønland mellem 60 og 64 grader nord, (det vil sige på breddegrader der ligger syd for Reykjavik i Island).

 

FAKTA
Under studierne i Sydøstgrønland blev der i løbet af 3 forårssæsoner (2015-2017) bedøvet og mærket i alt 126 isbjørne. Der blev fra helikopter taget biopsier (lidt hår og hud) fra 32 bjørne, der ikke blev bedøvet. Derudover så man 146 isbjørne, der ikke blev mærket. Forskerne satte et satellit-radiohalsbånd på 27 voksne hun-isbjørne i områderne mellem Tasiilaq og Prins Christians Sund.

Tre voksne isbjørne i Sydøstgrønland i april 2015 bruger havisen i den begrænsede tid, den er tilgængelig. Foto: Kristin Laidre

 

Anderledes genetik

Bestanden i Sydøstgrønland er genetisk den mest distinkte af Verdens isbjørnebestande. Den er genetisk mere forskellig fra nabobestandene end nogen af de tidligere kendte 19 ”Verdensbestande” er med deres nabobestande. Bestanden synes at være tilpasset de ekstreme forhold i Sydøstgrønland, hvor den kun har mulighed for at jage på havisen få måneder af året.

Satellitsporing af voksne hunner i perioden 2015-2022 viste, at isbjørnene i Sydøstgrønland i modsætning til isbjørne i andre bestande, der jager i store områder, mest holder sig ”hjemme”. De bevæger sig på isen inde i de dybe fjorde eller oppe i fjeldene for at komme til nabofjorde. Det viste sig dog, at omkring halvdelen af de dyr, der blev sporet med satellitsendere, blev ”fanget” i drivisen i den Østgrønlandske Strøm og ført mere end 200 km sydover. Imidlertid kunne de ”hoppe af” isstrømmen og vandre nordpå og tilbage via land og Indlandsisen til de fjorde de kom fra.

Selvstyret kan tage stilling til forvaltningen

Det er nu op til de grønlandske forvaltningsmyndigheder at tage stilling til, hvordan den nyopdagede og særegne isbjørnebestand i Sydøstgrønland skal forvaltes.

For Østgrønland er der en årlig kvote for, hvor mange isbjørne, der må nedlægges af lokale jægere med licens. I 2022 er kvoten på i alt 69 isbjørne. Kvoten udnyttes i de tre områder: Ittoqqortoormiit/Scorebysund, Tasiilaq-området, og i Sydvestgrønland, hvortil nogle isbjørne bringes med isstrømmen fra Østgrønland syd om Nunap Isua/Kap Farvel.

Studiet, der blev ledet af Grønlands Naturinstitut, foregik i samarbejde med forskere fra University of Washington (Seattle), University of California (Santa Cruz), Århus Universitet Department of Ecoscience, Norsk Polar Institut (Tromsø), Universitetet i Oslo, the US National Snow and Ice Data Center (Boulder), og Wildlife Genetics International (Nelson, Canada).

Studiet blev finansieret af: Miljøstyrelsen (Det danske Miljøministerium: DANCEA og Miljøstøtte til Arktis), Grønlands Naturinstitut, den grønlandske regering via Den strategiske miljøplan for Nordøstgrønland. Bureau of Mineral and Petroleum (Nuuk), og de amerikanske Leo Model Foundation, Vetlesen Foundation, National Aeronautics and Space Administration, US National Science Foundation.

 

FAKTA
Genetiske analyser af vævsprøver fra 388 isbjørne blev indsamlet i perioden 1983-2017. Disse prøver var dels indsamlet af østgrønlandske fangere fra deres bjørnefangst, og dels af forskere fra bedøvede isbjørne, eller fra ubedøvede isbjørne, der fik taget en biopsi fra helikopter.

 

Brændstofdepoter var placeret op til halvandet år i forvejen til optankning af helikopteren i Sydøstgrønland. Forskere var nødt til at lokalisere brændstoffet med en GPS og lavinesonder og derefter grave dem ud under flere meter sne, vist her i slutningen af marts 2015. Foto: Peter Hegelund

 

FAKTA
Studiet, der blev ledet af Pingortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut, foregik i samarbejde med forskere fra University of Washington (Seattle), University of California (Santa Cruz), Århus Universitet Department of Ecoscience, Norsk Polar Institut (Tromsø), Universitetet i Oslo, the US National Snow and Ice Data Center (Boulder), og Wildlife Genetics International (Nelson, Canada).

Studiet blev finansieret af: Miljøstyrelsen (Det danske Miljøministerium:DANCEA og Miljøstøtte til Arktis), Pingortialeriffik/Grønlands Naturinstitut, den grønlandske regering via Den strategiske miljøplan for Nordøstgrønland, Bureau of Mineral and Petroleum (Nuuk), og de amerikanske Leo Model Foundation, Vetlesen Foundation, National Aeronautics and Space Administration, US Na-tional Science Foundation.

 

Forsiden af Science, der udkom d.17.juni 2022, med billedet taget af Carsten Egevang og Kristin Laidres artikel.

Kontakter: Kristin Laidre (klaidre@uw.edu) og Fernando Ugarte (feug@natur.gl) og mobilnummer: +299 52 24 01.

Artikel tilgængelig på: Glacial ice supports a distinct and undocumented polar bear subpopulation persisting in late 21st-century sea-ice conditions

Link til interviewundersøgelse: https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fmars.2018.00135/full