Hvad laver de på Tarajoq? Udgivet 30.05.2023
Hvis nogen skulle have glemt det, så er Grønlands Naturinstitut sat i verden for at ”tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt for sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed”. Og meget af dén opgave kan kun løses i havet omkring Grønland med en oceangående platform som Naturinstituttets nyeste og største skib, Tarajoq, der både har størrelse og udstyr til at indsamle og måle og plads til at behandle indsamlinger og data.
Indtil d. 5/6 gennemfører vi første del af Naturinstituttets årlige undersøgelser af reje- og fiskebestande på strækningen fra Nuuk og ind i Disko Bugt. Vi artsbestemmer alle fisk og rejer i fangsterne og måler og vejer alle arter – eller en del af dem, hvis vi får rigtig store fangster. Når vi er færdige med togtet, vil Naturinstituttet have et godt bud på, hvordan det ser ud med især mængden af rejer på strækningen i forhold til de foregående år. Når de næste to togter er gennemført fra Aasiaat via Vaigat og Upernavik til Nuuk og fra Nuuk til Narsaq, har vi et bud på rejebestandens tilstand langs Grønlands vestkyst fra Upernavik og sydpå. Det er det vigtigste input i rådgivningen til den kvote, Naalakkersuisut fastsætter for 2024.
Syd for Sisimiut havde vi relativt små fangster af rejer, og vi blev forsinket af dårligt vejr og måtte gemme os i Kangerluarsuk. Vi skulle egentlig også have fisket noget mere vest for Store Hellefiske Banke, men vi blev fanget i en storm i et døgns tid, hvor vi bare kunne vente på bedre vejr. Det er gået ud over antallet af gennemførte trawlslæb, og det kan vi ikke rigtig gøre noget ved. Næste hold må rydde op – hvis vejret tillader.
Nu er vi så i Disko Bugt, hvor vejret er godt, og rejerne begynder at komme i større mængder. Det hjælper både på humøret og på det endelige tal for mængden af rejer ved Vestgrønland.