Ringsælerne i Kangia (Ilulissat Isfjord) er helt specielle Udgivet 20.10.2023

Til venstre to voksne sæler fra Kangia. Øverst til højre typisk ringsæl
Kangia

Nærmere undersøgelser af ringsælerne i Kangia viser, at de er helt unikke. Det dokumenterer et studie, som bl.a. seniorforsker Aqqalu Rosing-Asvid fra Grønlands Naturinstitut og en lang række andre forskere har færdiggjort.

Ringsælerne i Kangia er meget store, og pelsen afviger i både aftegning og farvenuancer fra andre ringsæler. Fangere i Disko Bugten genkender dem og kalder dem for Kangiat (dem fra Kangia) i modsætning til de andre ringsæler, som lokalt kaldes Kitaajaqqat (de små fra vest). Satellit-sporinger viser, at disse sæler er meget stedfaste i Kangia. Kun en ud af 24 sporede sæler forlod Kangia for en længere periode.

Det nye genetiske studie viser meget overraskende, at disse sæler har været isoleret fra de andre ringsæler i mere end 100.000 år og har fået specielle gener, som giver dem en unik pels og størrelse, ligesom de har tilpasset sig deres specielle omgivelser.

”De har formået at opretholde deres særtræk, selv om de er en lille gruppe. En tælling i 2018 viste, at der var ca. 3.000 sæler i Kangia, mens tidligere tællinger har estimeret antallet ringsæler i Baffin Bugten og tilstødende områder til 1,2 millioner”, siger seniorforsker Aqqalu Rosing-Asvid.

Ringsælerne er udbredt i hele Arktis. Der er fem underarter, som er geografisk adskilte. To af disse lever i søer (i Finland og Rusland), og der er en underart i den Botniske Bugt og en i det Okhotske Hav. Den største og mest udbredte underart er den arktiske ringsæl. Den er der flere millioner af, og den er udbredte i hele Arktis. De arktiske ringsæler blander sig i det meste af deres udbredelsesområde, og studier har hidtil kun vist, at deres genetik er meget ens.

”Ringsælen fra Kangia er i kontakt med andre ringsæler. Alligevel opretholder den sine særtræk og betegnes derfor som en økotype, hvilket er meget sjældent blandt sæler”, slutter seniorforsker Aqqalu Rosing-Asvid.

Du kan læse den videnskabelige artikel her.

For yderligere oplysninger:

Kontakt seniorrådgiver Aqqalu Rosing-Asvid på aqqalu@natur.gl, telefon 361200