Besøg fra ATI skolen Udgivet 05.04.2011
Naturinstituttet havde den 23. og 24. marts besøg af tre elever og en lærer fra ATI skoen i Maniitsoq. Den første dag tog de med Marin Basis moniteringsprogrammet i felten for at hjælpe med den månedlige prøveindsamling lidt uden for Nuuk. ilbage i laboratoriet blev eleverne sat i sving med at filtrere vandprøver og klargøre disse til videre analyser af plankton, næringssalte, klorofyl, ammonium og meget mere.
fter en god nats velfortjent søvn, dukkede elverne igen op på Naturinstituttet, hvor de først fik et grundigt indblik i, hvordan naturen overvåges syd for Nuuk i forbindelse med moniteringsprogrammet Bio Basis. Herefter blev de præsenteret for et kort foredrag om Naturinstituttets forskning af pukkelhvaler i Godthåbsfjorden, hvorefter elverne selv fik lejlighed til at prøve kræfter med fotoidentifikation af hvaler. Besøget blev rundet af med information om Grønlands Naturinstituts rolle i den rådgivningsproces, der er nødvendig for at kunne fiske og udnytte en bestand.
Inden elverne forlod Naturinstituttet fik de fingrene i fisk og hjalp med oparbejdning af torsk, der få dage forinden var fanget ved Kapisillit.